Browsing Category

Helt tæt på

PORNOPATTER ELLER SLATNE SOKKER?


Hvordan sidder de så nu? Er det sådan nogle pornopatter, der bare BUM! sidder der eller kan man godt se at du har ammet?
..men det er da også interessant: hvordan reagerer brysterne på en graviditet, amning – og på at have nogle år på bagen?
Jeg kan selvsagt kun tale for mig selv, der er forskel på bryster – både dem med og dem uden silikone, men her er en skriftlig forklaring på hvordan mine klumper ser ud, når jeg smider hejseværket.

Det kan da godt være du undrer dig over at du kan klikke ind på mit internetdomæne og falde ind i et indlæg, der tager udgangspunkt i mit patværk, fordi jeg jo nu engang er en granvoksen kvinde på 30 år + 1 måned, med barn og det hele, men som den deler jeg er tror jeg sgu det vil interessere en del at vide hvordan mit patværk ser ud og hvordan silikonen opfører sig.
Og hvorfor tænker jeg så det?
Fordi det faktisk er et spørgsmål jeg ofte får, tro det eller ej. Face to face altså.
Oftest efter at Spørge Jørgen har fået et glas vin, to eller ti, som vi alle ved kan gøre at der ikke er langt fra tanke til tale. Det kender jeg i hvertfald selv: en smule alkohol i blodet og man får stillet de spørgsmål som man før tænkte var for personlige, men som mærkeligt nok pludselig er virkelig passende at bringe på banen.

(Og du kan tro jeg var udfordret, da jeg skulle lægge billeder i dette indlæg. Alle fotos i mit album er skrækkeligt dullet og jeg ved fandeme ikke hvad det er jeg ligner. Der kommer også et lidt vulgært aspekt ind, i mine øjne, i det, men her har du fandeme alligevel en selfie i en ægte god posering. Det jeg har på er forresten en ting som jeg godt ved ikke støtter eller hjælper noget. Det er en “for sjov” BH som jeg har et par stykker af, da de fleste ordentlige, der går op i H/I-skål er F-UGLY)

Patterne er ikke som taget ud af en pornofilm (hvis vi tænker pornopatter som nogle kuglerunde nogle, der ikke bevæger sig én millimeter, på trods af voldsomme bevægelser) og særligt efter graviditet og amning er der kommet mere ‘hæng på’. Det var også det jeg bestilte (eller altså: håbede på), da jeg satte mig ned til en konsultation med en plastikkirurg.
Jeg havde bryster i forvejen, ret store endda, men de sad ikke på en måde som jeg kunne blive glad for, elske eller blot acceptere. Jeg hadede mildest talt mine bryster og havde, siden jeg fik dem, ikke vist dem til nogen.

Hvis jeg husker rigtigt, fik jeg min første operation dengang jeg var 22.
På agendaen stod der en brystvortereduktion og et BFO (brystforstørrende operation). Jeg har ikke noget billede jeg lige kan smide her på bloggen, men jeg ville heller ikke turde, for jeg har sgu ikke nogen intention om at du skal sidde med en tanke om at jeg synes dén ‘slags’ bryster er grimme, men da de var på mig, føltes det helt helt forkert.
Jeg brugte ordet ‘had’ herover og selvom den sunde tilgang ville være at acceptere hvordan jeg så ud, at jeg lærte at elske min naturlige krop, så er det altså ikke sådan bare lige til. Mine brystvorter var hvad man vil kalde i den store ende – og så var den ene en del større, end den anden.

Jeg valgte muligvis den nemme løsning. Det er der i hvertfald nogen, der vil mene.

Men jeg følte dette var rette for mig, selvom jeg endte med at blive opereret igen, da BFO’en med de 250 ml. (eller var det 350? Husker der ikke) ikke gav det løft, som kirurgen håbede på den ville. Altså fordi det var et af mine ønsker, at der skulle mere fylde foroven.
Derfor blev jeg opereret igen, med et lille brystløft, der så også inkluderede flere ar, da man laver et såkaldt ankerar. Google det, hvis du er nysgerrig.

De var faste og… hvad skal man side.. tætte i “vævet”, eller hvad vi kan kalde kombinationen af fedt og silikone, da jeg lige havde fået dem lavet, men der var også et (hvad jeg vil kalde) naturtro hæng på, så der var mere fylde under, så de dermed ikke var kugleformede, men mere dråbeformet, selvom selve implantaterne altså er runde.

Jeg har så strækmærker overalt på mine bryster, men de har været der, siden jeg var måske 14-15 år. Og nej, det var ikke let, når man står der som 15-årig. Det sjove er at de er meget mere utydelige, når brysterne er ‘fyldt ud’. De var VIRKELIG synlige før operationen, men da jeg fik impantaterne ind var de nærmest usynlige. Her, nu da jeg har mistet lidt fylde og de søger lidt sydpå, er de synlige igen og dét er måske en af de ting jeg bemærker mest.

Alder, graviditet og amning har altså påvirket mine bryster. Også selvom jeg kun ammede i to-tre uger.

Hvordan de ville se ud uden implantater kan jeg selvfølgelig kun gisne om, men det er helt tydeligt at en del af mit væv er forduftet og det hele er sunket mere nedad. Jeg vil vove at påstå at de ligner et par ret naturlige, men ret så store, naturlige bryster og måske de, ved et kort glimt i omklædningsrummet i svømmeren, kunne ligne “ægte” bryster.

