Browsing Category

Tegninger og kreativitet

4 TING JEG FØRST LÆRTE, DA JEG BLEV MOR

tis Jeg har en blog, derfor er jeg blogger, derfor skal jeg lave lister. Det er selvfølgelig stadig på listen over 12 TING BLOGGERE SKAL STOPPE MED – NU, men da den i sig selv også er en liste, hvor jeg brokker mig oplistende over oplistninger, så er det jo helt meta-humor vi er ude i lige nu.

Dérfor er det da næsten oplagt at jeg lige lister 4 TING JEG FØRST LÆRTE, DA JEG BLEV MOR op, og måske du kan bidrage i kommentarfeltet? Så bliver jeg så glad, så glad 😀

1. At tisse med publikum

Faktisk lukker vi generelt ikke dørene så meget herhjemme mere.

Selvfølgelig er jeg ikke gået gennem et 28 årigt liv, uden at have tisset foran andre, for jeg har jo været i byen og jeg er immervæk pige. Faktisk var det næsten obligatorisk at hive den nærmeste dåse (det kaldte vi hinanden) med i båsen, når Mokaii-blæren skulle tømmes og der skulle diskuteres hvilken popdreng var smartest på Night Life på Broen (som var et diskotek på en færge, i Aarhus. I en periode kaldet Speedbåden. Fordi… ja).

Men ellers foretrak jeg at tisse selv. Med låst dør endda!

Nå, men EB (Efter Barn jo) har jeg oftest ikke beruset, når jeg er på twoalættet, men jeg er derimod bare mor og selv her, 4 år inde, lader det til at Augusta stadig har en usynlig snor i mig, fordi hun tripper ofte lidt efter mig, når jeg går fra A til B. Eller B til WC.
Hehe.

Baderi foregår tit med et lille show. Og kommentator, i bedste Jørgen Leth-Tour-De-France-stil. Ofte kommenterer hun hvad der foregår – med dertilhørende tidspres;

Du tager shampooen op. Jeg tror du skal vaske hår? Er du snart færdig? NU vasker du hår! Du bliver helt ren, mor! Du har en tissekone! Er du snart færdig? Jeg har også en tissekone, din er STOR! Er du snart færdig? Mor…. Mor! MOAR? Alle piger har en tissekone. Jeg har spist en ostehaps i dag. Er du snart færdig? Nu er du færdig! Nu tager du shampoo igen! …er det balsam? Er du snart færdig, mor?

Eller også er det bare ren hyggesnak;

I går så jeg en snegl og så blev den spist af en løve, det var i børnehaven, det er en ægte historie mor, og jeg har fødselsdag snart, skal vi klippe et gækkebrev, er du færdig med at tisse NU?

Det bedste er, at barnet kan række en toiletpapir. For ligesom at se positivt på det.

2. At drikke kaffe

Kaffe smager jo faktisk ikke godt – og så er det über über über voksent.
Men kaffe – fordi det er et nødvendigt onde, særligt da man blev mor og fordi det er knap på chic at rende rundt med en CULT energidrik dåse i parken kl. 07:30, mens man rokker med vognen, som havde den epilepsi.

Og hey!

2.1 At drikke vin

Ja, tro det eller ej, jeg hadede vin, før jeg blev mor.
Little did I know;
Min nye, gode ven!

3. At prioritere en anden, før mig selv

Årh, prøv lige at lyde som et egoistisk spejl, men hvis du er forælder, så ved du sgu hvad jeg mener. Så kan det godt være, at vi skal forsøge at “huske os selv” og “få noget mig-tid”, men det ændrer ikke på det faktum svaret er det samme til alle disse spørgsmål:
– Hvis én skal have morgenmad, hvem er så vigtigst?
– Hvis én skal tisse af, inden vi suser ud af døren og tager hjemmefra, hvem er så vigtigst?
– Hvis der kun er rugbrød til én madpakke, hvem får det så?
– Hvem smøres mest grundigt ind i solcreme?
– Hvem har allermest underholdningsgrej, snacks og ekstratøj med, hvis-nu? (det kunne jeg, som voksen altså godt have brug for indimellem… #Knibeøvelser #FuckTrampoliner)
– Og så videre.

Her duer eksemplet fra nød-instrukserne i flyvemaskinen, hvor vi først SELV skal have den der iltmaske på, der falder ned fra loftet, når det går lidt galt med mekanikken i 10.000 meters højde (ca.), for derefter at hjælpe andre. Næh, som mor, så hjælper du ofte andre, før dig selv, ikke?

4. At overleve på mindre søvn

Fuck vandtortur. Har I hørt at søvnfrarøvelse er det nye, for at få hemmelige agenter til at fortælle statshemmeligheder til fjenden?

