Browsing Category

Læsernes bekendelser

“UNDSKYLD JEG VAR EN KÆLLING” (LÆSERNE FORTÆLLER)

laeserne

Faktisk har jeg svært ved at komme på sjovere opgaver, end at sammenfatte jeres tilsendinger af sjove anekdoter. Det er jo længe siden efterhånden, at jeg havde den her føljeton af jeres bekendelser, som var urimeligt morsomme. Særligt dem om fødsler fik mindet mig om at jeg skal huske at lave knibeøvelser, fordi det var fucking sjovt – og nu tænkte jeg det var tid igen.. men med en ny konstellation, som jeg kom på, da jeg stod og ventede på mit Mikkel-lift, efter min MR-scanning i går. Frisk luft er måske godt for tankerne.. eller lad os nu se hvad I siger til de gæve damers historier?
Jeg selv synes der var GUF i indbakken og det var LIGE hvad jeg havde i tankerne, men lad os nu se hvad I synes 🙂

Happy Kærligheds Day!
Kærlighed i medgang og modgang, ikke? 🙂


” Dengang jeg var højgravid (!) med vores nummer to, som bliver 1 år om lidt, fik jeg næsten kastet en Ben&Jerrys i hovedet af min mand, fordi det ikke var cookiedough. Men for fanden! Jeg havde BÅDE skrevet en seddel om morgenen OG reminder-sms’et ham. Der er da for helvede ingen der kan bytte rundt på Cookiedough og Strawberry Cheesecake!!?
…faktisk bliver jeg stadig lidt sur ved tanken, for jeg havde virkelig glædet mig “


” Jeg bliver mobset over de dummeste ting! Jeg kan bare godt lide tingene på min måde! En aften blev jeg sur over at min kæreste havde skåret gulerødderne til wok “forkert”. Og når han folder vores tæpper “forkert” eller køber det “forkerte” mærke mælk bliver jeg sur! “


” For nogle år siden var jeg i byen med pigerne og den fik sq ikke for lidt. På diskoteket blev der danset og drukket shots og da jeg pludselig ikke fik svar fra min flamme på mine frække sms’er begyndte jeg ellers at spamme ham med sms’er og kime ham ned. Også mens jeg sad på toilettet og gyngede. Så teenagefuld.
Efter lang tid (tror jeg) hvor han ikke svarer bliver jeg pisse pigesur og fik sendt lidt bandeord afsted – og jeg ender med at slette hans nummer fra min telefon. For så gider jeg sgu da heller ikke have noget med ham at gøre igen!
Det var bare virkelig en dum idé, for udover at han var min mand gennem 4 år (og faren til min datter), som jeg elsker meget højt, så var det også ham, der skulle hente mig foran diskoteket klokken 04, som vi havde aftalt, inden jeg gik hjemmefra… “


” Først vil jeg lige sige, at når mit blodsukker falder, så stiger mit temperament ret så voldsomt!
Jeg er altid, men var særligt i en periode i foråret, meeeeget glad for havregrød. Min søde kæreste valgte derfor at lave havregrød klar, til jeg kom hjem efter en rigtig lang skole+arbejdsdag. Jeg blev sur, næsten gal og ville ikke snakke med ham, for hvorfor fanden havde han gjort det, når det hele dagen havde været planen, at jeg ville have rugbrødsmadder ?!
Jeg endte med at smide det ud og spise rugbrød… behøver jeg sige det var pinligt, da mit blodsukker faldt igen?
Stakkels kære mand… “


” På en bilferie med manden for en del år siden, med tre unger på bagsædet, var jeg ved at være PISSE træt af at sidde i indespærret og være børneunderholdning, mens min mand kun skulle koncentrere sig om at køre bil. Jeg skulle ikke kun snakke, tænde iPads, give snacks, synge og nusse – jeg skulle også holde kortet.
Undervejs var han så skide fræk at betvivle mine vejvisningsevner og her flyder glasset lidt over og jeg erklærer nul kommunikation mellem fører- og passagersædet….
Jeg skulle virkelig have snuppet en Snickers, som i de reklamer, for vi ender næsten ved grænsen til Schweitz, hvilket ville have været surt, for vi skulle jo til Østrig. Og ja, vi kørte MEGET forkert. Fandens!!! “


