Browsing Category

Hverdagsindlæg

KAN TV-DINNERS DRÆBE ROMANTIKKEN?

Reklame for Yousee

Der gik noget op for os den anden dag, da et vennepar kom på besøg for at hente og låne Jespers campingvogn – ja også for at spise en burger eller tre i vores glimrende selskab. Da vi satte os ned ved spisebordet, fik jeg ligesom overrasket sagt – og indset! “Hov, ej gud hvor sjovt, vi har da egentlig ikke spist ved spisebordet før”. Altså dér, hjemme i Jespers lejlighed, i spisestuen. Det har vi ikke gjort ene og alene af den grund, at der står et lille dejligt bord liiiiiige foran fjerneren, og herfra ynder vi at indtage alle vores måltider. “TV-dinner” kan vi jo kalde det. Dét dyrker vi virkelig meget.
Overraskende for mig vækkede udtalelsen ikke nogen stor forundring fra vores kære venner, men de er så også nybagte forældre og ha sikkert en masse andet at tænke på, end hvor vi spiser vores mad.

Som I nok har luret, er vi ret vilde med at se fjernsyn – og nu har vi fået YouSee’s Bland Selv tv-pakke, så vi kan se endnu mere af alt det, vi elsker at hygge til ved vores lille bord foran flimmeren. Det smarte ved det er, at vi nu kan blande vores helt egen tv-pakke med både vores yndlingstv-kanaler og favoritstreamingtjenester. Altså det vil sige, at du kan sgu få regulære tv-kanaler, som vi jo sikkert kender,
men OGSÅ f.eks. HBO, Viasat Film inkl. Viaplay, Disney Channel og den slags. Så: Én lækker blandet pakke. Det er nok derfor det hedder Bland Selv, egentlig.
Fordelen er så, at du kan bytte både tv-kanalerne og streamingtjenesterne ud, som det passer dig. Så hvis du f.eks. gerne vil have HBO og ikke Viasat Film inkl. Viaplay, kan du skifte. Det synes jeg sgu er ret lækkert, for der er indimellem nogle ‘kanaler’ eller streamingtjenester, som vi får ’tømt.’ Altså at vi når et punkt, hvor vi føler, vi har set alt af interesse. Nu kan vi så give den tjeneste en pause og vælge noget andet, som har fået en ny sæson af noget godt eller en helt ny serie. Jeg vendte f.eks. stærkt tilbage til HBO, da serien Sharp Objects kom.

Men kender I den talemåde, at man kan dræbe et forhold ved at stille et fjernsyn ind i soveværelset? Og hvad så hvis man også ser Go’morgen Danmark eller noget så fabelagtigt som Love Island, mens man spiser morgenmad? Og aftensmaden bliver indtaget, mens Forsidefruerne eller Killing Eve kører foran snuden? Ødelægger man så potentielle romantiske stunder i et nyt forhold? Det mener et par af mine veninder, der bestemt kun ville se fjernsyn, mens der spises mad, hvis der er massive tømmermænd og
kebab indblandet.
For mig handler det måske egentlig nok om, hvordan man ser fjernsyn. Jeg er lidt en (måske irriterende) tv-kommentator type. Jeg siger lige, hvad jeg tænker, så når deltagerne i Luksusfælden bruger 6.000 kroner om måneden på at købe Kähler og designerjeans til børnene vil jeg ENORMT gerne snakke om det, MENS jeg ser det, men heldigvis er sådan, vi ser fjernsyn hos os; vi snakker med. Mest mig, men ja, vi snakker imens, og på den måde er der ikke total stilhed med fjerner-lyd som den eneste støj.

Er det så uromantisk, at vi ikke kigger hinanden i øjnene hele tiden, mens vi indtager svamperisotto ved spisebordet, men derimod snakker sammen om Love Islands eskapader ved vores lille bord?
Det synes jeg ikke, for vi har jo lavet maden ude i køkkenet sammen. Eller jeg har i hvert fald været der, mens Jesper lavede den 😉 Og så sidder vi dér sammen, på gulvet, foran sofaen, i stuen. Her til morgen – og i går. Og ja, vi har herlige nattøjssæt på. Se dét er da romantisk 😉 Men hvad er jeres holdning til tv-kiggeri?

Lige nu vil jeg ind og spise morgenmad på gulvet sammen med Jesper. Det lyder næsten som morgenmad på sengen, men det er på gulvet ved det lille lave sofabord. Vi spiser sen morgenmad, fordi vi holder fællesfridag, og den starter vi sgu med at se Forsidefruer via vores lækre Bland Selv pakke, fordi vi begge kan lide det stads 😉

Ha’ en dejlig dag!
KH! Johanne

PS. Lige nu kan du prøve Bland Selv helt gratis, hvis du ikke allerede er YouSee-kunde. Hvis du synes, det er fedt, lader du bare  abonnementet køre. Hvis du af en eller anden grund ikke er så vild med det, skal du huske at opsige det. Læs mere om YouSee Bland Selv her.

JEG TAGER ALTSÅ LIGE EN ALVORSSNAK. MED MIG SELV

Ja okay, det ville da være nemmere at give karma skylden. Men nu er dog bare sådan at karma er en diffus lille størrelse, som jeg ikke rigtig tror på. Endvidere, hvis karma eksisterede: hvorfor skal jeg så have uheld tilbage i fjæset? Hvad har jeg dog smidt ud i universet, der har gjort at jeg skal have så meget dårlig energi? At skyde skylden på karma ville nok også være lidt af en ansvarsfralæggelse.

I virkeligheden, når alt kommer til alt, er jeg bare lidt af en idiot, når det kommer til at passe på mine ting.

Én ting er øjet her, som har udviklet sig hen imod en mere gul nuance. Det er knap så hævet og jeg vurderer at regnbuefarverne pt bevæger sig væk fra buen af brynet, hvor det hele startede, til næseryggen, hvor det ligner den gerne vil være lidt mørkerød nu – og ikke så sort mere. Augusta synes det er enormt interessant at kigge på, når vi vågner om morgenen, for jeg vågner ikke med de samme farver, som jeg gik i seng med. Men hun er også lidt flov, når alle spørger hvad der dog er sket, for det er jo hendes “skyld”, hvis vi skal se nøgternt på det, at jeg ligner en halv panda. Rengbuefarvet, men stadig: panda-ish. Men det var et uheld, en bagvendt skalle midt om natten, fordi hun i søvne satte sig op – og kastede sig hårdt bagover. Lige ned i mit sovende ansigt. Ja, der er ingen der skal sige det ikke kan være farligt at have børn i sengen 😉

Nå, men en anden ting er at idioten her (mig…) i går aftes vælger at tabe sit dankort ude på åben gade. Det er min skyld, jeg er som sagt skide dårlig til at passe på mine ting, en lidt sløset type ift ejendele, der sjældent har et dankort i mere end et år, og det viste sig så også her. SELVOM jeg dog alligeveller altså gerne vil smide lidt skyld hen på min jakke og efterårets kommen, der kræver jakke, for det dur ikke med store lommer og cykletur – det ryger ud.