Mødre ville være de bedste agenter…
Bare en latté og vi ville klare den med bravour!

Da jeg gik på gymnasiet og først kom i seng kl. 01, fordi jeg så Friends marathon hele natten, på VHS…, og skulle til undervisning kl. 8.15, så var jeg jo TOASTET og kunne knap holde øjnene vågen i sidste blok, til italiensk. Så gjorde man det, at man gik hjem kl. 14, sov fra tre timers penge, en lille lur, og lavede samme nummer igen.

HVEM HAR TID TIL LUR NU ??
#NotMe

Hvad har du lært, efter du blev mor?

image156

STYLER MAN IKKE LIGE TISSEKONEN, INDEN LÆGEN SKAL SE DEN?

image113

Jeg render ALTID ind i det. Overvejelsen dagen inden man skal til læge og kigges på sydpå. Men jeg kan da ikke være den eneste der altid er i tvivl om der skal forberedelse til – og hvor meget?

Rent faktisk havde jeg snakken med en masse damer, da vi alle var gravide (det var sådan set dét vi havde tilfælles), om vores forfængelighed og tro på hvad vores prioriteringer vil være, inden en fødsel. Mange af disse højgravide damer var af den tro at de muligvis ville prioritere bare en lille trimning, når de var oppe over, altså i forhold til terminsdato og få var af den overbevisning at de ville have overskuddet til liiiige at “ordne” busken, med påbegyndende veer.
Om man har det, overskuddet altså, skal jeg ikke kunne fortælle nogen. Jeg husker dog der var en, der i mine læser bekendelses indlæg, der fik kæresten til at klippe hækken – og vandet gik under processen. Herre god historie forresten, der skyldes en genlæsning.

Jeg fik kejsersnit og jeg studsede herligheden dagen inden. For en ordens skyld. Jeg vidste jo hvornår jeg skulle til, i og med det var planlagt og den slags. For min egen skyld kunne jeg forsøge at påstå, men jeg ville jo lyve, for hvis ingen skulle glo på mit skræv den dag, ville den da have lov til at bestå, som uberørt regnskov.
Men jeg er alligevel er ret så forfængelig, i hvert fald når det kommer til den slags.

På trods af dét og på trods af at jeg gerne står ved at min forfængelighed, så synes jeg da man bør fikse frisuren, som man kan lide den, når det er dén der er i centrum.
Når jeg siger “fikse frisuren”, så er jeg sådan set ligeglad med om du klipper, skraber den ene eller anden vej, laver mønstre eller rottehaler eller friserer til den ene side, som en slags Adolf møder Herlufholm frits, hvis ser ned af dig selv og tænker: jeg skal lige gøre et-eller-andet. Men det er bare sjældent dit skræv er i fokus, når det ikke handler om en hot date eller fordi du skal have taget undertøjsbilleder, for under en fødsel er det jo immervæk barnet der er i centrum. Du skal virkelig have en udvoksning, en busk af dimensioner, for at tisselise er i vejen tænker jeg. Under et kejsersnit er det lige så barnet det handler mest om og der er altså fra hospitalets side, delte meninger om bikinilinjen skal fikses. Jeg behøvede ikke, hvilket jeg tog som et kompliment til min generelle hårvækst (naturligt kontrolleret måske), men kastede mig alligevel ud i det. Til en gynækologisk undersøgelse vil jeg også vædde med at de rare doktor mennesker kigger mere ind, end ud. Hvis du forstår.

….og det kan næsten kun blive for meget – og den balance, det er sgu da den der er svær!

I det hele taget tror jeg læger SKIDER på kønsbehåring. Og kan jeg ikke have ret i det? Jeg tænker deres forhold til menneskekroppen må være meget naturligt, når de sådan har læst medicin i så mange år og har været i et hav af praktikker, hvor de fleste har set en tissekone eller ti.
– Men hvad ved jeg – kom lige på banen her, medicinstuderende, jordemødre, sygeplejersker, doktorer osv.

Hvis jeg var læge og havde en patient inde. Som mig, i forgårs, da jeg skulle have taget en biopsi, som jeg godt var klar over krævede lidt hiven ned i min hudfarvede spandextrusse, så ville jeg kun skænke den tissekonen en tanke, hvis der var styling på.
Hvis den var nybarberet eller havde en landingsbane (noget jeg forresten aldrig forstår, for for mig virker det som en halvvejs ting?), så ville jeg sgu tænke:
ALL FOR ME?
:-)
eller måske mere:
Okay, rolig nu, moster løgsovs, du behøver ikke gøre dig fancy for mig? Jeg har sgu da set en vaaagiiina før.

Det kan da være patienten havde en fræk date efterfølgende, eller bare gjorde den slags for sig selv (LOL -det er der jo ingen der gør), men at barbere sig perfekt og pænt FOR sin læge. Arh, vel?