” Jeg vækkede engang min (eks) kæreste midt om natten, fordi min datter græd. Jeg skubbede til ham og insisterede meget vedholdende på at han fandeme godt kunne stå op og amme min datter (..som han ikke var far til og som ikke længere blev ammet!). Jeg blev SÅ gal og sagde det nok 20 gange… til sidst gik det op for mig at jeg nok ikke var helt vågen og så gik jeg helt i panik, for nu kunne jeg heller ikke overskue at komme ud af den pinlige og meget dumme situation igen “


” Engang hvor svigerforældrene skulle forbi til middag havde jeg rengjort hele hytten OG dækket bord OG jeg var i gang med min chili con carne. Kæresten kom hjem fra arbejde EN TIME senere end han sagde han ville og det første han gjorde var at kritisere min mad. Den var lidt for stærk mente han og sprang i bad. Fuck.en.idiot. Her stod jeg og kæmpede med at have alt klart og så kritiserer han maden. Jeg smager den selv til og han tager selvfølgelig HELT fejl – man kan næsten ikke smage noget som helst. Jeg chopper lidt chili, smider i… og en time senere hjælper jeg (modvilligt) kæresten med at bære fem pizzaer ind fra den lokale, fordi svigermor og alle andre var ved at brænde op.
Men det var HELT sikkert hans skyld, den skiderik, der gjorde mig usikker på min madlavning “


” Jeg har engang slået op med en fyr, som jeg havde været kærester med i ca. 4 måneder, fordi han havde annonceret at han mente  Valentines Day var noget opreklameret pis og at han hellere ville tilbringe dagen og aftenen med at sidde og spille X Box med sine venner.
Jeg synes han var PISSE uromantisk og egoistisk.
Det viste sig han havde planlagt den helt store romantiske middag og selvom vi aldrig fandt helt sammen igen, efter min vrede farvel, slå op SMS, så fik jeg stadig de 40 roser han havde bestilt til levering hjem til mig … fårck “


” Jeg var en idiot for nylig, da jeg fik et raserianfald på min kæreste, fordi han nægtede at gå i biografen med mig og se “Skønheden i alting”. I mit, på det tidspunkt, stressede hoved var det lig med at han INGEN følelser havde og at han kun ville se tåbelige og urealistiske actionfilm uden menneskeligt indhold.
Heldigvis grinede han bare af mig og dagen efter måtte jeg jo indrømme at jeg måske gik liiiidt over genvind “


Ps. Jeg var desværre i tvivl om I ville forblive anonyme, så der kom ikke navne på, men hvis I vil have det, så skriv endelig og jeg krediterer jeres fine bekendelser 😉

Håber det gav bare et lille grin, på denne mørke tirsdag aften :-*
KH! Johanne

En mors bekendelser #6

 photo Untitled_zpsftujwxm3.jpg

Jeg er så glad for at I indimellem sender en mail til mig, så den tikker ind i min indboks, og i tide og utide give mig latterkramper, alt fra når jeg står i Føtex, og ønsker de åbner en ny kasse, til når jeg ligger i sofaen om aftenen, tæt på at spilde og sprutte min vin, af grin.

I dag er der, som sidste uge, så tikket noget lidt andet ind. En helt anden dur, som bevæger sig væk fra de der haha-pinlige historier, men da det er en mors bekendelse/erkendelse/hemmelighed, kald det hvad du vil, så synes jeg da også det må få noget plads her.

– I må lige læse det, og så skrive i kommentarfeltet, hvad I tænker. Det er jo jer, der skal læse det.

Ift. sidste uges indlæg, kom der en hel del respons på en af ‘hemmelighederne’, nemlig historien om fertilitetsbehandlingen (du kan læse den her). Responsen bundede i forargelse, og et ønske om en forklaring fra vedkommende, der sendte historien ind. Jeg lovede at vende tilbage, hvis hun nu skulle have set jeres beskeder her på bloggen, og på Instagram, men hun har ikke skrevet, og jeg har ikke selv tænkt mig at aktivt maile til hende – det håber jeg alle har forståelse for.
Jeg vil respektere at det kan være en ens-vejs-kommunikations kanal med disse ‘bekendelsesmails’, sådan så andre også fremover har lyst til at skrive, uden en frygt for at jeg vil skrive tilbage, og efterspørge uddybelser.