Hvilket jeg fandt ud af, da jeg i dag mistede mit pas!

Dankortet blev fundet af et dejligt menneske, der var hurtig til at bruge internettet til at finde frem til min mail. Min mor, der boede tæt på finderen, suser derhen sent om aftenen og sørger for at mit kort igen er i sikkerhed. Jeg vil ikke kalde mig selv en optimist, men af en eller anden grund har jeg bare en tiltro til mine medmennesker, til at vedkommende der fandt mit kort og personen der finder mit pas, afleverer det et sted eller forsøger at kontakte mig.

På vej hen for at afhente omtalte kort hos min mor taber jeg så mit pas, God knows where. Hvis du tænker: “hvorfor fa’en render hun rundt med sit pas i lommen?” er svaret at jeg var på vej ned for at aflevere min ødelagte telefon til reparation OG eventuelt købe en ny. Sidstnævnte kræver jo billede-ID, som jeg kun har i form af et pas.

Ja, jeg ved når min mor læser det her blogindlæg vil hun får lyst til at sy en lynlås i mine jakkelommer – eller forære mig en af en hendes gamle punge. Måske endda købe en kortholder til mig, til julegave, men fortælle mig om det allerede nu, så jeg ved hun har min ryg. Og mine ejendeles ryg.

Er det ikke sandt, mor?

Men jeg lover at jeg nok lidt skal tage en alvorssnak med mig selv.

Men karma… hvis det ER dig.. kan du så ikke give et hint til hvordan jeg retter op på den ubalance? Og gider du måske lige hjælpe mit pas (og sygesikringsbevis og Crossfit medlemsskabskort) tilbage?

Tak!

FREDAGSPIP


Det er egentlig ret så uvant at sidde her og skrive, for selvom jeg da normalt kan have kontortid derhjemme plejer Augusta ikke at være der, men lige nu er det sådan at hun sidder i stuen, foran dummekassen og ser Paw Patrol. Vi holder hjemme-hyggedag i dag, men planerne har sgu ændret sig en del efter hvad der oprindeligt var tiltænkt med vores fridag. Tanken var nemlig at vi skulle til Festugen, som kører i Aarhus, men det ØSØSØSregner udenfor og selvom lidt vand jo ellers ikke kan skræmme os væk – jeg er jo sådan en ultravoksen med regntøj og “alt det shit”, som Johnson ville formulere det, men jeg må sgu sige at vejret sgu spolerer det. Planerne. Ikke dagen.
Jeg havde også givet mig selv lov til at tage til crossfit, med en passioneret Augusta på tilskuerrækkerne, men træningen var aflyst og dét bringer os til at vi er indendøre i skrivende stund. Jeg selv er ikke nået længere end et bad, mens Augusta var beskæftiget af puslespilslægning og jeg render dermed stadig rundt i trusser og sportsbh, mens Augusta stadig – passende – har nattøj på, her klokken 12.

Den anden dag lavede jeg en ægte Instagram-live. Det er en smule akavet, når man først logger på og ingen kigger med. Man sidder jo bare og glor på sig selv og venter på at der nogen der trykker sig ind og siger hej eller stiller et spørgsmål. Jeg håber det for jer, jer der kiggede med, var hyggeligt! Jeg syntes i hvertfald det var morsomt og det var ikke kun pga. det glas Bailey jeg fik slubret i de 60 min. jeg var på.
Jeg lovede at opdatere dem der ikke var på live, hvad det så var at Jesper havde været på landsholdet i. Der var nemlig en del der fulgte med på story, hvor jeg teasede, som ikke så min live, der ikke fik svaret.
Svaret var hverken skat, bordtennis, badminton, crossfit, bagning eller curling, som så mange ellers gættede på.
Svaret var ethjulet-cykel landsholdet.
(Yes, it’s real!)
Jeg ved ikke om du så med, jeg har lovet at skrive her på bloggen hvad vi talte om, men det var simpelthen 60 min. sniksnak, så det er svært at sammenfatte. Vi inde på noget flytteri, hvor vi har drømme om at bo og hvordan – og ellers tanker om fremtiden. Det var bare skideskønt og Jesper endte da også i skærmbilledet, hvor I sgu også fik ham frittet en smule om skrukhed, hvad han synes bedst om mig og hvad vi synes hinandens dårlige vaner er 😉

Om lidt skal Augusta og jeg i Bruuns og se Hospitalsklovne (de er der til kl. 18), så jeg må hellere se at få lidt tøj på. Enhjørningerne og klovnenæserne er pakket og så må vi sgu klæde os i regntøj, gummistøvler, paraplyer og alt andet, så vi kan være nogenlunde tørre. Ellers står planen på at mine venner Lisa og Leon kommer med deres datter og vi skal spise et eller andet lækkert føde. Satans også at det så er hos mig, men mon ikke jeg kan finde noget interessant på internettet, som kan bestilles, så jeg dermed slipper for at okse i køkkenet, som jeg jo mildest talt ikke bryder mig om 😉

I morgen skal Augusta hjem til sin far, jeg smutter til Kolding for at kysse på Jesper og så er det ellers ægte weekend!
Hvad er dine weekendplaner?

Og hey, forresten, jeg nævnte jo at bloggen flytter (har du set det?), men det er ikke sket endnu alligevel. Jeg var ikke lige hurtig nok med det tekniske hejs der var krævet af mig, men heldigvis er den ikke tabt i cyberspace! Hvornår den så lige har en nedetid ved jeg ikke, men det er ikke i dag, heldigvis 😉

KH! Johanne

DET ER DEN LILLEBITTEBITTE FORSKEL JEG GERNE VIL HA’

Indeholder reklame – samarbejde

I det her indlæg kommer du altså til at kigge på lidt flere billeder af mig, end du plejer, men jeg synes det er lidt svært at finde det helt rigtige foto, som viser det jeg gerne vil have du skal kunne se. Den der lille forskel der er mellem mine naturlige læber og dem jeg har, når jeg har fået lidt ekstra i.

Er det til at se? Egentlig synes jeg ikke det er vildt tydeligt på stilbilleder, for for mig er det mest i spil når jeg taler, så hvis du har fulgt med et stykke tid kan du muligvis se forskellen på story?