Men alligevel. Jeg er den forfængelige type,
– Som jeg før fik nævnt. Og nu kan jeg lige så godt være ærlig.
Jeg gik ikke all in i forgårs, men jeg gik efter sådan et “jeg har tid og prioriterer orden (…), men jeg er ikke den slags pige, der går sætter på skrævs i badet, med skum og damp, bare fordi jeg skal til læge”.

Andre vil måske gå “all in”, nogle vil mene at det kan være doktorens problem, hvis der skal hækkesaks til, for at få godt udsyn. Men hvad mener du?

For mig er det lidt som med makeup. Det skal se godt ud, men det skal ikke ligne man har prøvet for hårdt.

> En naturlig og hverdagsegnet tissekone-styling er dét look jeg går efter <

Fjern ‘styling’ og du har et slogan til en Maybeline kampagne!
“Maybe she is born with it? Maybe it’s saks and skrab i the bikinilinje!”

Og hvis du her tænker: den sammenligning kan jeg slet ikke relatere til, Johanne, jeg går jo ikke med makeup, så spørger jeg om det her: når du skal noget vigtigt, så vasker du lige dit fjæs, så det er lidt præsentabelt, ikke?
Prøv at sætte det sammen med gynækologdaten, når spiralen skal op – eller du skal have et livmorhalskræft tjek, som vi alle skal huske at få. Her bør du også lidt friske dit “fjæs” lidt op. For både din og hans/hendes, men hvordan du styler – det er op til dig og din forfængelighed.

Hvilket look går du efter, når nogen skal kigge på dit skræv?

FORRESTEN #4: STRIKKEGLÆDE, BOTOX OPLEVELSE OG EN JULEGAVEIDÉ

Indeholder reklamestrikpa093413

Jeg synes godt man kan slippe afsted med et lille ‘forresten-indlæg’ på denne fredag eftermiddag, ikke sandt? Som jeg før har skrevet og måske undskyldt med, så må indlæg da være ligesom slik: det er fint når det er blandet, men så håber jeg bare I kan finde hoved og hale i de her forskellige forrestner jeg har på hjerte 🙂 Jeg har i hvert fald lige smidt mig i sofaen i ti minutter, mellem mit fri-fra-arbejde og hente-Augusta, som lægger stort op til at jeg lige skulle gribe puteren til lidt tasteri.

For dælen hvor jeg strikker for tiden… Min gode veninde, der er højgravid og derved har givet anledning til MANGE følelser – som jeg nok skal komme ind på en anden dag, snart – har jeg skaffet en fantastisk kyse til fra PetiteKnit, som jeg før har nævnt her på bloggen, for hvis man er en stikentusiast (som jeg er gået hen og blevet.. #NeverNotKnitting, som man siger inden for den verden), så bør man lure med dér. Eller hvis man “blot” er til lækre billeder med en stærk sans for æstetik. Er den ikke herlig den lille sag? Opskriften kan købes her, til 20 kr. – den hedder Rigmors kyse.
Jeg har selv strikket den model der hedder Lillebrors Romper, til en anden veninde, og jeg synes selv den blev rigtig fin – og så er den altså ret så enkel at fabrikere siger jeg jer! Jeg fik lavet tre på fire dage! Liberyknapperne og garnet er fra min pynteglade genbo, Yarnfreak. Romperen er strikket i lamauld fra Camarose og til den mindste størrelse skal der kun ét nøgle til, når det foregår på pind 3 🙂

Jeg har jo ikke lagt skjul på at jeg skulle have Botox og hvis du ikke har læst det, så står der lidt her om hvorfor jeg gjorde det. En ud af seks syndige sandheder. I går fik jeg det så gjort, hos en herlig sygeplejerske hos Nygart i Aarhus. Det er total usponsoreret det her om behandlingen og selvom jeg normalt ikke flager med det, når det ikke er, for når der er købt eller betalt noget som helst omtale her på domænet, så skriver jeg det T Y D E L I G T, så er der er en del bloggertyper der samarbejder med Nygart – men ikke jeg. Så er det sagt 🙂 Jeg skal nok vise et efterbillede, men da jeg først fik det ordnet i går så er det ikke sikkert at effekten er der helt endnu, så I – og jeg – må lige vente lidt endnu.
Det gjorde faktisk ikke særlig ondt. Jeg mener, der var da to stik, men det var ikke på den der bi-stik agtige måde, som det er med stivkrampe. Det var et lille nålestik og den var hurtigt ude igen. Bum! Easy peasy! Jeg glæder mig så meget til at se resultatet og måske jeg må låne Nygarts før- og efterbilleder, når efterbilledet er blevet taget? I’ll ask!