Med undtagelse af een ting:

Jeg kan tydeligt mærke implantaterne. Og jeg kan se implantaterne. Og dét er jeg pisse ked af. Det er primært en mærke-ting, men de sidste år er det også blevet noget man kan se – altså folden ved implantaterne.

For et års tid siden været inde hos Aleris-Hamlet, som er dem jeg er blevet opereret hos, for at høre hvad der var af muligheder for at rette op på dét og for at høre mulighederne ved arkorrektion, som også var et issue.
Jeg havde nemlig ret skidt ardannelse under brystvorterne, der nok også kommer sig af at jeg har haft betændelse efter operationen. Her fjernede kirurgen noget ar, ved lokalbedøvelse, og jeg synes sgu egentlig ser så pænt ud, som det nu engang kan blive. Han mente dog -dengang – at implantaterne ikke er så tydelige eller mærkbare, men det er blevet klart værre det sidste år og hvis jeg skal ind og høre om mine muligheder skal jeg betale for den konsultation… og det ved jeg ikke i skrivende stund om jeg vil.

De generer mig meget, for jeg synes de folder grimt, uden bh på (men det er jeg så ene om at synes) og de kan mærkes (det er vi to om at synes, selvom det skal nævnes at Jesper godt kan mærke det, når der mærkes efter det, men det er ellers ikke noget han bemærker – siger han) – og selvom jeg måske kan føle at de skylder mig efterbehandlingen – bl.a. fordi deres håndtering af betændelseskomplikationerne ikke var den mest trygge proces for mig – så kan jeg også forstå at det er en forretning de driver og de kan ikke gøre alt gratis. Når man bliver brystopereret kan du risikere komplikationer og her, en del år efter, er det måske bare en risiko, at implantaterne sidder skidt, men jeg havde altså håbet at de ville holde i mere end 7 år. Jeg blev nemlig re-opereret da jeg var ca. 23, med løftet.

Arrene var grimme i alle årerne, indtil de blev lavet her for nylig, selv efter jeg havde været inde før og fået besked om at de ikke kunne gøre noget, plus jeg har også rendt rundt med et hul under brystet, som ikke ville lukke sig. Det væskede -KLAMT-, det blødte, når jeg ikke havde kompres på og der gik betændelse i, så jeg føler fandeme næsten ikke at jeg på noget tidspunkt har tænkt: “ej, SÅ er jeg glad for dem, nu er de blevet pæne og er alle 39.000 kr. værd.”

Jeg synes hele tiden der har været noget og jeg havde håbet at det var nu, nu da jeg har fået arkorrektion, at jeg kunne tænke: nu kan jeg nyde dem. Ovendt fortryder jeg ikke at jeg fik operationen i første omgang. Det er måske lidt komisk, men det gør jeg altså ikke.
Nu er det så bare at de er endnu mere købekasser, end nogensinde før, fordi jeg ligesom kan mærke silikonekanterne, hvilket jo bare er – på godt jysk – træls!

Men.. FORTÆL MIG OM DINE BRYSTER.
Hvordan har de reageret på årernes gang? På graviditet, børn, tid, silikone.
Og ikke mindst: hvordan har du det med dem?

Jeg møder sjældent negative kommentarer om dét med at jeg har silikonebryster, men der sker nu at andre har den opfattelse, at jeg mener der er én måde bryster skal se ud på, for at være pæne. At de f eks ikke skal hænge eller være små. Det er så langt fra virkeligheden, for jeg elsker alle slags babser, hvis jeg må være så bramfri. Hvordan jeg så synes mine skal se ud er så en helt anden ting.

 

FRA P-PILLER OG ANGSTANFALD TIL SPIRAL

Jeg tænkte det var på tide nu, at jeg giver en opdatering på hele post p-pille situationen. Jeg er så glad for at jeg fik delt nogle af de skide ubehagelige oplevelser jeg har haft og som jeg altid får, når jeg deler noget der er lidt svært og følsomt, fik jeg en fed modtagelse på det. I er simpelthen for søde – det siger jeg bare alt for sjældent.

Til dig, der ikke har læst det endnu, eller fulgte med dengang skrev jeg altså det her blogindlæg, fordi jeg havde haft det svært i en periode, med angstlignende episoder. Og så endda lige midt i et nyt forhold. Ikke optimalt.. slet ikke. Og det var fandeme grelt, som jeg også prøvede på at beskrive, selvom det ikke er det det nemmeste at gøre.

Det der sidenhen er sket er at jeg har valgt at få spiral – sådan en kobber en af slagsen. Jeg valgte ikke kobber, fordi det kunne lede tankerne hen på at jeg så vil have en fisse med et look ala Kählers jubilæumsvase, men mere fordi jeg helt vil undgå (flere) hormoner.

Selvom spiralen har bivirkninger skal jeg ALDRIG tilbage til p-piller

Det er godt og vel to måneder siden jeg var på briksen med de ucharmerende stigbøjler, for at sprede bentøj for doktordamen og først og fremmest kan jeg fortælle at jeg ikke har oplevet angstanfald eller ukontrollerede følelsesudbrud i den kaliber, som jeg fik, da jeg var på p-piller i de perioder jeg har taget dem.
Jeg kan dog også sige at jeg kan mærke at jeg har fået spiral.