Det samme gælder denne.
(Jeg har tilladt mig at fjerne facebookgruppens navn og forkorte historien, som jeg indimellem gør med de andre bekendelser også)

En mors bekendelser #6

“Jeg er medlem af en online gruppe på Facebook, for mødre, der har født samme år, som jeg fik min datter – og jeg er helt afhængig af at tjekke om der er kommet nyt derinde. Og læse ALLE kommentarer igennem. Jeg kan refreshe siden flere gange i minuttet, når der er spændende læsning.
Jeg har været medlem en hel del år, siden jeg var 3 måneder henne, og da hun er 4 år nu, så er jeg et af de medlemmer, der har været der længst tid. Jeg er faktisk ikke særlig aktiv i gruppen, og jeg bruger det ikke tit selv, til at få svar på spørgsmål. Det skete en gang imellem, da jeg var gravid, men næsten aldrig mere. Jeg bruger det som ren og skær underholdning, og selvom jeg ikke tør indrømme det, så synes jeg det er virkelig spændende, på sådan en “De Unge Mødre”-måde, at læse om nogle skrækkelige skæbner, der håndterer det at være mor på en helt anden måde, end jeg gør. Jeg svarer aldrig. Næsten aldrig.
Der er tit ‘spænding’, i
kke kun i indlægget, men i alle kommentarerne, og det bedste er, når der bliver krig.
Kun når jeg bliver topforarget skriver jeg- som da en pige indrømmede at hun kunne finde på at drikke sig lidt beruset, selvom hun vidste hun var gravid.
Det er sket to gange, at jeg har meldt nogle af de andre til kommunen- det kan man nemlig heldigvis gøre helt anonymt. For shit, der er nogle freaks.
En mor havde en dag skrevet om, hvor godt det var gået, da hun havde ladet sin søn på under 1 år være alene hjemme. Hun havde placeret ham foran tv’et, i en gåvogn, og smuttet i Fakta (som hun åbenbart både lige ved siden af). Det mente hun var helt forsvarligt.
Skræmmende.
Det er underholdning til mig, men det er med en lille smule skyld, for hvis bare kommunen kendte til halvdelen af hvordan nogle af de mødre har behandlet deres børn, så fik de travlt!”

En mors bekendelser #1 // En mors bekendelser (fødslen) #2 // En mors bekendelser #3 // En mors bekendelser #4 // En mors bekendelser #5

En mors bekendelser #5

NARREPIKKEN
“En nat, hvor jeg lå og sov så tungt, som jeg nu engang gør, mærker jeg en gnubben på min lænd. Jeg tror jeg sover lidt videre, for så at vågne kort tid efter, ved samme følelse på ryggen. Det går så op for mig at det jeg kan mærke er stædigt og det er bart – det slår mig at det er hud.
Det er min mands lem! Det er jeg sikker på! I vrede, træthed og irritation giver jeg den et ordentligt dask med albuen – jeg er simpelthen alt for udmattet til noget som helst!
Så lyder der et ordentligt skrig.
Lidt for lyst til at være min mand?
Det er vores yngste søn. Jeg har givet hans lille søde, bare fod et ordentligt slag lige på vristen!”

FERTILITET
Min kæreste og jeg løj for fertilitetsklinikken, fordi vi ikke gad at vente på at det skete naturligt, nu da vi havde besluttet os for at få barn sammen. Vi havde kun været kærester i 2 måneder, og man skulle have prøvet mindst 12 måneder.
Ren iver – men vi fik en dejlig datter i første behandling”

DEN HEMMELIGE INGREDIENS
“En helt almindelig fredag eftermiddag står jeg og kokkerer, fordi mine forældre kommer forbi til middag.
Jeg laver ordentlig overskudsmad fra bunden af den hele kylling har jeg fyldt med lækkerier, og den er allerede i ovnen.
Maden er sådan set klar, og for en gangs skyld er der tjek på det hele, og jeg har fået lov til at arbejde uforstyrret – hvis man ser bort fra den ene lorteble, som jeg lige måtte tage, fordi kæresten skulle på toilet.
Da jeg skal til at vaske mine hænder opsnuser min næse en mærkelig, og genkendelig lugt.
Jeg sniffer mig frem – den kommer altså fra mine hænder.
Det lugter af lort!
Jeg har uden tvivl glemt at vaske hænder efter den lorteble, og er gået direkte til kyllingen.
Hvad gør man så?
….man siger ikke noget til nogen”

 photo lort_zpsgbd1zcpp.jpg

SVIGER-MONSTER
“Jeg har engang vækket min datter fra sin middagslur, fordi jeg ikke orkede at underholde svigermor alene, da hun en dag kom på uventet på besøg
(Hun er skrækkelig)”

Tak endnu engang, for alle jeres “hemmeligheder”!