Det er ikke første – og nok heller ikke sidste – gang jeg vil snakke lidt om de ting jeg får lavet, men denne gang er det faktisk på opfordring, en forlængelse af de her ‘spørg mig om alt’-runder, som Gud og hver mand har sat igang på Instagram. Mig selv inklusiv. Størstedelen af jeres spørgsmål til mig gik på kæresteri ting, men en god håndfuld gik til min overraskelse på mine læber, som jeg jo faktisk havde sagt jeg ville skrive om, men med Marrakech, nyforelskeri og sommerferie er jeg kommet fra det. Det er lidt sjovt at mine læber stadig bliver bemærket, eftersom det er lidt tid siden jeg fik det i sidst – og fordi jeg ikke selv synes der er den HELT STORE forskel. Men jeg har nok også bare vænnet mig lidt til dem 🙂

Det er anden gang jeg får Restylane i smilet og jeg synes selv stadig det er skide pænt. Hvis jeg selv skal sige det. Jeg får lidt mere konturering i kanten – særligt der hvor jeg er lidt ujævn/skæv fra naturens side og en smule i underlæben for symmetri. Det er ikke fordi jeg synes mine læber, uden Restylane, er alt alt for små eller u-pæne, men jeg synes ærlig talt at de bare er pænere sådan her.
Yourage er stedet hvor jeg bliver forskønnet og Rikke er den eneste der må gøre det. Ja, det kan sgu godt være jeg virker ret afslappet med at blive stukket, men jeg skal føle mig sikker i at det laves korrekt og ikke bliver et underligt resultat – eller et overdrevet et.
(Du kan se mere om behandlingerne lige her)
Min store skræk ville være, hvis det lignede et andenæb eller at det påvirkede min mimik og selvom der som altid er forskellige meninger om sådanne indgreb, så er det sådan en lille ting jeg godt kan lide at få gjort. Og ingen and her 😉 Jeg har næsten haft lyst til at skrive at jeg var ked af mine læber før, fordi det så I manges øjne ville være mere ‘legalt’ at få ordnet, men helt ærligt, så synes jeg altså bare det er forskønnende, jeg kan endnu bedre lide min mund, når der er lidt mere fylde i læberne.

Billedet lige her er et før-billede, hvor jeg ikke har noget i. Under det et efter-billede med 1 ml., men taget to dage efter – det vil sige det er hævede.
Jeg har altså fra naturens side en fold, der kan ses, når jeg smiler stort (den over læben), men som bliver fremhævet en smule mere nu, som ses på nederste billede 🙂

Hvad synes du? Ikke så meget i forhold til om det er rigtigt eller forkert at få det gjort, der gør jeg jo bare som det passer mig, men mere i forhold til resultatet. Er der nogle af jer der får kosmetiske indgreb?

KH!

Og et lille PS! Mit kommentarfelt er noget rod, kan jeg se. I er flere der har skrevet og dét er dejligt (også selvom de ikke alle er lutter ros). Mine svar bliver smidt ind mærkelige steder, men jeg er på sagen, så det kan se ordentligt ud, som det plejer 🙂

PRÆCIS SOM DET SKAL VÆRE

Reklame

Det er et par dage siden jeg drog mere nordpå, i forhold til det østjyske, hvor jeg normalvis befinder mig, for at udforske det her campinghalløj, som så også er meget mere, end bare en lille ferie, for jeg har jo både Jesper og Augusta med.

På story sidst jeg var på camping fik jeg lige spurgt jer hvor fa’en man lige tager på camping nu om dage, hvad der er godt og sådan. Sidst jeg var på camping er for resten ikke en sætning jeg troede jeg kom til at ytre, men der var altså også tale om en enkelt gang med tre overnatninger. Mig bekendt har jeg altså ikke camperet alverden i min barndom, i hvert fald ikke hvad jeg husker af. Men vi var så på camping, eller glamping, som jeg krævede af Jesper, før jeg turde springe ud i det med mine lejlighedsnykker. Hvad der i mit hoved adskiller glamping og camping er by the way, at vognen skal dekoreres med lyskæde (alt er pænere med en lyskæde) og ekviperes med rosé i litervis. Og endvidere SKAL der være toilet og bad et sted tæt på, for at jeg vil lege med, men jeg kan forstå det er der de fleste steder. Det er jo ikke Roskilde er svaret.
Og enig – jeg fandt ud af at det kan da bestemt gøres meget lækkert og hyggeligt uden nogen (mig) skal lugte af sur ged eller spise direkte af en tundåse med en halvbeskidt gaffel.

Nå, men tilbage til hvad det var jeg spurgte om, hvis du ikke så det: hvad er et godt campingsted nordpå og ja, måske 90% af jer svarede sgu Jambo og det er sgu der vi endte med Clint – Jespers campingvogn – eller delecampingvogn, hvis ret skal være ret. De inviterede til at vi kunne parkere vognen her nogle dage og ja tak til det da!
Og med det her ophold er det gået endnu længere væk fra festivalstilen, som jeg frygtede, og helt op på femstjernet, der altså betyder pool, gigantisk legeplads og PÆNE steder man bader (ALENE).

Augusta har mødt Jesper et par gange, i Aarhus og det er simpelthen gået så skide godt, men jeg havde på ingen måde forventet at jeg ville ende på ferie med en kæreste og Augusta efter så kort tid.
Faktisk havde jeg før jeg mødte Jesper en meget stærk holdning til at det er noget man skal vente et godt stykke tid med, så man ligesom er sikker i sin sag på at det er et forhold der skal vare for evigt, andet end jeg helt ærligt bare føler det er helt rigtigt det her og en fin timing.

Jeg har tænkt en del over hvorfor jeg havde den tro på, at man partout skal vente et halvt eller et helt år inde i et forhold, før barnet skal møde kæresten og jeg er kommet frem til at det er fordi det var min forestilling, at det først hér var at man følte sig helt sikker i sit forhold og fremtiden, at man kunne adskille hvad der var en stormende nyforelskelse og kærlighed, som man tror på varer ved. Er det fordi jeg er blevet ældre, at jeg kan adskille de to nu eller bare fordi jeg har fundet den rette – og ved det?
Ikke desto mindre rager det mig en papand om andre skulle synes det er for tidligt. Ferie, godt vejr og leg er en god måde at være sammen på og lære hinanden at kende på, synes jeg.
Hvordan har du gjort det, hvis du har stået i samme situation, med ny kæreste og b*rn?