Det er ikke kun fordi jeg rent faktisk fysisk kan mærke den (den slags detaljer kan I da godt klare, ikke?), men det er ikke så meget den fysiske tilstedeværelse, for den generer overhovedet ikke. Det handler om at min menstruation er meget voldsommere, hvilket jeg kan forstå er en normal bivirkning. Den er regelmæssig, min cyklus altså, men jeg bløder meget mere. Meget.
Jeg oplevede for første gang i mit liv menstruationssmerter ved min første menstruation med spiral, men jeg har så ikke haft det siden – heller ej i skrivende stund 😉 – så dét er ikke en bivirkning hos mig, hvilket jeg hører andre desværre oplever.

Jeg har ingen intention om at påvirke dig til en bestemt prævention – jeg ved ikke mere om det, end hvad min læge fortæller og hvad Google kan kloge sig i, men jeg kender min egen erfaring og den vil jeg jo gerne dele med dig, hvis du kan bruge den.

Historierne I delte i mit første p-pille indlæg skræmte mig en del. Jeg har fået SÅ mange beskeder og sammenlagt med kommentarfeltet må jeg sgu sige at jeg ikke vil anbefale mine veninder eller datter p-piller. Nogensinde. Jeg kan sgu ikke sige hvad det bedre alternativ er, men for mig er det spiral.
Jeg er i hvertfald åndssvagt lettet over at der var en årsag til at jeg havde det som jeg havde det.

Det jeg håber du får ud af det her indlæg er at du gør dig overvejelser om om det du bruger/tager/har er det rette. Jeg synes det er en jungle at koordinere i og jeg er stadig forundret over at selvsamme læge der anbefalede mig p-piller, da jeg efterspurgte præventionsmuligheder, sagde ja da, det er helt normalt med psykiske bivirkninger, da jeg spurgte om det kunne være p-piller der var synderen i mine voldsomme humørsvingninger og angstanfald. I mit hoved ville det så måske give mest mening med en obligatorisk lægesamtale, når man har taget p-pillerne i en periode.

DEL meget gerne dine tanker. Tager du p-piller? Eller noget andet? Fortæl endelig herunder.

10 TING JEG IKKE TROEDE OM 30

Hvis du har klikket dig ind på dette indlæg d. 29/10, så skal du vide at jeg er i 20’erne. Hvis du er landet her efter den dag er jeg 30 (tillykke til mig), men det ændrer ikke på om det er læseværdigt. Eller ej, det er jo nok noget du selv kan vurdere, men det er ikke irrelevant, på trods af at jeg så er fyldt år, lad os sige det sådan 😉

Jeg sidder nemlig her på gulvet, i mit soveværelse. Tastaturet er i mit skød og computeren står på en spisebordsstol. Opsætningen er således fordi Augusta søndag morgen skulle se Den Store Bagedyst, hvilket jeg mente var mest komfortabelt fra sengen, end fra sofaen. Vi har nemlig ikke tv i soveværelset, selvom vi altså ville have det, hvis jeg havde mere end et fjernsyn 😉 Augustas profeti, hvis du så det på Instagram, var ikke helt korrekt – Jon fik ikke forklædet, men det var dog Kristoffer der røg. Hun har overraskende ofte ret i sine gæt om hvor det forklæde lander.

Nå, men jeg sidder her. Augusta er puttet, jeg har indtrukket mig mine donut-natbukser, som jeg så ofte får flashet på indernættet, at det nok ikke er nødvendigt at dokumentere dem, og føler lidt at det da er på sin plads at jeg skriver lidt om THE BIG 30: springet til de 30 år – og hvilke forestillinger jeg havde, da jeg var 20 år, om det at være 30 år. Ja, jeg synes faktisk også det lyder gammelt, men jeg tror også i mit hoved at jeg er 26. Det er i hvertfald det tal der popper op, når jeg bliver spurgt om min alder.
(Det er dog ikke Føtex-drengen der spørger, når jeg køber rødvin, desværre… så ung ser jeg dog ikke ud)

Så:

Her er 10 ting jeg ikke troede om en på 30, da jeg var 20
(Skrevet af en på 29)

1. Jeg troede ikke at en 30-årig ville gå i donut nattøj
– og slet ikke at en 30-årig stolt ville flaunte det til næsten 30.000 mennesker, med det samme chancen byder sig.

2. Jeg ville heller ikke tro, at en på 30 begejstret ville klikke dette nattøj hjem til december
(Woooooow!)

3. Jeg troede ikke at en på 30 ikke var færdig med at få børn
Ja, det er måske lidt fjollet, men selvom jeg slet ikke var klar til at få barn, da jeg var 20 – og nok heller ikke, da jeg var 24 og rent faktisk fik det – så troede jeg virkelig på at jeg ville være færdig med de eventuelle børn jeg skulle have, når jeg blev 30. Jeg syntes altså 30 var gammelt, da jeg var 20.

4. Jeg troede sgu ikke 30-årige gik i byen, for at gå i byen
Og slet ikke på diskotek! Jeg var sgu af den overbevisning at hvis man var 30 år og gik i byen, så var det fordi man var sådan en diskodreng, der havde en club, som var sprunget fra afrydder til bartender til ansvarshavende – og ligesom ikke kommet videre – ELLER fordi man blev trukket med af de yngre, fra en firmajulefrokost.