p1010772

og så et lille ekstra forresten, og for de der ikke følger med på SnapChat virker det måske pusseløjerligt, men sagen er den at jeg har vist en drage dér, som jeg har fået mange spørgsmål på efterfølgende, selvom jeg i samme ombæring også sagde hvor den kan erhverves. Den fine Wonderland Drage, som Augusta har fået i gave, kan (kun) købes i Bilka og Føtex – og er lige nu nedsat forresten. Augusta er ellevild med det nuttede dyr og den larmer altså lidt mere, end så meget andet af hendes ikke-lyd legetøj, men det er måske jo også derfor den er skide skæg. Den kan gå og lægge et æg (med en babydrage i).
Måske det er en julegaveidé til jeres børn?

NÅ! Men NU vil jeg hente mit yndlingsbarn i børneren og håbe på de de har efterårshygget lige så meget, som de gjorde i går.. ja, boller og kakao – spørg om jeg var misundelig?

KH. Johanne

Det allerfineste babytæppe (let at strikke)

TÆPPE2TÆPPE

Det ER et tæppe, som nybegyndere kan give sig i kast med. Hvis du kender din ret og vrang så er det til at gå til – men måske en hjælp/lidt vejledning kan være gavnligt, når opskriften skal læses første gang. Jeg kender det med at give lidt op på forhånd, når man ikke fatter termerne, men heldigvis er det oftest forståelsen af opgaven, der er sværere, end selve opgaven 🙂 Det endte jo med et ret herligt lille babytæppe, strikket med alpakkagarn.

Jeg har netop taget tæppet af pindene i forgårs og afleveret det til min mor, til hæftning af løse ender. Bogstavelig talt, altså.  Men også lidt i overført betydning. Vi må jo engang imellem erkende hvor vores styrker ikke ligger og forsøge at skubbe nogle af opgaverne til andre, i hvis hænder de ligger mere trygt og det med hæftning giver mig flere grå hår, end jeg fortjener.

Tæppet tog faktisk kun 8 dage at strikke, men jeg må dog indrømme at starten var noget frustrerende, fordi jeg er ny i strikkeverdenen, i den forstand at jeg kan strikke få ting, som huer og halstørklæder, men jeg kaster mig sjældent ud i et projekt helt solo og med mønster jeg ikke kender. Heldigvis var der hjælp at hente i YarnFreak i Aarhus, hvor jeg købte garnet, for opskriften kan være en smule svær at gå til, når man først læser den på HvadBierTaenker, da det man ser ikke er et helt diagram, men et udsnit. Min fars kæreste, der er en hærdet strikker (læs: skide dygtig) hjalp mig og siden da lagde jeg næsten ikke pindene. For det skal siges, at når man først er kommet i gang, så kører det bare derudaf, da der ligesom er en fidus man skal fatte.

Til tæppet valgte jeg alpakka fra Sandnes og jeg brugte faktisk kun fem garnnøgler, selvom jeg erhvervede mig seks. Jeg var umiddelbart mere til det uldne tæppe, der er ret så “fluffy”, men omvendt kan jeg se at mønstret (som er trekanter) fremstår en hel del tydeligere, med et andet glattere garn, som for eksempel det man ser i opskriften.

Opskriften fulgte jeg, med de 95 masker, men jeg ville dog, set i bakspejlet, nok gerne have haft et lidt bredere tæppe. Her skal man så bare tilføje 12 masker for hver trekant – måske 2-3 ekstra ville være nok.

Og så på søndag skal tæppes gives til min dejlige veninde, der venter sig og jeg håber det kan holde den lille bebs varm! Sammen med barnevognen, der står og støver nede i kælderen. Den gav forresten anledning til en lille snak om brugt vs. nyt på Snapchat, som satte tanker i gang, da jeg viftede min holdning til at 10.000 kr. dyre vogne er en unødvendighed – men den tager jeg lige op på bloggen, for jeg synes der er fine pointer fra “hver side” 🙂

Næste strikkeprojekt? Jeg regner med det bliver en djævlehue, måske, og derefter: en cardigan til Augusta, men hertil skal jeg så øve mig lidt. Men hvordan bliver man i det hele taget bedre og lærer nyt? Jeg allierer mig med min strikkende familie, der kan komme med vejledning. Jeg tillader mig at gå i min lokale garnbutik efter råd (og indkøb af garn, opskrifter mv.) og så er strikkecafér altså en god idé! Da jeg var gravid med Augusta kom min mor og jeg meget i Strikkepinden og Den Lille Zebra, i Jægergårdsgade, og jeg skal helt bestemt også ned i YarnFreaks, for her er gode råd fra de kreative kvinder helt gratis 🙂

Og forresten.. hvis du nu mangler inspiration og elsker smukke strikkebilleder, så er det nok ikke altid mig du kan kigge med hos, men tjek eventuelt lige PetiteKnit ud på Instagram – herlige billeder og lækker stik!