Måske du mangler at læse disse?
(Garanteret god underholdning)
En mors bekendelser #1 // En mors bekendelser (fødslen) #2 // En mors bekendelser #3 // En mors bekendelser #4

Der skal gerne være en ‘fortsættelse følger, så hvis du har en bekendelse, som du vil dele, 100% anonymt, så kan du sende den til nutidensmor@gmail.com

En mors bekendelser #4

skaermbillede-2017-11-20-kl-21-42-30

Tena-baby
Jeg forstår ikke hvordan man kan komme gennem så mange bleer på en måned. Det overrasker mig virkelig HVER GANG posen er tom.
Det er sådan lidt min undskyldning for at jeg en morgen er stået op til den erkendelse, at vi kun havde een ble tilbage, og med satsning på at min søn ikke ville lave lort den morgen, gav jeg ham den på, fordi natbleen var virkelig tung (I ved, en af dem, som ville glide af, når han stod op).
Jeg lyver ikke. Mens vi stod og tog overtøj på, så begyndte han at blive rød i hovedet. Han sked. Og sked. Og sked. Og sked.
Vuggestuen ligger 10 min. cykle tur, ind til byen, og det er altså ikke muligt at have en lorteble på til den tur!
Løsning: Tenabind, som jeg havde gemt siden fra efter fødslen + stofble.
Vi kørte hen i Fakta, der heldigvis lige var åbnet, og da de ikke har kundetoilet fik jeg sneget en ble på ham, henne bag hylderne med hårfarve og shampoo.
Ingen opdagede
noget.

Disney-pat
Jeg ammer stadig min datter, og hun er lidt over 5 år. Egentlig synes jeg ikke der er noget vildt i det, jeg ved bare at mange synes hun er for gammel.
Vi kalder det “fredagshygge”, så pædagogerne i børnehaven og mine veninder ikke kan regne ud hvad det er, og jeg tror heller ikke min datter taler om det.
De tænker sikkert det er Disney Sjov og snolder.

Come on baby!
Jeg har kun sex med min kæreste for at lave barn nr. 3.

SIG UNDSKYLD!
Jeg var en morgen kommet for sent op og måtte stresse ud af døren med er barn der kun lige havde fået synket sin morgenmad.
Jeg halvtudede på vej til institutionen med mit 4-årige barn i klapvognen og trådte ovenpå en ildelugtende død fugleunge. I frustration over det hele smed jeg min datters vandflaske i jorden så den gik i stykker.
Hun stortudede og løb hjem til far, der kørte os, og lovede hende at købe en ny.
Jeg kiggede på hende og gav hende et kys, hvorefter hun sagde med tårer i øjnene “Du skal sige undskyld til mig mor”..
Følte mig virkelig som en dårlig mor!

Hvad laver I???
 Vi bor rigtig småt hjemme ved os – fire personer i en 2-værelses lejlighed, og det betyder jo altså at børnene sover inde ved os.
Vores yngste, på to måneder sover i en bedsidecrib, altså en åben tremmeseng, til vores, mens den ældste på tre, sover i sin egen seng, i soveværelset.
Af en eller anden grund kommer samsovning ofte op i vores vennegruppe, og vi bliver tit spurgt hvordan man så knalder, når man har to børn, der sover i samme rum som en.
Mit svar er altid: “sex behøver jo ikke kun foregå i sengen”
Men vi har altid sex i sengen. Ved siden af begge vores børn.
I nogenlunde stilhed.
Jeg  ved ikke om det er underligt. Om ikke andet holder jeg mig til løgnen.

………

Tak for flere skønne bekendelser!

Hvis du har noget du bare MÅ dele, så skriv en mail til nutidensmor@gmail.com (og du forbliver helt anonym!)