5. Jeg troede bestemt ikke at man ville bo i en lejelejlighed
…altså hvad troede jeg? At man midt i 20’erne løb ind i et pengetræ i en brandert og købte en lejlighed, så BAM: alt var på plads, når man rundede de 30?

6. …pensionsordning og lån? 
Ja, jeg troede jeg ville have en god en af den første og meget meget lidt af det sidste.

7. Jeg troede ikke en 30-årig ville rende rundt uden kørekort
BUT HERE I AM!

8. Jeg troede sgu heller ikke at jeg som 30-årig ville sidde ugift. 

9. Jeg troede ikke, da jeg var 20, at jeg ville være mor til en 5,5 årig (!), når jeg var 30. 
Jeg troede mine børn ville være en del yngre 😉
Jeg har hørt at børn kan få en til at føle sig ung… jeg føler mig gammel 😀

10. Jeg troede ikke, selvom jeg syntes 30 var pænt old, at en 30-årig ville have smilerynker, strækmærker og løst maveskind.
Hvis jeg havde vidst dét, så tror jeg at jeg ville have brugt mindre tid på at være SÅ skrækkelig selvkritisk om eget spejlbillede og bollet mere i fuldt dagslys, taget sminken af, mens der var drenge på besøg og løbet ned af stranden, ubekymret. Det kan jeg mere eller mindre den dag i dag, men jeg ville da ønske at jeg kunne tage en tidsmaskine tilbage og sige: DU ER SGU DA FUCKING PÆN, PIGEBARN – NYD DOG HVORDAN DU SER UD, uden at ærge dig over hvordan du ikke ser ud.

Hvad troede du om de 30, da du var yngre? Eller nu for den sags skyld, hvis du er i 20’erne 😉 

Det jeg vil nu er at lægge mig op i seng. Jeg har faktisk fået ret godt tjek på lejligheden i dag, så jeg ikke skal sørge for praktiske ting i morgen. Jesper har været forbi med DEN FLOTTESTE kage som min mor, min bror, min svigerinde, Augusta og jeg skal have, selvom han desværre ikke selv kommer til festlighederne. Han er nemlig okkuperet så meget, at vi ikke engang fik fejret ham på hans fødselsdag (som faktisk var i går. Han blev også 30). Han laver hemmeligheder, min mund er lukket helt til med tape, så jeg kan slet ikke sige hvad hans gode undskyldning er for ikke at komme.
Augusta holder jeg hjemme og hun har lovet mig at synge med det samme jeg vågner (…altså til at hun vækker mig. Kryds fingre for det er EFTER 7) og jeg kan se hun har lagt en gave på spisebordet, lige inden jeg puttede hende, som jeg godt kan regne ud er en hendes far har hjulpet med 🙂

Kan du have en dejlig aften!

KH! Johanne

FREMTIDEN: BABY, BOLLEDEJ OG BONDEGÅRD?

Det her indlæg er faktisk affødt af dig der har været inde og kommentere i min story i dag, hvor jeg spurgte du gerne vil se (evt. mere af) her på bloggen. Jovist, det er naturligvis en tematisk blandet landhandel, hvilket er super fedt, men jeg behøvede slet ikke sætte streger eller åbne mobilens lommeregner; ét emne var klart mest efterspurgt – og jeg ved ikke hvorfor, men det overraskede mig en smule. Det I mine internetveninder gerne vil høre lidt tanker om er:
Fremtiden! Med Jesper, eventuelle babyer, flytning, drømmehjem og al den slags!

(Og forresten, inden vi går igang: jeg har længe gerne villet sige til jer at jeg konsekvent kalder jer ‘mine internetveninder’ overfor Jesper, men det gør jeg ikke så meget til jeres “ansigt”.. hvilket er mærkeligt så her har I det! I er jo altså en slags veninder for mig, så heraf jeres kælenavn. Og så skal jeg her ved tastaturet liiiige sige at jeg det gjorde mig super glad i min mave at der kom så mange svar! TAK! I er så søde altså!)

Når det kommer til den her fælles fremtid så er der nogle ting vi er helt sikre på og enige om! Ting vi sådan set har været ret så sikre på fra starten af vores, egentlig ret så nye, forhold. Karrieremæssigt aner jeg ikke hvad der skal ske – men lad os da lige snakke om reproduktion først, så vender vi boligdrømmene, så karriere og så slutter vi sgu lige af med hvad jeg VED Jesper vil nævne jeg ikke fik med, hvis jeg havde udeladt det.

En dag skal vi da have et barn sammen. Eller vi vil gerne, i hvertfald.
Vi er skrukke, men vi har hovedet med.
Det er faktisk en ting Jesper fortalte mig enormt tidligt i vores forhold, at han virkelig kunne se mig som mor til hans børn – og ja, sådan en kommentar slår sgu benene væk under en pige, som mig 😉
(Og jeg havde det på samme måde, enormt tidligt også #flødeflødefløde)