Hvis jeg skal dele hvad vi har brugt vores dage på camping på, og det vil jeg, handler det kort sagt om at Augusta har lært vejen til legepladsen og legeland, hvor hun finder den ene ven efter den anden, som hun springer på hoppepude med, klatrer med og tegner med. Bevares, det er ikke fordi jeg ikke ser hende halvdelen af dagen – hun kommer ’tilbage’ (når jeg/vi ikke går med) meget meget ofte, men hun er jo også kun 5 år og skal lige lære campingstilen. Måske nogle børn, der ikke bor i lejlighed også er bedre til det, fordi der er en frihed, som hun ikke er så vant til?
Det går også ned med lækker grillmad (tak, Jesper), rosé, serier i forteltet, når Augusta er puttet og ture. I går var vi i Skagen, i dag drog vi til Aarhus, fordi Jesper skulle på arbejde: Sommer i Ramasjang – kagebagning. Dét var selvfølgelig værd at køre for, FOR OS ALLE! og det var skide skægt. Det er der hvor de filmer Sommer i Ramasjang hver dag, hvilket så bliver sendt dagen efter.
Jeg ved vi i hvert fald er klistret til skærmen kl. 09 i morgen 😉
Efter dét står den på Fårup Sommerland, hvilket alle nordjyder ved er pisse oplagt, fordi det er så tæt på og fordi det er et fedt sted, mens torsdagen altså står i minigolfs tegn. Ikke min kop te, men mine vognbuddies er åbenbart pænt nede med minigolf efter at have kigget ind over hegnet til Jambopladsens baner. Så det er da det vi gør!

Lige nu sidder jeg i førnævnte fortelt og drikker rosé, som vidst er blevet nævnt et par gange i dette indlæg efterhånden, mens Jesper vasker op nogle få meter væk, i sådan et stort fælles-opvaskhus. Det lyder nederen, i hvert fald i mine egne ører, men det er det faktisk ikke rigtig.

Så det var bare et lille sommerferieupdate med både lidt kæreste-møder-barn tanker og hardcore hvad sørensen jeg har ild i.
(Svaret er ikke en skid. Hvis jeg slappede mere af, end jeg gør, ville jeg tisse i bukserne. Det siger ikke så meget, da det sker lidt for ofte, uden jeg slapper af, men det var mere for at understrege hvor vacay-chiiiiill jeg er.

KH!

 

BØRNEFRI DAGE

Jeg startede hele showet med en lur. Og så tænkte jeg, da jeg vågnede her for nogle få timer siden; hvad ville andre forældre gøre?
Hvis du havde en eftermiddag og aften uden barn, uden partner, uden planer med venner eller familie; hvordan ville du så skyde showet igang?
Med en lur! – am I right?
En lur uden vækkeur eller forstyrrende elementer! Det er da LUKSUS!
Det var sådan mine børnefri dage i denne runde startede og jeg har nogle skønne dage i sigte, der dog er forælder-atypiske.

Da jeg afleverede Augusta i børnehave i morges var det med et på gensyn. Hun er forresten blevet for stor til at blive kaldt Gusse, hvilket er MEGET svært for mig at vænne sig til, fordi det er det jeg kalder hende 9/10 gange. Nå, men det er tid til far-dage, så jeg fik vinket farvel til barnet og hendes veninde, som – efter lidt besvær – endelig fik koordineret en dag med ens kjoler. Så de twinnede den, hvilket er stort, når man er 5 år 😉
Når jeg afleverer i dag, uden at hente, betyder det at næste gang jeg henter er på onsdag. Det er vores fordelingstilværelse, som fungerer fint lige nu, men jeg har i baghovedet hvornår den mon skal skrues op til en decideret 7/7 ordning, da dét er mere praktisk. Og så tror jeg Augusta er ved at være klar.

Lige nu sidder jeg ved min computer og blogger, mens højtalerne sprøjter musik ud. Det er ikke fordi jeg har lyst til at gå i byen eller mødes med en hel masse, som jeg ellers ville få en akut lyst til, når jeg blev børnefri, på grund af frygten for at være alene. Og lidt FOMO (fear of missing out). På det punkt jeg jeg altså rykket mig en del, jeg bruger de børnefri dage lidt mere positivt, hvor jeg rent faktisk nyder, fremfor hele tiden at savne, have dårlig samvittighed og være bange for at være selv.
Jeg skal simpelthen bare have drukket den Pepsi Max jeg har ved min side og så se gode-dårlige serier. Den kommer fra en 2 liters ven i køleskabet, så jeg er heldigvis vel-ekviperet. I hvertfald for i dag – nu må vi se hvor vildt det bliver 😉 Det eneste jeg faktisk skal tage stilling til er om det er for varmt at have dyne på, når jeg ser serier, hvor jeg skal placere mit glas, så jeg kan nå det og hvad jeg skal binge til de sene nattetimer.

Billedet undrer du dig måske over, men det er sgu bare et billede af mit Føtex køb her i eftermiddags, da jeg lige var blevet færdig med møder og aftaler i Bruuns. Mit køleskab er helt tomt og jeg ville ikke kunne bikse noget sammen, som man kunne servere for en 5 årig, men jeg har ikke en 5 årig, kun en 29 årig, så jeg købte det jeg lige vidste jeg ville få brug for; TOILETPAPIR OG COLA! Hvis jeg mangler chips, frysepizza eller noget andet spændende går jeg i Føtex. En ting man heller ikke bare lige gør, når man har barn.
Endvidere handlede jeg på helt fuld mave, hvilket betyder at jeg tror jeg aldrig har brug for at spise igen, så jeg kunne slet ikke forholde mig til mad… kender du det?

Et helt hverdagsagtigt hverdagsindlæg er blevet efterspurgt flere gange, men venner, det er lidt med forbehold, at jeg skriver det her, for jeg frygter at du, som mor, ikke kan forestille dig en eftermiddag og aften, som jeg har haft og har – plus de dage jeg har i vente, som står på at se veninder og måske dermed enten synes det er nederen at læse om eller blot hele u-relaterbart?
Når jeg har Augusta er mine dage som alle andres; det handler om at få røven ud af sengen inden fanden får sko på, finde tøj til dagen og iklæde barnet det. Få indsmurt nævnte i solcreme efter lidt træls børnetv og få skovlet noget morgenmad ind, inden ladcykelturen går i børnehave, mens den efter afhentning står på badseance, aftensmads- og madpakkefakbrikation, legetid og samvær – og putning.
Ja, eller nok som hos dig, for jeg ved jo ikke præcis hvordan det foregår i dit hjem (..men det gad jeg da godt vide!)
Forskellen er så bare, at jeg ikke har de dage hele tiden.