Mere?
Læs
En mors bekendelser #1 HER
En mors bekendelser #2 – Fødslen HER
En mors bekendelser #3 – Det ville jeg gerne have vidst! HER

 

En mors bekendelser #3

 photo bekendelser_zps0a5105f7.jpg
Igen har jeg samlet en række mødres noget så morsomme beretninger og bekendelser
E N J O Y !

CHEWBACCA
“Jeg vidste godt hvad der skete med kroppen, når man blev gravid: man får en stor mave (selvsagt), man får vand i kroppen, man kaster op de første måneder, man kan være hormonel og få de underligste lyster, men hvad jeg ikke vidste – hvad ingen havde fortalt mig, var at det åbenbart er helt normalt  (!) er halsbrand all the fucking time, HÆMORIDER (og masser af dem!), PELS PÅ MAVEN (hvad sker der for det?), og også på maven: en streg!?
Hvad er det lige meningen var med det?

VUF!
En fødslen foregår på ryggen. Man ligger på en briks, med manden ved sin side, og en jordemoder i den rette ende, til at tage imod barnet.
Ha!
So I thought!
Allerede to timer efter min kæreste og jeg var kommet ind på fødestuen, stod ellers så blufærdige jeg på ALLE FIRE på briksen.
Jovist, med jordemoderen i samme ende, som jeg havde forestillet mig, men med anden vinkel.
Og kæresten? Jo, han var ude og hente drikkevarer, og kommer ind i samme øjeblik, som jeg indtager stillingen – og med fuld udsigt til vores søns isse”.

HIPPIEVÅS
“Det er ikke fordi jeg siger jeg ville have været foruden fødselsforberedelse.
Hvis man nu var syg, eller fraværende de dage, som man havde seksualundervisning i folkeskolen, eller hvis man aldrig har set en fødsel på tv, så tænker jeg det skam er meget godt at troppe op til det offentlige gratis tilbud, om fødselsforberedelse (- for dummies).
Men størstedelen var  en værre omgang hippievås, hvor man skulle stå i en rundkreds, og på skift trække et billede, der kunne symbolisere ens forhold, eller hvad man forventede af fødslen.
Nogle gik virkelig op i det, og stod der helt rosenrødt forelsket, og plaprede om at kajakken, der sejlede op af floden, med den bjergrige baggrund, der kunne symbolisere den smukke rejse de sammen gennemgik.
Jeg et billede af en elefant- sgu ikke fordi jeg var hverken stolt eller majestatisk. Jeg følte mig bare så skide fed og tung på det tidspunkt.

S O S PÅ BADEVÆRELSET!
“En af de mange ting jeg ikke vidste, inden jeg blev mor, var at man flere dage efter fødslen godt kan sidde på toilettet og noget så fredeligt tisse, for så at FØDE en klump blod på størrelse med en vandmelon !!!
Jeg var på hospitalet, så jeg hev straks i den røde (panik)snor, men hvis jeg havde været hjemme, havde jeg troet jeg skulle dø!”

LORTEGUIDEN
“Jeg gætter på de fleste, der har født indenfor de sidste år kender det, men alligevel vil jeg gerne dele det, som jeg syntes var allermest underligt, da jeg fik min datter.
Efter fødslen får man en masse papirer, småpjecer og sådan.
Det underligste stykke papir jeg nogensinde i mit liv har fået i hånden er den der lorte-bog.
Ja, en “lorte-bog”, hvor man som forældre kan slå op og se hvordan babys lort bør se ud, alt efter hvor gammelt barnet er.
Det er skam facinerende hvordan afføringen kommer igennem farveskalaen, men en hel pjece om LORT – det er sgu for
mærkeligt!”

JORDEMODER DOWN!
“Da jeg skulle føde var jeg PANISK ANGST for at jeg skulle klippes (i mellemkødet, for at få en større åbning), og gennem hele forløbet fik jeg mindet begge de jordemødre, der var på arbejde, og samtlige sygeplejersker om, at jeg altså IKKE skulle klippes nogen som helst steder indtil flere gange!
Hver gang nogen tilså mig, skulle mærke, eller kigge på mit underliv fulgte jeg paranoidt med, så de ikke pludselig trak en saks frem.
Da jeg efter 4 timer skulle til at presse, kan jeg pludselig se at jordemoderen tager noget, fra rullebordet ved siden af briksen.
Jeg tænker straks det er den frygtede saks, så i en hurtig bevægelse løfter benet op af stigbøjlen, FORSØGE at lukke benene sammen, og forhindre klippet (umuligt i min pressetilstand), men det resulterer i at jeg rammer den stakkels jordemoder lige i hovedet, med min fede, væskefyldte fod.
Hun skulle selvfølgelig ikke til at klippe mig uden varsel, og jeg fødte kort tid efter, uden at saksen kom frem.
Jeg undskyldte selvfølgelig overfor den stakkels jordemoder efter.