Det er forresten også noget Augusta spørger en del ind til. Men det tror jeg er meget normalt for 5-årige. Hun har spurgt en del ind til hvordan man får sig sådan en sød lillesøster, som så mange af hendes veninder i børnehaven har, og det er jo lidt som at lægge 1 og 1 sammen; når to voksne bliver kærester, så kommer der en baby. Det er logik for en 5-årig i hvertfald, det er sådan babyer bliver til. Det er naturligvis ikke så enkelt, men jeg har da heldigvis kunnet sige til hende at jeg da også gerne vil have en bette en en dag, når tid er. Men så også at jeg selvfølgelig ikke herre over kønnet på det eventuelle fremtidige barn 🙂
Hun er så fantastisk, hende Augusta. Hun nævner jo babyer indimellem, senest over en casual, men meget hyggelig lille frokost på Aarhus Central Foodmarket, som nærmest fik mig til at spytte ramen suppe ud over bordet:
“Jeg vil blive rigtig glad, hvis I får en baby og det er OKAY, hvis det er en dreng, men helst en pige, bare jeg bliver storesøster” og hvis det satte en nååååååårhhhhhhhh!!!!-hold-kæft-hvor-er-det-sødt-følelse igang i dit hjerte, så forestil dig hvad det gør i mit!
Da vi i sommers var på weekendtur Jesper, Augusta og jeg, sammen med et vennepar og deres lille, på det tidspunkt 1,5-årige, pige er Augusta enormt omsorgsfuld og på en gåtur, da de er hånd i hånd, spørger hun mig hvorfor jeg tror hun er så sød ved hende. Jeg kan faktisk ikke huske hvad jeg svarer, men sikkert noget ala: “Vel fordi du er en dejlig stor pige og fordi I kan lide hinanden?”, hvortil hun svarer: “Ja, men også fordi jeg gerne vil gøre mig fortjent til en lillesøster en dag”
*mic drop*
Jeg tror virkelig jeg kunne mærke mine æggestokke knirke der!

Så JA: baby(er) – en dag.
Jeg har jo lige fået spiral…
(Og du godeste, det – samt p-pille stop – har jeg da egentlig lovet at give en update på – det skal jeg nok! Jeg skrev nemlig dette indlæg, som jeg særlig vil anbefale dig at kigge igennem, hvis du tager p-piller. Det er ikke en skræmmekampagne, men vil da tippe dig om at se det lange kommentarfelt der er fyldt med decideret dårlige og mindre gode oplevelser)
…tilbage til spiral: jeg har fået dén, fordi jeg slet ikke skal være gravid lige nu.

Det er der en virkelig god årsag til at vi venter. Mit næste barn, vores, skal være så planlagt som man overhovedet kan gøre det (det vil du måske kunne forstå, hvis du har læst Gravid efter første date) og nok i forlængelse af det: der er faktorer som bolig og sådanne praktiske ting jeg gerne vil have styr på. Det handler om tryghed i en situation hvor der jo, ligemeget hvem man er og i hvilket forhold man er i, kan være forudsigeligt. Man kan ikke have styr på ALT eller planlægge hele forløbet, når man skal udvide en familie, men man kan have styr på nogle basisting.
Giver det mening? Jeg vil så nødigt have det til at lyde som om jeg fortryder noget eller havde en skrækkelig oplevelse, men selvom det naturligvis var fantastisk at bære et barn og at det gav os verdens bedste bette lyshårede 5-årige i dag, var det sgu ikke optimale omstændigheder, fordi der var megen usikkerhed og bekymring.

Og ja, hvad med al det pendleri? Nyforelskelse og alt det der kan give andre på sidelinjen lidt kvalme gør sgu at man har lyst til at være sammen 24-7 (“365 – sammen med Nick og Rasmus B! YIR!”*), men vi har efterhånden fundet en god balance i at ses, både i Kolding og i Aarhus, men også at være lidt selv, arbejde igennem med hver vores ting og ses med de andre bekendtskaber i vores liv. Vennerne! Som, jeg er ked at indrømme, blev lidt forsømt i den helt nyforelskede periode. Undskyld, vennerne!

*Det er en Den Gale Pose** reference
**Det er noget Jokeren*** engang var med i
***“Joker J og den gale, der får din røv til at vrikke”?****
****“MØGLUDER”*****
*****Hvor gammel er du? 

“Leder I aktivt efter et sted at bo sammen?” Svaret er sgu tja.. ja! JA til jer der har spurgt direkte – og til jer, der ikke har spurgt, men er nysgerrige. Jeg vil faktisk gerne have skrevet under på noget, inden sommerferien 2019 er slut, da Augusta skal starte i skole dér.
Vi følger med hvad der kommer på internettet, men der er så mange skridt inden noget overhovedet kan blive en realitet. Augusta og Jespers relation er super god. De er skide glade for hinanden, men jeg husker selvfølgelig på at det – ham / os – er nyt for hende.
Nogle af de skridt der skal tages, inden vi får en nøgle har jeg ikke taget før, men de er jo freaking essentielle for at man kan skrive under på et papir og flytte ind et sted: ….snakken med banken for eksempel. For hvor meget kan man låne? Nok ikke meget! Dét er spændende – på en usjove måde – blandt andet fordi vi begge er selvstændige. Og selvfølgelig så skal vi jo finde drømmehyblen, hvilket er svært, for vi er på nogle områder ret specifikke har har visse krav.

Vil du gerne høre hvad det er vi snuser rundt over? Jeg gætter på det nok ikke hvad du forventer, men overskriften kan nok hjælpe på vej, selvom det er altså ikke er et landbrug med ko og gris vi skal eje!