I morgen skal jeg ses med Trine. Jeg ved ikke hvad vi skal. Søndag skal jeg muligvis lege med Maya, hvis hun ikke har for mange tømmermænd. Det er meget simple planer, som jeg trænger til, efter at have kørt 5/5 med Augusta og Jesper i lidt tid. Ikke at det er for meget, men det er også vigtigt at få set veninderne! Jeg skrider dog til Kolding søndag eftermiddag, efter han har været forbi og sætte en ribbe op på Augustas værelse.
(Ja, jeg har fandeme skudt papegøjen. Også på dét punkt).

Det er lidt mærkeligt at mit liv ser sådan ud, det kan jeg tænke selv her efter 1,5 år som alenemor, men altså, halvdelen af mit liv er jeg ‘bare Johanne’ og det forsøger jeg at nyde.
Så i aften nyder jeg det så ved at tillade mig at være hele alene, så jeg vil muligvis se nogle plastikoperationer, der gået helt galt med Botched – eller The Real Housewives of New York. Altsammen hayu, hvor jeg også ser min guilty pleasure; The Kardashians 😉

Jeg håber du får en fantastisk weekend!

KH!

 

SLUT MED GRISETÆER (ELLER KALDER DU DET MÅSKE BANANFØDDER?)


Jeg vil simpelthen gøre det mega kort det her, for det er blot et helt enkelt hverdagstip, som alligevel kan gøre en stor forskel.
Hvis du ikke lige skulle kende til tricket leverer jeg det hermed. Det er ikke mig der har fundet på det, men jeg videreformidler skam gerne 😉

Augusta bytter ofte om på sine sko og jeg henter hende i børnehave, hvor hun har dem omvendt på. Det er sgu mærkeligt at de ikke kan mærke det, men selv som 5-årig kan hun ikke endnu spotte forskellen på en venstresko og en -højre. I hvertfald ikke hvilken der hører til hvilken fod. Kender du det?

Alt du skal gøre er at skaffe et klistermærke og klippe det i to dele. Placer så en klistermærkedel i den ene sko og en i den anden, i højre side af venstre sko, i sålen og i venstre side af højre sko. Når skoene står korrekt kan det ses på klistermærkerne.

Vi havde ikke lige nogle der var passende liggende i skufferne lige nu, så jeg viser det med navneklistermærker (et must i dagplejen/vuggestuen og børnehaven). Det er selvfølgelig ikke optimalt, når det handler om at putte navn i, det ved jeg godt, men det var kun for at illustrere det. Naturligvis ville det kræve at man også har et helt navnemærke i hver sko 😉

Er det en idé du kan bruge?

KH! Johanne

10 TING JEG HAR OPTUR OVER (JUNI)

Måske er de lange, lyse aftener, måske er det at mit fjæs er dækket af fregner eller kan det være varmen? Humøret er i hvertfald højt, et generelt niveau, der er højere, end det plejer. Det kan helt sikkert også skyldes ny-forelskelsen, at jeg render rundt og har følelsen af optur i maven. Man siger at folk bliver små-deprimerede om vinteren og selvom dét ord, deprimeret altså, er et man skal være varsom med at kaste omkring sig, så er der måske noget om snakken og særligt når det kommer til sommeren, ser vi måske lidt lysere på tingene? Det ville være mere til højrebenet for mig, normalt, at lave et indlæg med optur skiftet ud med nedtur 😉
Ikke desto mindre har jeg sgu lavet et indlæg jeg håber du vil kaste et blik på, der tager udgangspunkt i det glade og det gode, nemlig:

10 juni ting jeg har optur over

(Store som små!)

1. Staycation?

Hvad, hvor og hvordan ved jeg dog intet om endnu. Vi regner med mindst fire ugers fri fra børnehave, fordi vi praktisk kan i år.
Indtil nu står der ikke udlandet i kalenderen, men ærlig talt; jeg gad da godt. Men det gik jo godt sidste år og Augusta og jeg havde en fantastisk duo-ferie, selvom jeg var lidt urolig inden vi satte os i flyet. Det husker I måske?
Jeg har dog lidt på tegnebrættet på destinationer i Danmark. Eventuelt kaste sig ud i noget CAMPING, hvilket ellers ikke lige er min arena. Ikke fordi jeg er en 5 stjernet hotel kind of girl, men omvendt nok mere dét, end shelterpige 😉
(Er ikke sikker på om jeg er til det, men man kan jo ikke sige ad, før man har smagt på maden, kan man?)
Hvis du har et tip, om det så er camping eller en anden form for ferie; skriv gerne herunder.
Jeg vil også skide gerne høre hvad du skal! Jeg kan virkelig godt bruge inspiration!

2. Det helt store møde. Jesper og Augusta

Dagen kom, hvor Augusta fik mødt min kæreste – og omvendt – og det var fandeme en introduktion jeg var meget meget meget spændt på. Det er vel helt normalt?
Jeg efterspurgte lige på story i går, om der mon var nogle ting I gerne ville vide, om I skulle have nogle spørgsmål til mig på tungespidsen og det var primært indenfor dette I spurgte til. Men jeg kan godt forstå jer, det er da også ret spændende! 🙂
Jeg var sådan set ikke bekymret for om Augusta ville kunne lide ham, det havde jeg en god følelse af at hun ville, men det var alligevel spændende, fordi det jo er så vigtigt. Det foregik i ro og mag, vi legede og tullede rundt i “baghaven” og de fik lært hinanden lidt at kende. Legebarnet og legebarnet. Det var helt perfekt, venner!

Hold nu op hvor er jeg bare glad!

3. Jeg har fundet en super sej cykelgut

Og den her er et skud ud til alle Aarhus C personerne, så hvis du ikke bor her, kan du muligvis springe let over. Nede på Godsbanen, eller bag er det nok nærmere, ligger Institut for X. Her har en ung gut, Rasmus, en shop, hvor han reparerer cykler. Hvor store opgaver han lige påtager og hvor god han er til det mere komplicerede ved jeg af gode grunde ikke, da han kun har smidt noget ekstra luft i mine dæk, strammet bremserne ekstra til og smidt en skrue i låsen, som var ved at falde af, men dét klarede han godt. Det er ladcyklen, der lige trængte til en forårstur, men nu er den så også parat til at indtage indre by med Augusta i ladet. Han var super cool og sød og så var han også billig, hvilket er passende, for det er dét han reklamerer med. Dét og så hurtig. Han var begge. Han er værd at tjekke ud, hvis du mangler en lapning eller skal have fikset noget på metalponyen!
Det er et tip der måske kun er relevant for få, men jeg synes jer få fortjener at få de ord med, ligesom han også gør.

4. The Handmaids Tale og Westworld

HBO. Behøver jeg sige mere?
Mandage og torsdage er bare de bedste dage for tiden!