Du kan også læse:
En mors bekendelser
En mors bekendelser – fødslen

Jeg modtager meget gerne flere (anonyme) sjove, pusseløjerlige, mindeværdige, pinlige anekdoter. Send gerne til min mail: nutidensmor@gmail.com

En mors bekendelser #2 – fødslen

Scan 3Jeg har igen samlet en række fortællinger, som friske mødre har indsendt til mig anonymt.
ENJOY!
(Jeg vil advare om risiko for fantomsmerter i tissekonen!)

LORTEFØDSEL
Det er så godt nok ingen hemmelighed, for jeg har sagt det til mange.
Da jeg fødte min ældste datter landede hun lige i en lort.
Jeg havde åbenbart presset alt ud i den sidste ve. Velkommen til verden skat!

LAST MINUTE HÆKTRIMNING
Jeg havde fået en idé om, at jeg ikke kunne have jordemoder og fødselslæge, til at kigge mig i mit allerhelligste, uden at se ordentlig ud >dernede<.
Problemet er så, at man som højgravid med badebold på maven, altså ikke kan se sin tissekone, og da jeg er ræd for at få en vax, så da jeg gik i fødsel i 38. uge, endte det med at min kære (stakkels) mand stod med skraberen og barberede det værste dusk af, efter de første veer startede.
Lige inden han var færdig med “mesterværket” gik mit vand. Udover ham.

GRIMLING
Det er ikke nødvendigvis lykken og det største øjeblik at få lagt en krøllet blodig grimling op på sig, lige efter man har gennemgået torturlignende smerter og mest af alt har lyst til at ligge sig i fosterstilling og sove. Forvent ikke det er hyggeligt og at din baby nødvendigvis er helt nuttet eller ligner dig!

RØVRENDT
Før fødslen af min ældste havde ingen fortalt mig, at barnet ikke altid fødes på een gang. Det var kun hendes hoved, der var født da jordemoderen sagde, at vi nu skulle vente på næste ve, før resten af barnet kom. Min mand var sikker på, hun var død, fordi ungen bare sad fast der og ikke fortrak en mine.
Det gjorde sindssygt ondt og jeg kaldte det uretfærdigt, kan jeg huske. Da hun var født og det var moderkagens tur, kom jeg til at slå jordemoderen, da hun skulle trykke mig på maven for at løsne moderkagen. Ingen havde sagt at det var ligesom veer, når hun skulle gøre det. Jeg følte mig sgu lidt røvrendt.

KAN VI LIGE NÅ AT -?
Min fødsel var (uden at overdrive) verdens længste! Han lod sig virkelig vente på sig, og fødslen gik flere gange i stå, uden jeg udvidede mig det mindste. Inden vi mærkede den første ve, og tog på hospitalet var min kæreste og jeg “godt i gang” (jeg var gået 4 dage over tid, og vi havde prøvet alt andet – chili, gåturer ect., så nu skulle der knaldes!), men vi blev ikke færdige. Jeg ved ikke hvad der gjorde det for min kæreste på fødegangen, om det var synet af mine mælkejunger, eller hans fantasi om en kvinde i hospitalstøj, men han blev.. Ja, liderlig. Som den overskudskæreste jeg var, og i og med fødslen alligevel lod vente på sig, trak jeg hans bukser ned, for at klare det “manuelt”… Men mindst i “processen”, med mig liggende i sengen, og kæresten stående ved siden af, med bukserne om anklerne, fik vi besøg. Af jordemoder og to studerende. Jeg har aldrig været så pinlig berørt i mit liv! Jeg blev sendt hjem (dog ikke pga. episoden), og fødte 1,5 dag efter – heldigvis med hjælp fra en anden jordemoder.