Karrieren.
Venner. Jeg ved det ikke.
Jeg er uddannet pædagog, men lige nu lever jeg af at være freelance, men fast, SoMe-manager hos Bruuns Galleri og Bryggen (lad os kalde det det – det lyder smart!) og af de indtægter som de samarbejder jeg indgår på Instagram og her på bloggen. Det er noget der virkelig svinger i antal, det sidstnævnte. Det er ikke fordi der ikke er nogen der gerne vil samarbejde med mig, det er slet ikke det, men jeg forsøger virkelig at finde balancen i antallet af dem og så handler det jo også om at det ikke er alle jeg vil lege med. Jeg siger virkelig meget nej, men det er også fordi jeg virkelig gerne vil have det passer ind her, jeg vil have I synes om det og så skal jeg jo føle at virksomheden, produktet eller budskabet skal være lige mig. Det siger alle, I know I know, men hvis I bare vidste hvor få jeg siger ja til at samarbejde med, kontra hvor mange jeg afslår, så ville I synes jeg er ok sej. Tror jeg. Jeg tænker ikke du får et føl, når du ser ordet reklame hos mig, da jeg indgår samarbejder indimellem, når jeg, som sagt, mener det passer ind. Og jeg håber det bliver ved således!
Hvad fremtiden bringer på det punkt, aner jeg altså virkelig ikke. Jeg synes det er en DEJLIG hverdag jeg har, arbejdsmæssigt og sålænge det kan løbe rundt og giver mening for mig, så tror jeg det er sådan det fortsætter 🙂

Villa, vovse og Volvo blev skiftet ud med baby, bolledej og bondegård, men jeg ved Jesper bliver en tand ængstelig, når han læser det her, hvis jeg ikke får tilføjet at vovse altså også er en sikker del af vores fremtid.
‘Bolledej’ er selvfølgelig med fordi den repræsenterer Jesper, der har lovet at jeg aldrig behøver lave mad eller bage boller i mit liv igen. Ever. NOGENSINDE. Aldrig. Forbi!
Og det er et tab jeg kommer til at sørge over i præcis nul sekunder.

Og uh! Her er et lille billede fra vores date, inden vi blev kærester. Altså den (noget forlængede) date til Marrakech.

Jeg tror det svarede på 80% af de spørgsmål der klikkede ind på min lånetelefon! Smid endelig nogle flere ind her i kommentarfeltet, hvis der er noget du synes jeg mangler at skrive om, svare på, forholde mig til, dele ud af. I bliver jo flere og flere – velkommen forresten – og jeg er måske lidt skidt til at antage at alle ved alt. Sorry!
Plus jeg jo ikke bare kan gå og regne med at dig der har været med i længere tid har set alt jeg lægger op.. selvom dét kunne være ret sejt og enormt dedikeret 😉
Inden jeg smutter ned i min seng og nyder den Pepsi Max jeg har stillet frem, som dog ikke er så kold mere, som da jeg satte mig ned her ved computeren, vil jeg også sige TAK! Tak for du læste med!

KH! Johanne

(…der snart har fødselsdag. UH! Jeg må minde mig selv om at ændre min alder i sidebaren her på bloggen. Velkommen i 30’erne om lidt, mig selv!)

VIL DU SE MINE TATOVERINGER?

1, 2, 3, 4, 5, 6. Seks! Nej, vent!

1, 2.. fuck – hvorfor fik jeg dén?, 3, 4… Årh nu glemte jeg “2013” på bagarmen. Tager den sgu en kropsdel af gangen.

1, 2, 3, 4: venstre arm. 5, 6: højre arm. 7: ben. 8, 9: ryg. Eller 8,5 er det vel.

Sammenlignet med Thit, der i flere timer denne weekend stak mig med nåle, har jeg nærmest ingen tatoveringer. Hun har så mange af det ville være en kraftanstrengelse at skulle tælle dem, men ikke desto mindre kan det være svært at få overblik over 9 tatoveringer, lavet over de sidste 11 år.

Har du nogle? If YEAH: Hvor mange?

Nogle tatoveringer fortryder jeg sgu (det er også derfor der nok er 8,5 og ikke 9), mens andre er dækket med en slags film lige nu, fordi de er splinternye, så jeg behøver næsten ikke sige at dem er jeg ret så glad for! De blev som planlagt!

Det har egentlig været på min to-do-liste, det her med at samle et indlæg med mine tatoveringer, for når jeg har flashet her og der på story, er der oftest nogen der siger: “MERE! Og resten, tak”. På den u-seksuelle, u-strippende måde, naturligvis. Desværre 😉

Nu har jeg så fået to sessioner, der blev til endnu et flyvevæsen: en guldsmed på på bagarmen (hedder det ikke det? Bagsiden-af-armen) og to cover-ups, som ses herover: nye svaler ovenpå mine gamle svaler (se herunder), der ærlig talt aldrig har været pæne. Det var en noget impulsiv beslutning hos en tatovør, der enten ikke gjorde sig umage eller bare var dårlig. Eller begge dele.. hvad ved jeg.

Her er et før-billede:

Udover de nyeste skud på min kropsstamme har jeg ord om håndleddet: Augusta <3 Never gonna give you up, som egentlig var Augustas fars favoritsang, som fyldte en del, dengang hun kom til verdenen. Nu hvor jeg føler, qua dette indlæg, at jeg skal tage lidt stilling til mine tatoveringer, tænker jeg denne er en smule corny – plat – men omvendt vil jeg også sige at jeg ikke vil være den foruden. Den er ikke super pæn, da teksten er lidt smasket sammen et sted, men den betyder meget for mig, for det er den første jeg fik lavet til ære for Augusta, min enestefødte.