5. Når man nu er en smule analog…

Man skal aldrig sige aldrig. Det har jeg hørt mange gange. Jeg tror dog alligevel jeg vil vove pelsen og sige at jeg aldrig bliver god til at bruge iPhonekalender. Jeg er simpelthen typen der skal have planer ud gennem hånden. Både fordi jeg husker dem bedre på den måde og fordi det er en måde jeg glæder mig til ting på. Udfordringen er jo så at man kan have en familyplanner, eller bare en kalender herhjemme, men den er jo derhjemme, hvilket betyder at jeg skal afvente med at lave planer, før jeg er i lejligheden og ligesom kan konfirmere at jeg er fri den dag en veninde feks vil i bio. Udfordringen ved kalendre er at de er store, de her Mayland med ringryg fylder for meget og jeg går med små tasker til daglig.
Summasumarum: Jeg har fundet en der er tynd og lille – lige til at have med. Den er her øverst, under min onsdagsdrink. Det er ikke en fast ting forresten, men det burde det være.
Den er nu også pæn, kalenderen, men skisme også i hvad jeg betragter som den dyre ende: 115 kr. I Decorate, hvis du sku’ være fristet. Det er en evighedssag, så der står ikke datoer i, før du skriver dem ind.

6. Et snarligt farvel til min impuls-beslutning

Jeg har fået én behandling på en tatovering, som allerede har fået den til at falme en hel del. Jeg skal have nr. 2 behandling om lidt og så er den her krusedulle, som jeg fik da jeg var 17 og tog en impulsiv beslutning hos en meget stor mand med en pitbull i Horsens, forhåbentlig endnu mere utydelig.
Jeg har jo 8 i alt. Eller 7,5, så der er stadig en del tilbage 😉 Vil du se lidt billeder egentlig? Kan jo være du går lysten til at få fjernet noget, men endnu ikke har taget springet.

7. Mor på Tinder

@MetteHelena er altså så freaking morsom og underskøn! Udover at have en herlig personlighed og et fint univers der på nettet, så kører flasher hun Tindersamtaler med diverse mænd, som altså kan give mig et godt grineflip i sofaen, på vej til børnehave eller hvad jeg nu laver, når jeg tjekker hvad den unge damer foretager sig. Du kender hende nok, men hvis du ikke følger hende: spring ud i det!

8. Lommeguld

Det her punkt er altså med, fordi jeg er blevet mødt af så mange, der ikke kan forstå min KÆMPE GLÆDE over mit lommeguld. Altså lidt guld jeg fandt i lommen.
Min regnjakke havde jeg ikke brugt længe, men da jeg så skulle til den her fest (første fest med Jesper, hvor jeg drak mig stang Bacardi) fandt jeg fandeme et klippekort TIL EMMERYS. Noget jeg vidst engang selv har købt en tidlig morgentime, et indkøb som resultat af mødet mellem en god sælgertype og en meget træt mortype, med hang til kaffe. Gæt selv hvem jeg var!
Nå, men den her har så været væk i over 1/2 år og jeg havde sgu kun brugt ét klip. Ja, det koster meget, værdien er da stor, men det handler også om at jeg jo nærmest fandt en lille gave eller præmie I MIN LOMME. Så pyt med at jeg selv har betalt! Forstår DU min begejstring?!

9. Augustas “sprogblomster” 

Kaningifler var hvad I hørte, da Augusta ville sige kanelgifler. Jeg kunne jo også høre det, da jeg genafspillede min story, men jeg har bare selv vænnet mig til hendes udtale, der indimellem er enormt aarhusiansk, så jeg registrer det ikke på samme måde, som andre gør. Jeg kan sagtens høre hende sige; jeg gijer ikke spise nøjjer, chokolajjØH og ballajømager uden at tænke så meget over hendes bløde (eller bløjø) d’er.
Om det 100% er forskyldt af at være bosat i Smilets by, eller om der også er en lille udtalefejl ved jeg ikke, men jeg nyder hendes sprog og sjove udtalelser, som nok bliver helt ordinært og knap så dialektpræget en dag.

10. Når der går Insta i den

Jooo, ooookay, vi havde et sindssygt instagramerble øjeblik, da vi “lavede” sæbe den anden dag og SHIT min indbakke blev bombarderet… Men! det er altså ikke raketvidenskab, det er så enkelt. De er et billede nederst i indlægget her, hvis du ikke lige var på story den dag.
Jeg fik ideen hos Ditte, som faktisk er Jespers veninde, som forresten har denne PÆNE Instagramprofil og den her følg-med-i-vores-70er-hus-renovation-profil, fordi jeg – af gode grunde – vaskede hænder hos hende og lige måtte høre hvorfor jeg duftede så godt af rosenmarin efter.

Dét I vil vide er; hvordan og hvorledes.
Jeg har købt en Levevis neutral sæbe (I føtteren), sådan en refill-dims. Den ene (glas)dispenser er fra Imerco, mens den brune er fra Plint (i Aarhus). De kan også lave dymo, men jeg ønsker mig herre meget en dymo, selvom jeg ved jeg kommer til at lave dymoer såsom: mel, sukker, skrivebord, computer, dør og Augusta. Og sætte dem på hvor de hører til. BARE FORDI JEG KAN! For at få duft var jeg et smut i helseshop. Jeg ved ikke hvad de hedder. Her købte jeg rosenmarinolie, som forresten ikke dufter af alverden alligeveller, ikke hos mig i hvertfald, og citron. Måske 20 dråber i, blandet med sæbe og så har du håndsæbe. Magisk…. næsten.
Det viste sig dog at rosenmarinkvistene ikke holdt i praksis – de er ikke nær så grønne, her et par dage efter. Men det var da et forsøg værd 😉

DE TING MAN HELST IKKE GØR, NÅR MAN ER NYE KÆRESTER

Der er vel sådan en fase i starten af et parforhold, hvor alting er meget pænt, rent og artigt. Har de fleste det ikke sådan?

Vi prutter ikke foran hinanden, vi skider BESTEMT ikke – ikke noget vi indrømmer i hvertfald, humøret har ikke de her store irrationelle udsvingninger (eller er det bare mig, der har dem?) og vi er selvfølgelig ikke typen, der lader opvasken stå i flere dage.

Vi rydder lidt ekstra op, støvsuger det værste, når den nye kæreste kommer på visit og benene er barberede, inden nogle mandehænder kommer i nærheden af dem.
Og når vi skal være fulde sammen første gang, så krydser vi da også lige fingre for at det ikke skal ende med at vi tisser i bukserne og bliver så stangfulde, at vi mister bilnøglen og skal puttes halvnøgne i et telt, muligvis let indsmurt i kolort?

