Browsing Category

Ingen kategori

EN OPDATERING FRA HOSPITALSSENGEN

fd9d0d70-27d0-4eb1-bac6-5e7afc119404

Tv’et kører i baggrunden, jeg tror det er noget ‘Nyskilt’, men jeg er usikker på om det er en ny sæson, for jeg har jo ikke kanaler. Kun her på hospitalet, hvor jeg forresten er blevet fortalt, at jeg skal overnatte en gang mere.
I skrivende stund (fredag kl. 10) er det over 24 timer siden de tog mig ind til den operation der skulle vise sig at gå glimrende.

Så dét er lidt opdateringen herfra; at det er gået fint. Rigtig mange har spurgt hvad det er jeg laver på hospitalet og det sjove er, at jeg føler jeg har bombarderet jer for meget med info og operationssnak, så det er da rart at vide, at det ikke er alle der er blevet bombarderet med mit piveri.

Jeg havde en knude i min mave, en arknude, som er opstået efter mit kejsersnit. Ifølge de søde sygeplejersker er det en sjældenhed – de har i hvert fald få ‘af mig’ her på afdelingen. Knuden sad i min mavemuskel, som betød at jeg det sidste 1,5 år har haft smerter – og derudover har jeg kunnet mærke knuden med mine fingre, gennem maveskin.
Nu er den så væk og jeg undgik at få lagt det her net ind i maven, som skulle forhindre brok. I maven altså. Jeg skal nok brokke mig.

Min svimmelhed er slem nu, så jeg er nødt til at lægge min telefon, og må droppe forsøget på at vende billederne rigtigt – jeg ville bare gerne komme med en update til jer!
Jeg vil helst ikke have morfin, da jeg bliver utilpas, men må jo heller ikke få for meget af det andet, så lige nu er jeg ‘in between drugs’, som gør at jeg har ondt – forværret af det korset jeg har på, for at holde på organerne.
Et korset jeg skal leve med i 3 måneder forresten.

Men humøret er fint, som I måske kunne se på min story, og jeg vil snige mig hen og hente mad snart – og undgå de sygeplejersker, der så gerne vil sende mig i bad.

Kåhå!
8fdb9af8-77f6-4127-aedb-d6f0e222329a