12 NAVNE DU SØRME IKKE MÅ GIVE DIT BARN

NAVNE2

VI HAR JO ALLE FORSKELLIGE HOLDNINGER til hvad først og fremmest vi kunne finde på at kalde vores egne børn – det er klart, det har  vel blandt andet noget at gøre med hvor man er vokset op og i hvilket miljø.. hvilke tanker vi har om navnene og de billeder der opstår i vores hoveder. Hvad tænker du for eksempel, når jeg skriver: Dagmar eller Otto? Jeg selv er helt vild med dem, mens andre vil synes det er navne der hører til på et plejehjem.
Jeg vil vædde med at der er få Tia-Miluaer i Vestjylland, fordi i den del af landet holder man sig generelt til navne hvor man selv har mødt en med samme navn – fordi man helst ikke skiller sig alt for meget ud. Kontra Aarhus – og vel nok København. Der kan de sgu næsten hedde hvad som helst og det at være original er en god ting. Generelt er det ret få der døber deres barn Brian (nok pga. dårlige associationer – sorry Brian) og så har vi alle en ærkefjende fra folkeskolen, som vi absolut ikke kan kalde vores skønne lille nyfødte.
Jeg vil for eksempel hellere skære min fod af, end at kalde min datter for Nikoline – og det er ikke fordi navnet Nikoline er grimt, slet ikke, men mere fordi jeg har kendt en (personlighedsmæssig) grim Nikoline.

OG DET SVÆRE ER JO, når det kommer til at to mennesker, med forskellig opvækst, med forskellige forståelser af hvad et navn ‘betyder’ – der så skal blive ENIGE om hvad de skal kalde deres fælles barn. Jeg var for eksempel helt tosset med navnet Ea, mens kæresten mente det var mere en lyd, end et navn, Vega kunne ikke ses som andet, end et spillested og Dicte var da meget fint, men så kom der jo lige den der serie kort efter jeg vi blev forældre.
Men I kan læse mere om vores navnediskussion lige her. Vi endte i et kompromis kan jeg godt afsløre.

SOMMERSUMARUM (man er vel mor): det med navne er svært. Man kan ikke sige at et navn er et dårligt et – særligt når to mennesker har set hinanden i øjnene og blevet enige om at det er dét deres lille yndige hjemmeproducerede menneske skal hedde de næste 90 år. Man kan tale om at der er navne man ikke selv kan se eget yngel skal kaldes, mens man passer på ikke at fornærme nogen, når man lufter sine tanker.

…Men lad os da lige se på hvad man (endnu) IKKE må kalde sit barn.
På papiret altså. Vi kalder Augusta for ‘Tutti’ – det tror jeg ikke vi kunne bede fadderen om at sige i kirken.

JEG HAR VÆRET HER FØR, jeg ved det godt. I et indlæg, hvor jeg (forsøgte) at være vittig, ved at pointere lidt morsomheder ved det nogle vælger at kalde deres børn – tog jeg det lige et lille skridt videre. Det lille skriv, som blev læst mangemangemange gange, hedder Navnetendsenser anno 2015 og selvom rigtig mange syntes det var morsomt, så kunne jeg godt fornemme at nogle blev en smule stødt.
Her skal der så bare huskes på at jeg altså også er små-kreativ med navne og synes bestemt ikke at det er fy eller kikset hvis andre vælger at deres datter skal have fire fornavne – ala. De Unge Mødre. Det var nok den jeg fik mest respons på. Hertil kan jeg så fortælle at Augusta har fire – i sit hele navn, fordi jeg har to efternavne og Mikkel har ét – og rent faktisk ville jeg gerne have haft et ekstra, Karoline, for at navnekompromiset var endnu bedre.
Men læs gerne indlægget – selvom det er forældet med sine forudsigelser, da det er 2015, så synes jeg det blev ret sjovt. Hvis jeg må være så fri 🙂

15 NAVNE DU SØRME (stadig / endnu) IKKE MÅ GIVE DIT BARN

1. HASHTAG
(Og heller ikke #)

2. TINITUS
(Nej, lige meget hvor meget h*n skriger er det altså ikke godkendt som navn)

3. MCDONALDS
(Lige meget hvor meget du end holder af det… Navnet HAPPY er til gengæld godkendt, hvis du er glad for Happy Meals)

4. SoMe
(Nope, selvom du er glad for SocialMedia er det endnu ikke tilladt)

5. SELFIE
(Og lad da lige være med at ansøge om det, tak)

6. KARDASHIAN
(Ja, hvad ved jeg, der er da navne der er blevet populære, efter særlige personer er blevet populære)

7. Disse ER godkendte drengenavne, men af min helt personlige mening: don’t
Hvis du er helt vild med Hr. Trump, så er navnet DONALD godkendt! Og det er ADOLF også – hvis I nede Mette.