…det sidste er så lige sket for mig.
Det skal vi da lige tale om, om lidt. Jeg kan simpelthen ikke holde mund,. det blev lidt en aften, der ikke går i glemmebogen 😛

Jeg har nået en alder, hvor jeg da ikke decideret lyver om at jeg skider, hvis jeg altså blev spurgt direkte, for det har jeg erfaret at man ikke kan bilde nogen ind at man ikke fysisk gør…. på trods af at jeg vidst nok har forsøgt. Men jeg gider altså ikke tale om det i starten af et forhold!

Her kan vi lade som om det er noget vi ikke gør. De her ting er for mig ligesom bare blive afsløret løbende, at vi jo selvfølgelig allesammen er lige klamme, eller lad os kalde det helt almindeligt menneskelige, når vi er indfanget i et net af forelskelse og tager hinanden på trods af dårlig mave og røvhår.
Den slags menneskeligheder gemmer jeg gerne lidt eller til den dag, hvor han ligesom bare SKAL tisse og jeg ikke fysisk kan bodyblocke døren ud til et ildelugtende rum længe nok til at den afslørende lugt er forduftet, selvom jeg selvfølgelig har forsøgt at lave blomsterdansen (flicke håndsæbe rundt i rummet) eller orkestreret det, så det er i sammenhæng med et bad, hvor damp kan tage det meste.
Det kan vi tale om, som en slags ærlighedsgave, når vi kender hinanden bedre. Så jeg er også typen, der i starten af et forhold hellere ud i køkkenet og fimser af, når vi ligger inde i stuen og ser film, end at håbe på det bedste.
Er jeg den eneste, som hånden på hjertet har det sådan?

Det er meget sejt, hvis I kan være helt bramfri og storprutte foran andre, det synes jeg skam er cool nok, men det er bare ikke lige mig, selvom jeg vel generelt er et meget ærligt og højtråbende menneske 😉

I lørdags, en brandert min 29-årige krop ikke helt er restitueret fra endnu, var vi til fest.
Vores første rigtige fest sammen, Jesper og jeg, som jo bare skal gå godt.
Den stod på festivalstemning, med en privatfest på en mark, som er kendt som Brakmarken, hvor en gruppe gutter samler venner og bekendte – som kan stimles sammen til at tælle næsten 180 mennesker. Han havde taget mig med, så det var ligesom min opgav, mener jeg selv, at være den cool søde nye kæreste, der med stil kunne drikke drinks og konversere på kryds og tværs med alle. Charmere folk, så de gik fra festen med indtrykket: wow, hende Jespers kæreste er da godt nok en dame med stil!
Jeg konserverede da også. Og jeg drak drinks!
Det er bare det her med at være den cool søde kæreste, som jeg ikke håndterede så godt 😀

Så begyndte festen. Og mine mange gode ikke-cool-kæreste-ideer. Efter 6 gin og lemon, lidt beer pong, shots og jägerbombs tænkte jeg så også at det kunne være en rigtig god idé at tage nogle ture ned af den store vandbane, som er lavet af en kæmpepressenning. Midt om natten. I iskoldt vand. På en mark.
De fleste havde jo leget på den om dagen, det er klart, men jeg syntes det var en glimrende lille nataktivitet.
Efter nogle ture op og ned (med alle mine nyfundne venner, som jeg dog nu har glemt navnene på) kunne man da heldigvis tage en tur i vildmarkskar, hvor jeg i min 10-hestes muligvis – eller muligvis ikke – udviklede et lille crush på en pige. Jeg kan ikke være den eneste, der bliver små-biseksuel efter lidt sprut i maven?! Jeg fik i hvert fald fortalt hende ca. 30-40 gange at hun var MEGET MEGET MEGET pæn. Men det var hun også.
Men måske var f.eks. 10 gange nok.
Jeg stjal også en flaske (varm) champagne.

Jeg smider heromkring Jespers bilnøgle og husnøgle væk. I bilen ligger alle vores ting.
Det opfatter jeg så ikke rigtig selv, af en eller anden årsag – måske er det jägerbombs skyld, det kunne være rart at give en anden skylden – ligesom jeg heller ikke husker at jeg bliver puttet drivvåd og ret brun i vores lille medbragte telt efter at have foræret hans håndklæde væk til en af mine nye bedste venner, som jeg ikke husker navnet på mere.

Vi var åbenbart i sådan en selfie-boks

Jeg var åbenbart også i den selfie-boks. Med mine to gode venner

Telt er ikke min ting forresten, men Jesper er vild med den slags, så han havde forsøgt at lave lidt glamping ud af det (I ved, camping med glam), for min skyld, ved at tage dyner og madras med. Det kan godt være jeg ser glad nok ud på billedet herunder, men min mor har også lært mig at man skal ikke sige noget, hvis man ikke har noget pænt at sige. På det tidspunkt havde jeg også begge mine gummistøvler, tøj og værdighed så livet var da okay.

I min lille sprittertur dømte jeg dog ingen soveplads. Jeg tror bare det var godt at der var et sted han kunne lægge mig.

Førbilledet

Dagen efter blev så dødsdagen. Det siger nok sig selv at kroppen lidt hader en, når man har bedøvet den i alkohol og fest.
Søndag var dagen hvor jeg, hvis jeg havde en snert af energi, havde skrevet testamente ind på telefonen, for tømmermændene ramte mig som et godstog lige i hovedet. Jesper var lige så ramt, så tilsammen kunne vi så ikke engang tælle som én hel voksen, hvilket ellers var nødvendigt, for den der fucking bilnøgle var VÆK og vi kunne knap sætte os op den første time i det glohede telt.

Morgenen på den idyllisk pæne mark blev påbegyndt med lidt opkast – vi kan lige så godt være ærlige – og tåget søgen efter den skide nøgle. Både i det helt brune og bakteriebefængte vildmarkskar (hvor jeg havde pigeflirtet alt jeg kunne), bag baren, som jeg på det tidspunkt jo ligesom kendte ret godt og alle andre steder på den her post-fest-plads, i bare fødder (jeg fandt én gummistøvle, men kun én), der om natten havde fungeret som regnvandsopsamler, badedragt – med høj slids -, lillebitte gennemsigtig og tisvåde tanktop, som måtte fungere som miniskirt og en cowboyjakke, der kunne fungere som dækning af den lillebitte gennemsigtige tisvåde tanktop. Og selvfølgelig mascara i hele ansigtet, fordi jeg havde leget stive Lis i udendørs Lalandia.

Jesper havde bukser og t-shirt. Og sko.
Heldige skid.

2% strøm på begge telefoner og en ret så opgivende indstilling. Til alt.