Den anden tatovering der er dedikeret til Augusta lavede Thit, da hun også smed en valmue på min underarm og et møl på mit lår. Der står meget enkelt: 2013, som jeg håber på er ét af flere årstal til den arm 😉

Jeg kan forresten meget godt lide det er sort, som du nok kan se. Til mit korpus skal der ikke farve til, pinups, full sleeve eller romantiske blomster, men hellere mørke tatoveringer med gode detaljer.

Den næstsidste tatovering jeg har, som jeg altid glemmer, men mindes om, når der er folk der står bag mig og forsøger at læse min rygrad: en – igen- impulsiv beslutning. Jeg har nogle ord fra en Edith Piaf sang stående ned af rygraden. Jeg tror det var en lidt melankolsk tid i mit liv, hvor jeg følte mig ret dyb, der resulterede i et udpluk af “Non, rien de rien”. Spejlvendt, fordi tanken var at det så ville ligne streger mere end ord, så jeg ikke blev læst på, når jeg stod med ryggen til. Det ser ærlig talt bare spejlvendt ud – og folk forsøger at læse mig i nakken.

Og uuuh… yes! Nøgenhed

Og så har vi den vi er ved at fjerne: mine initialer, som jeg fik lavet inden jeg blev 18, hos en lidt skummel stor mand med en rottweiler i Horsens. Der står JM, hvis jeg skulle glemme hvad jeg hedder. Efter to omgange er den dog meget meget utydelig, takket være søde Jesper (altså en anden Jesper), der har Removeitlaserclinic i Aarhus. En kæmpestor anbefaling fra mig.

Og det var måske egentlig det? Jeg beklager at en del af billederne som sagt er taget i spejle – men filtre og lys er i nok vant til. Eller mangel på samme 😉

Kh!

(Jeg drømmer om en sommerfugl et sted, men er gået fra at tænke den skal være under (det andet) knæ, til højre arm, på forsiden ift. valmuen. Men sig det ikke til min mor!)

PS. Thit, som har lavet (nye) svaler, møl, guldsmed, 2013 og valmue, har selvfølgelig Instagram: du kan se hende lige her.

P-PILLER OG ANGSTANFALD

Det var i toget, på vej til Aarhus fra Kolding, at jeg sad der på det beskidte fløjssæde og fik en… ja, jeg vil sgu kalde det en lille åbenbaring. På den ureligiøse måde, selvsagt, altså uden brændende buske og lys ovenfra. Togets neonsrør undtaget. Mine øjne var ildrøde og huden omkring helt opsvulmet. Jeg må have set helt uhyggelig ud der i kupeen. Den mascara jeg gik i seng med sent aftenen inden var forlængst vasket væk af tårer, der væltede ud i nærmest litervis fra sent om aftenen. Jeg havde simpelthen grædt hele natten, afbrudt af meget meget få timers søvn. Og så igen hele morgenen.

Jeg har haft sådanne episoder nogle gange den sidste tid. Den her var bare den værste omgang. Og nej, det er heller ikke sjovt, når man er i et nyt forhold, men Jesper har heldigvis forsøgt at hjælpe det man kan, selvom det er en ret magtesløs position man står i – også fordi jeg har lukket ned, når det var.
Det er svært at beskrive hvad det er jeg har følt, for ærlig talt har jeg selv været i tvivl og jeg har haft problemer med at finde hoved og hale i det hele, hvilket er pisse frustrerende. Jeg kan bedst af alt beskrive det som små angstlignende anfald der har sneget sig ind på mig, som en tyv i natten.

Spørgsmålet for mig har så været: hvorfor fanden har jeg pludselig angstlignende anfald? Er det noget jeg skal til at bøvle med nu?
Og det helt store spørgsmål kom så i toget: er det mine p-piller der har gjort mig syg?

Læs mere

10 TING JEG (NOK) ALDRIG VIL SIGE


Det er måske nok ved at være en gammel hest at smide på travbanen, men personligt er jeg vild med den her slags indlæg. Man er vel slave for punkt-indlæg, som blogger 😉

…og smid da lige nogle sætninger ind i kommentarfeltet, som aldrig kommer ud af din mund!

1. “..og så kunne jeg bare slet ikke falde i søvn igen!”

Mine damer og herre, I kigger -virtuelt- på den ukårrede dronning af sovning med en rekord på 15 timer. Hvilket er en snild dag skal der nævnes. Og aldrig i mit liv har jeg sagt nej tak til en lur!

2. “Hvem vandt så *?”

Indsæt *VM, EM, Tour de France, alle discipliner i OL, Vild med dans, Paradise og lignende*… faktisk blot al tv-transmitteret sport og underholdningsprogrammer, for at skære det over med en kam. I do NOT give a flyvende fuck.

3. “Hvis du ikke kommer med nu, så går jeg altså – uden dig!”

(Ja, det kan godt være den runger genklang i dit hoved.. måske har du sagt det og fair nok, men lur mig om det ikke har været i et øjebliks frustration med en følelse af magtesløshed? Jeg har ikke sagt det selv, men har godt nok været tæt på da.)