ER DER REKLAMATIONSRET?
Da jeg fødte, havde vi valgt ikke at få kønnet fortalt, til scanningerne. Vi var bare lykkelige over at være gravide og lod os ikke til at starte med, påvirke af folks kommentarer om at vi da burde have en nysgerrighed om kønnet på babyen i maven. Det var måske pga. de mange kommentarer, at jeg gik lidt på tværs og forsøgte at overbevise andre om at det jo er total lige meget hvad man fik – at jeg bare følte mig velsignet af at skulle være mor.
Da jeg så fødte, og jordemoderen sagde det var en dreng, græd jeg.
Jeg græd i fire dage.
Indrømmet: jeg ville virkelig gerne have haft en pige.

SKAT! JEG ER FÆRDIG!
Efter en lynfødsel (på 1 time!) med dertilhørende vestorm var mit underliv kort sagt ødelagt. Det lignede at nogen havde kastet en håndgranat op i mit underliv, for jeg var, inden de fik gang i nål og tråd: ét stort hul.
DE kaldte det en svær bristning, jeg kaldte det at flække fra v til a!
Jeg var så påvirket af den hårde fødsel og efterveer, at det var kæresten, der havde tørretjansen flere dage efter, når jeg havde været på toilettet.

Til min overraskelse har han aldrig kommenteret på det.
Jeg har i den grad fundet den rette.

Læs evt. også En mors bekendelser (del 1)

En mors bekendelser

 photo illustration_zpsnccwv0s7.jpg
Jeg har samlet nogle små, ærlige anekdoter, eller bekendelser om man vil, fra nogle modige, anonyme mødre.

HVOR ER LILLESØSTER?
En gang, hvor vi var ude og handle ind og lillesøster kun var få måneder gammel, havde vi stået i kø ved kassen, pakket varer sammen OG gået ud af supermarkedet, inden vi kom i tanke om at vi havde glemt lillesøster i frostafdelingen.

KARAMELLO-FRAPPÉ MED …. LORT?
På en ferie i Grækenland, med min mand og datter på knap to år sidder jeg og sipper en dejlig frappé, med lækkert karamelfarvet kaffeskum til randen. Min datter melder “brun alarm” og jeg sipper en sidste tår, spilder dog lidt, men tager tøsen på armen, for at gå ind og skifte hende. Lige inden vi når døren, ser jeg kaffeskum på min håndryg og skynder mig at slikke det væk. Mine smagsløg fortæller mig hurtigt, at det absolut ikke er kaffeskum, men “safter” fra min datters ble, der netop er landet på undersiden af min mund. Jeg spytter, hakker, børster tungen og er nær ved opkastning. Da jeg fortæller min mand det, kaster han lidt op i sin mund, af grin.
Frappé bliver aldrig det samme igen.

EN GOD KASTEARM
Jeg mødtes med min mødregruppe for anden gang og vi sidder og hyggesnakker. De snakker om amning og hvor meget bare elsker deres lille barn. Det eneste jeg kunne tilføje, efter 3. døgn uden søvn var “har I aldrig haft lyst til at kaste ungen ud af vinduet?” Hvorefter de ALLE kigger forarget på mig med deres undermund hængende nede ved knæerne…
Ps. det var da ikke fordi jeg ikke elskede min datter, jeg var jo bare pisse træt!

VÅD TRÆNING
Min veninde havde lokket mig til steptræning kort tid efter jeg havde født. Måske lidt for kort tid efter, i følge mit bækkenbund, for som jeg hopper rundt mærker jeg pludselig jeg bliver våd mellem mine ben og jeg ved jeg ikke har fået min menstruation. Så står jeg der, midt i et fyldt træningslokale, og tisser lige så stille i bukserne, uden nogen chance for at stoppe det.

BABY BORTGIVES
Min datter havde svær kolik de første tre måneder af sit liv. Jeg har i den periode sagt (råbende og grædende) ting som: “Kan vi aflevere hende foran en kirke eller på politistationen et sted”? “Jeg vil ALDRIG være mor igen” “Vi skulle ALDRIG have fået hende” “Kan vi ikke bare spole tiden tilbage, til før?” “Hvis hun ikke forsvinder, så gør jeg det” “Jeg hader hende”.
Sætninger, som jeg aldrig har gengivet, før nu. Jeg er sikker på, at jeg ikke ville gennemføre noget af det, hvis det kom til stykket, men det var KUN pga. støtten fra min mand.
Hun er i dag 3 år og jeg elsker hende overalt på jorden.
Vi skal ikke have flere børn.