8. POKÉMON
(Hverken med eller uden ´)

9. PICATU
(…så nej, her kan du ikke få fanget den)

10. FILTER
(Selvom du elsker det og bruger det (alt for meget) på SnapChat, Instagram mv., så kan du sgu ikke kalde ungen det, lige meget hvor perfekte h*n end er).

11. SWIPE
(Vi elsker teknologi og de fleste elsker smartphones – men Swipe går ikke. Men det gør APPLE – som pigenavn)

12. EAST & SOUTH
(Jeg er da om nogen fascineret af hele Kardashian-kulturen, det indrømmer jeg gerne, men desværre! Du kan ikke være foran og navngive bettemyr det der logisk følger efter North West) – men til gengæld er NORD godkendt, med den stavemåde.

MEN NÅR ALT KOMMER TIL ALT skal man være ligeglad med hvad andre tænker 🙂 Hvis du har en god idé, eller ser det som din mission at få godkendt et af ovenstående navne, så er det muligt at søge om det. Hér kan du søge på alle fornavne og lure om de er godkendte i forvejen.. Men tænk sig det står dig frit for, om du vil navngive drengebarnet dit Altan. Eller Hegn. Gi’ den gas, men tænk nu over hvor hjemmebrygget det skal lyde, og hvor mange minutter lille Nuller Timian (jep!) skal bruge på at gentage sine navne, når hun skal have ændret sin forsikring pr. telefon..

DEL meget gerne hvad sit barn hedder og tankerne bag <3


Hvis du vil adviseres om nyt her på mit domæne, så kan du eventuelt følge med på BlogLovin’ ♥
Her får du en mail, med det samme der er nye indlæg på ens favorit blogs. Bare klik her 🙂
…ellers er jeg også ret så up-to-date på facebooksiden, hvor alle er velkommen til at følge med!

Tak for du læser med!

AT VÆRE MOR ER DA SÅ MEGET EN SPORTSGREN!

RODALON1Sponsoreret

I min optik er der et hav af gode og helt valide grunde, til at der kan sættes lighedstegn mellem det at dyrke sport og det at være forælder – med de glæder dét indebærer. Som for eksempel tøjvask, som dette indlæg tildels omhandler.
Og okay, jeg dyrker ikke sport. Som i: slet ikke, og nu da det her med at lyve ikke er noget jeg ynder her på bloggen, er det et dumt tidspunkt at starte nu. Men – det jeg gerne vil frem til er at Rodalon Sportsvask – det her drøje mærke vi alle kender fra dets drøjhed – kører en kampagne for en sportsvask, der kan (er I klar?): snupse alle bakterier, er PH-neutral og uden farvestof, kan vaske rent ved 30 grader (det vil sige skånsomt mod miljøet), som ikke indeholder parfume og ikke bleger tøjet.
…men SPORT? Hallihallo, det kan da godt være det står på flasken at det er sportsvask, men vi kan da blive enige om at alt det der den kan er brugbart til børnefamilien, ikke? Det handler jo ikke kun om barnets tøj, tøjets beskidthed og smadrede løbesko. Så hvorfor udelukke alle andre?

At være mor handler sgu også om at jagte børn ned af gaden, som var vi på nørder på Pokéjagt, der har fået færden af en sjælden Mewtwo. Det er hårdt, det er koncentreret og vi skal bare følge med! Det handler også om at vi konstant udsættes for tis, gylp, bræk, græspletter, bæ, pletter-vi-ikke-kan-identificere, jord, nullermænd (fra når de har været under sofaen) og meget meget mere. Og der skal noget kradsbørstig stads til, men jeg er sgu glad for at det kan gøres på en måde, hvor det er mildt mod tøjet, huden og miljøet.

Så her, mennesker bag Rodalon, her er er lidt ligheder, som vi kan opleve, når vi vasker vores sportstøj – kontra familiens tøj. At være forælder er altså meget tæt på at dyrke sport, når det kommer til tøjvask:

Grønne aftryk på knæene?

SPORT: Fodboldkamp!
FORÆLDER: …Hver dag efter børnehaven

Røde stænk på på t-shirten?

SPORT: En blodtud til kickboksning
FORÆLDER: …..glemte mormor nu hagesmækken, da Karl-Lauge fik hotdog?

En stor brun plamage bag på buksen?

SPORT: En mountainbike tur i skoven

FORÆLDER: Oh shit.
(Bogstavelig talt)

Våde, ildelugtende pletter under armene på trøjen?