Da vi efter en del timer havde accepteret at det var her vi skulle bo nu, på den her mark og overvejet placering af evt. orangeri, når vi igen fik livsmod og energi til at lave tilbygning til teltet, flyttede vi vores ynkelige korpusser 10 meter fra teltet, så vi begge lå face down, ildelugtende, i noget stikkende markhalm, men PLUDSELIG kom der en noget undskyldende mandsperson med nøglen. Han var kommet til at snuppe den, MEN HAN KOM MED DEN IGEN.
(Det ville også kunne være sket for mig, i min 10-hestes, skal jeg hilse at sige)

Og jeg der troede Marrakech var den ultimative parforholdstest, men nu har vi bestået både IKEA OG ovenstående, så med alt det i bagagen må vi da næsten være meant to be, tror I ikke?

Festen var forresten fantastisk. Det er ikke underligt at afslutte med, er det? Jeg hyggede mig sindssygt meget og jeg tror jeg skal fuldesikres lidt, som f.eks. ved ikke at tildeles nøgleansvar og jeg tænker jeg – eller en ægte voksen – kunne monitorere mit indtag, men ellers er jeg pisseklar til #Brakmarken2019!

Jesper siger i hvertfald jeg gerne må komme med igen! WIN!

Nu mangler jeg bare at sige højt, at jeg altså både prutter og pøller… men måske han bare læser det her indlæg og så er den skid ligesom slået. Jeg er stolt af mig selv, generelt, men til jul ønsker jeg mig et lille filter, som jeg kan slå til, når det er passende.

Har I lavet nogle stunts foran kæresten? Og fortæl hvornår starter man på at prutte foran hinanden, hvis man da overhovedet gør det på et tidspunkt. Smid endelig nogle ord herunder!

 

 

BYFAMILIENS ALTERNATIV TIL EN BIL (DOMMEN OVER EL-LADCYKEL)

Reklame

Jeg har jo lovet en lille opdatering på vores ladcykel, der så efterhånden ikke er så ny mere, hvor godt den har holdt og hvor meget vi har fået den brugt og sådan. Det er jo vores lille bil!
(Og så har jeg lige opdaget, at den er altså er på tilbud lige nu.. hvis du sku’ blive fristet) 

Det er efterhånden lidt tid siden, at der parkerede en meget stor lastbil foran vores lejlighed og aflæssede en meget meget sej el-ladcykel og efter dette indlæg, hvor jeg stolt fik vist den frem på vores første længere tur, har der løbende været forespørgsler fra jer om et opfølgende indlæg; en lille snak om hvordan det går med den ladcykel der, om den stadig virker, om vi får den brugt, om den har den været meget til reparation og sådan. Og det forstår jeg godt I vil have, for jeg troede ærlig talt ikke vi skulle have en ladcykel med el, for det vidste jeg ikke om var nødvendigt – og jeg troede det var besværligt. Jeg var selv i tvivl om om jeg nu skulle rende til cykelhandler hele tiden med punkteringer og bekymret for om batteriet skulle skiftes ud, til alt for mange penge, hvilket nok er de flestes frygt.

Men jeg fik jo så kontakt til Cargo-kid sidste år og her ville jeg jo ligesom ikke sige andet, end JA, til at teste deres cykel.
(Hvem ville egentlig sige nej til dét?)

And so we did! Hver dag i 9 måneder har jeg glædeligt testet. I både sne, regn og solskin. Jeg har transporteret legeaftaler, kagekoner, barn, en IKEA-reol, pantflasker, voksenvenner og meget mere.

Først og fremmest; jeg har hele vejen igennem været pisseglad for den og er stadig rigtig tilfreds. Vi suser i børnehave hver dag – jeg suser videre på arbejde, får handlet og proppet alle mine poser ned i vognen, får hentet Augusta og læsset hendes børnehave pakkenelliker i og kørt hjem. Vi bor forenden af en bakke og uden el på en ladcykel ville mine usporty ben aldrig kunne træde os op, men udover at det er yderst nødvendigt med assistance dér, er det altså også bare fan-fucking-tastisk med et skub, når det er ved at blive bliver tung og hårdt. Det er svært bare med klapvogn skal det siges.

Før ladcykel brugte vi den klapvogn og selvom hun altså lige er fyldt 5 år ville det være nødvendigt frem og tilbage fra børnehave, fordi det er 1,3 km. op af bakke. Siger Google-Maps mig. Det tog bare ret meget tid om morgenen og om eftermiddagen ved vi allesammen at børnehavebørn er balderet.
Og dernæst har jeg jo ikke bil; jeg har ærlig talt ikke råd, og det er selvfølgelig en stor faktor, men en anden er at der ikke er parkering i Aarhus Centrum og så er der den mindre detalje, at jeg ikke har kørekort. Så cyklen er bare vores bil. Der er også plads til fire børn, så vi kan transportere alt og alle 😉

Med cyklen har jeg ikke oplevet at batteriet er blevet dårligere. Det var ellers min frygt, af en eller anden årsag. Holdbarheden, strømmæssigt, tror jeg sgu er helt den samme og det overrasker mig at der går så lang tid mellem opladningerne.
Det er forresten bare at tage batteriet ud af cyklen og med hjem, hvor man sætter det i en stikkontakt. Easy!

Når det så er sagt har jeg haft den hos cykelhandlermanden et par gange, fordi den har været punkteret to gange (et dæk af gangen) og så skulle bremserne efterspændes – og det tænker jeg er cykelting der er meget gængse? Stoffet på styret er en smule slidt, men ellers synes jeg altså ikke at det kan ses, at den har været i brug i 9 måneder.

Til den pris skal den sgu også være god efter 9 måneder, det kan vi sagtens være enige om, og der er jo også 2 års garanti, men jeg synes så også det er pisse glædeligt at kunne meddele at den ER tip top.
Den model koster 14.000 kr. (inklusiv alt, også levering af samlet cykel) hvilket da ER freaking mange penge, men stadig i den gode ende i forhold til hvad el-ladcykler koster, synes I ikke?
Og så vil jeg gerne lige sige, at det her jo ikke noget jeg er blevet betalt for, jeg har selv valgt at skrive det her opfølgningsindlæg også, men jeg ser lige nu på hjemmesiden, at elladcyklen pt. er udsolgt indtil august måned. Meeeeeen hvis man reserverer får man 2.000 kr. i rabat. Bare et lille tip, som jeg så lige her, mens jeg skrev det her blogindlæg.

Hvis der er spørgsmål, så spørg endelig. Jeg har faktisk også lige lagt en story på i dag, på Instagram (@Nutidensmor), hvis du vil se den “live” og med el-gas på 😉

KH! Johanne