BE’ OM BØRNEFILTER!
Vi kommer gående mod Fakta som en lille lykkelig familie på 4, da vores søn på 4 år får øje på en kvinde der er godt polstret, og RÅBER “ej se mor, hun er godt nok tyk og fed og klam”.
Der står jeg helt lamslået mens alle omkring os kigger og venter på at jeg siger noget. Men jeg bliver bare så ærgerlig og rød i hele krydderen, at vi bliver nødt til at vende om og finde et andet sted at handle.

NOT LOVE AT FIRST SIGHT
Jeg fik på ingen måde den der overstrømmende kærlighed og morfølelse da jeg fik min lille fis op på maven efter fødslen. Hvilket jeg synes var hårdt og lidt pinligt. Faktisk gik der laaaaang tid før jeg tænkte at jeg elskede ham (flere mdr. – ved ikke om hans kolik også spillede ind). Kan huske at jeg et par uger efter fødslen tænkte om jeg ville savne ham hvis han pludselig ikke var der mere. Det sidste har jeg aldrig turde fortælle til nogen – følte mig som en dårlig mor.
Som sagt elsker jeg ham i dag så det slet ikke kan beskrives. Men må da indrømme at jeg er spændt på hvordan det bliver med den lille ny.

PAK DEM SAMMEN MOR!
HVER GANG min datter (1,5 år) ser mine bare bryster RÅBER hun – helt skrækslagent: “A’ DET?!” og løber grædende væk.
Så meget for hyggelig sammenbadning (og så grimme er de altså heller ikke).

SKARPSKYTTE
Min baby havde tynd mave og da jeg skiftede hende, og bukkede mig ned, for at smide den brugte ble i spanden, så sked hun mig direkte i ansigtet! Jeg var nødt til at rengøre hende og give hende en tør ble på, før jeg kunne vaske tyndskiden af mit eget ansigt.

ET HOLDKÆFTFÅR
Jeg var på besøg hos mine forældre og jeg skulle have babyen til af sove. Hun skreg allerede da jeg puttede hende i barnevognen og vi gik og gik og gik og gik og gik- hun var fortsat ked og jeg ku’ mærke klumpen i halsen, springvandet under armene, rødmen som spredte sig op ad halsen mens jeg fortsat gik og gik. Til sidst blev jeg SÅ irriteret, frustreret og magtesløs at jeg tog hendes lille får (bamse) og “smed” ned i barnevognen så det ramte hende i hovedet!!! Mille stoppede øjeblikkeligt med af skrige og kiggede på mig med de STØRSTE øjne jeg nogensinde har set! Fyldt med dårlig samvittighed løb jeg tudende, med barnevogn og betuttet unge hjem til mine forældre og måtte nærmest modtage krisehjælp af min mor!

MOR HAR TRAVLT. NOT
Indimellem afleverer jeg tidligere, eller henter senere i børnehaven, hvis min unge er ekstra irriterende den tid.

PIS-TESTEN
Jeg undrer mig altid over at folk jubler ved en positiv graviditetstest – at de er overlykkelige og spændte. Begge vores børn var planlagte, men ved den første kunne jeg ikke tænke andet end “FUUUUUCK! Hvad fanden har vi gjort? Pis pis pis pis! Hvordan slipper jeg ud af det her”, da jeg stod med testen. Det tog lang tid, før jeg kunne glæde mig!

EFTERSLÆB
Der er ingen, der har fortalt mig, at det føles som om man er ved at tabe numsehullet og underlivet, når man går de første ture med barnevognen. Knap så idyllisk, som man havde forestillet sig. Så selvom man kniber og kniber føles det som om man slæber det hele hen ad jorden, efter sig.

SELVBETJENING I MEJERIET
Mens jeg stadig ammede kunne jeg finde på at tage mit eget bryst i munden, for lige at smage på mælken. Jeg var ikke meget for smagen de første gange, men det blev ligesom lidt en vane, at tage “en tår”, inden jeg ammede min søn.
Kun når jeg var hjemme, alene, selvfølgelig.