SPORT: Pokémon-jagt
FORÆLDER: Mors svedpletter efter at jagte threen-ager gennem byen

Klatter af fordøjet mad, med en herlig fordærvet lugt?

SPORT: En vild træning til crossfit
(…det er bræk)

FORÆLDER: Barnets første sygedag
(Så endnu værre: DET ER EN ANDENS BRÆK)

Våde bukser?

SPORT: Satte jeg mig i noget vådt under stoledans?

FORÆLDER: …not again!

Og husk nu mine medmødre, lige meget hvad: forsøg at identificere – uden at lugte til det. Det er en kunstart, men det kan læres!

…Så Rodalon! Nu kan I da godt ændre jeres flaske og udvide horisonten lidt – måske som: > Til alle de hårdtarbejdende <, for det er altså ikke kun sportsudøvere, der sveder 😉

Er det en sportsgren at være forælder? Altså efter Augusta har fået fut på den løbecykel der, så traver jeg i hvert fald hurtigere (og mere stresset) afsted ned af fortorvet, for at holde trit, end jeg normalt ville gøre 😉 Ulempen er så bare, at når jeg har faret rundt en hel dag, siddet i sandkasser, leget patient på græsplænen og tonset efter løbecykel, så æder jeg så meget kage og is om aftenen, at den motion jeg fik ligesom går i et med det jeg indtager, haha. Men det er vidst en hel anden snak!
Hvad tænker I? Ser I fordele ved at bruge Rodalon?
(…det kan også fjerne kage-pletter)

 

DEN ALLERFINESTE BARSELSGAVE – NEM DIY

Selvom bloggen her ikke er et decideret krea-sted (altså, hvis man fravælger at tælle ord og tegninger med), så kan jeg alligevel ikke lade være med at vise denne herlige bidering, som for et par uger siden blev leveret til min dejligste veninde, der venter sig sit første barn. Og hold fast manner hvor jeg glæder mig! Kender I det med at man kan få helt tårer i øjnene ved tanken om at en man holder af skal have sin egen lille baby i armene? Jeg gør !
Jeg er derfor gået godt i gang med min selverklæret kommende tante-rolle og det har blandt andet betydet små gaver. Lige for tiden er jeg i gang med det mest fantastiske strikkede tæppe i alpakauld – som jeg lover jeg nok (stolt) skal fremvise hér – inklusiv opskrift, men for nu må I ‘nøjes’ med denne herlige bidering, som de fleste med lidt hæklekompetencer kan give sig i kast med.
Det er min skønne veninde, Diana (ja, hende der skal giftes, fra min mødregruppe), der har kreeret kaninen, fordi mine evner i hækleri er tvivlsomme. Under vores mange timer i den lokale park, med 7-11 kaffe og poser under øjnene, forsøgte hun at lære mig de mest basale færdigheder i hækling, men da jeg lige nu er i gang med førnævnte tæppe skubbede jeg opgaven videre til en mere kompetent person 🙂

Opskriften finder du her – enkel og gratis. Der er også opskrifter på andre søde ting der er relativt simple at lave.
Selve ringen har jeg købt i Yarn freak, som er den allerfineste garnbutik i Aarhus centrum – men den kan også købes her. Min er 55 mm.

Jeg vil ikke sige at de bedste gaver er dem, som er hjemmelavede, for man kan sagtens komme med en købe-gave lige fra hjertet og selvfølgelig er de ting man går og køber til sine veninder lige så fine. Men gaver, som nogen har siddet og nørklet med, som er lavet fra bunden ER altså noget HELT særligt – fordi de er hjemmelavede. For den der kreerer lægger man tid og koncentration i og for den der modtager synes jeg der er en særlig taknemmelighed, fordi man ved der er langt tanker og en helt særlig tanke i.

Hjemmelavede barselsgaver er bare noget unikt, fordi det at få et barn kræver en ekstraordinær lille ting <3

Hvad synes I?

KH! Johanne

5 situationer alle forældre kender (men som vi havner i gang på gang)

SITNY  Børns selektive mave

Barn: ” Jeg er sulten ”

Mig: ” Perfekt, vi skal også spise om lidt ”

Barn: ” Hvad skal vi ha’? ”

Mig: ” Vi skal have X*

Barn: ” JEG KAN IKKE LIDE X – JEG VIL HAVE Y**

*Indsæt hvilken som helst fødevarer eller ret. Eksl. jordbæris, flødeskum, pandekager, fastelavnsboller og kyllingenuggets
**Indsæt noget der tager en time at lave og/eller noget du slet ikke har i køkkenet


  Stol ikke på børn

SITNY1

Mig: ” Hvis vi skal cykle sammen, så skal du altså selv cykle hele vejen – aftale? “

 Barn: ” Ja da “


Så putter DU

SIT

Bedsteforælder/veninde/onkel/kusine/bekendt: ” Det sker der vel ikke noget ved en lille slikkepind! “

…Nå nej, men de skal jo heller ikke putte….


ALDRIG når man er hjemme

SITNYTNYT1

Mig: ” Jamen der går længe inden du kan komme til at tisse igen, så gå lige ud og prøv ”

Barn: ” JEG SKAL IKKE TISSE ”


Samsovning er nogle gange et uheld

SIT4Mig: ” Okay, men så kun for een nat “

…mens vi ved det ender sådan her:

SIT12

Læs eventuelt: 5 årsager til samsovning ikke duer (også let illustreret 🙂 )

Og jeg beklager på forhånd, hvis kvaliteten af billederne skærer i nogens øjne 🙂 Min scanner er i stykker og jeg arbejder pt. på en drawing pad, så jeg kan levere tegninger (og hygge med det selv), på en lettere og mere æstetisk måde

 

Man kommer jo aldrig til at ku’ skide i fred!


“Toiletbesøg bliver aldrig det samme” – det var hvad jeg engang skrev, på en liste over hverdagsting, der ændrer sig, og derved understreger at man er blevet mor.
Den liste er længere (end til det linkede indlægs fem punkter) og inkluderer også restaurantbesøg (når man er så optimistisk), opvask og madlavning, for så har man enten yngel på benet eller på bordet og timerne ml. 18-20, hvor der er klynk og pendulfart mellem soveværelset og stuen, bliver ikke det samme, som FB (FørBarn)

Ej, lyder måske jeg lyder sådan helt bitter-fisse-børn-har-ødelagt-mit-liv-agtig, men næh nej, stop en halv og hør her: mit liv er da skønherligt i al sin grå og ret regulære og hverdagsagtighed, og jeg kunne på ingen måde forestille mig at være uden Augusta bare en ud af ugens syv dage, men mit liv har da ændret sig.

…ej vent, det er måske løgn. En halv dag, eller en hel i ny og næ er da tiltrængt, men jeg kunne ikke være foruden mit barn, men der er immervæk en del forskelle fra FB til EB.

Jeg tørrede f. eks. knap så meget tis op fra gulvet, som jeg gør nu, og har sgu aldrig sgu aldrig strøet krabbe-gå-væk tryllestøv ud over en tremmeseng. Det er man nødt til, når man har et barn, der er bange for at krabberne kommer og nipper hende i anklerne. Selvfølgelig.
Og jeg har da heller aldrig diskuteret en Frost-kvote, argumenteret for en anden, at det er en god idé med tandbørstning, og det altså bør foregå uden skrig, skrål og at slå mor i hovedet, eller diskuteret med en 2,5-årig om at sandaler altså er en (meget) skidt idé i december måned.

En anden forskel er hvordan man går på toilettet.

I lang tid foregik det sådan:

TEGNING4

Så gik det hen og blev sådan:

TEGNING3

Hvis man er heldig kan det være sådan, nu:

TEGNING2

Men…

Følgende samtale fandt sted, mens jeg var på kummen, kort inden hun skulle puttes i dag:

(Jeg har sådan en ikke-svar-taktik, for min tanke er at hvis et rådyr var lidt bedre til at gemme sig, så ville det jo ikke blive opsporet af jægerne)

Hørt fra den anden side af døren…

mor?
moooor?
M O R !

….hvad laver du?

LAVER DU LORT?

…er det en stor loart?

Siger lorten “HEJ MOR, HER ER JEG?”

Mor?

Hør!

(Sang. Melodi: Æblemand)
“Lorte lort… kom indenfor lorte lort. Kom indenfor, har du noget loooort, med til mig iiii dag?

TAK SKA’ DU HA'”

Mor, jeg vil så gern’ se dine øjne. Kan du lige kigge på mig?

(Roder rundt ved døren)

SIG SMIIIIIIL MOAR!

(Lyden af hendes legekamera)

Det var et godt billede, mor. Det så’ fint.

Det viser jeg til mig.

(2 sek. pause)

Ja, det synes jeg. Det er ret så fint mor.

Mor, når du er færdig med lort, mor, så skal vi lege?

Mig og dig, dig og mig.

Dig og mig, dig og jeg, dig og vi og

…loooooort!


Hvis du synes lort er et grimt ord (det synes vi vel alle), men også upassende, så læs lige, hvad dine medmødre mener om at børn benytter dét begreb i sit ordforråd – HER

God weekend til jer alle – jeg håber på at nogle blandt jer, i vores mor-team, får smuglet en go’ vinårgang ud på badeværelset, til en velfortjent pause!