4. “Det er da også noget besværligt noget, at få bestilt storskrald. Jeg forstår da virkelig, at de stiller al deres (lort) ud på gaden, når de flytte. Ligesom at jeg er helt nede med at selvsamme type også placererer deres ægte smid-ud skraldeposer FORAN de underjordiske storby-skraldedimser, fordi de er fyldte, i stedet for at gå de 30 meter der er til de andre underjordiske storby-skraldedimser, som ikke er proppede. I REALLY DO GET IT! Slet ikke egocentreret og dovent, OVERHOVEDET!”

5. “Jeg er 110% sikker!”

Ikke fordi jeg aldrig er meeeeega sikker, men folk skal stoppe med at være mere end 100% sikker.. ikke?

6. “Ellers tak, jeg har lige fået en kop”

Jeg har med 110% sikkerhed aldrig sagt nej til lidt opfølgningskoffein. Hvad er det værste der kan ske? At jeg vågner endnu mere? Lord have mercy!

(Nu har jeg da prøvet det, jævnfør punkt 5)

7. “Endelig snak videre, jeg tæller bare masker”

Har jeg fået nævnt her, at jeg er begyndt at strikke igen, efter et halvt års pause? Det er blevet til tre ‘Ankers Trøje’ størrelse baby og en Ingen Dikkedarer, størrelse Augusta. Nu skal jeg have afsluttet en Hipsterhue til Augusta, som jeg startede på for lang tid siden. Alle opskrifter er fra den søde Petiteknit.

8. “Ja, kom du bare ind!”

Jeg ved det måske nok er for det bedste, at den kære brystholder-kyndige dame ligesom får set hæsligheden på, men ærlig talt har jeg ikke lyst til at hun skal klemme sig ind i den lille bås sammen med mig og se på hejsningsværket. Er der andre der bliver lidt blufærdige og klaustrofobiske af den slags?

9. “Kan jeg ikke få en god pris på den?”

Jeg anfægter ikke om det kan betale sig! Det hører jeg der virkelig kan.. om du så køber 10 stykker tøj eller et køleskab samtidig med at du svinger dankortet for at hente nyt køkken hjem: mange steder kan give rabat, hvis man spørge, men jeg kan ALDRIG få mig selv til at spørge, fordi jeg simpelthen er bange for at få et nej 😀

Hvad er din erfaring? Måske man sku’ blive bedre til det – eller er det frækt at spørge??

10. “Skat, skal vi ikke tage ned og træne sammen?”

Men dén lader jeg dog hænge lidt til et andet indlæg, for hvis du har været med på story de seneste dage er jeg ved at nosse mig sammen til at træne SAMTIDIG med Jesper. Det er lidt udenfor hvad jeg finder rart.

GÅR DET IKKE LIDT (FOR) STÆRKT?

Det må være noget der sniger sig op et sted på en top 20 i bloggerklicheer, det her med at tage fat i en kommentar – eller flere – og ligesom svare på det i et indlæg. Og ved du hvad? Helt rigtigt; det er også tilfældet her, for lige som at jeg har fået beskeder og kommentarer på hvor dejligt det er at jeg er stødt ind i Jesper og vi ligesom har valgt at være et pissesejt hold, så er der også kommet anden respons om udviklingen i forholdet.. på at det da er gået ret stærkt.

Ja, jeg gik jo fra at være singlepige, i (indimellem) kåd søgen på potentielle sjove bekendtskaber til BUM! kæreste, halv tid i Kolding (hvor hans teltpæle er hamret ned) og tage på ture os alle tre; ham, Augusta og jeg.
Det har du måske allerede fulgt med i?
Jeg savlede ikke efter en kæreste, for jeg har aldrig haft travlt, men jeg har hele tiden været åben overfor at der jo kunne komme en en dag, hvor jeg ville tænke: BINGO, der var han sgu! Og hvem ville i virkeligheden forbipassere det menneske, hvis det er den følelse man rammes af? Ikke jeg!

Faktisk, mens jeg skriver det her indlæg er jeg samtidig også inde og lure i noget jeg tidligere har skiblet, som jeg den anden dag lige læste lidt højt fra for Jesper, der sad og arbejdede på opskrifter på mit hjemmekontor.
(Hjemmekontor = mit spisebord, der er dækket af slik, kaffe og sedler. Altså huskesedler, desværre ikke pengesedler)
Nå, men i det her indlæg, som vi morede os over, har jeg is i maven… men som jeg også er lidt inde på herover så var jeg jo også klar, for selvom man kan forene sig med at være single og nyde livet, uden at MANGLE en mand, så glædede jeg mig også til at se hvem ham jeg nu skulle falde for en dag var for en.
Du kan læse det der single-indlæg her, if you wanna.
(At det så skulle vise sig at så faktisk HAR sixpack, hvilket jeg skriver jeg helst ser han ikke har, trækker jeg tilbage. Det er sgu fint nok med sådan et hakket maveskind, sålænge han har det fint med at mit buler på en anden måde 😉 )

Den her BINGO, der-var-han følelse er forresten ikke en jeg fået før. Jeg vil ikke tale dårligt om mine tidligere forhold, men jeg kan mærke, og ja, det kan også have noget med at være mere voksen at gøre, at jeg har stillet mig tilfreds med ting jeg ikke skulle have stillet mig tilfreds med. Og den anden vej; de har også fundet sig i en del pis fra min side, men der var så meget pis fordi vi ikke passede sammen, sådan ægte. Jeg var også bange for at være alene det meste af mit voksenliv. Jeg var skam forelsket i nogle mænd, men selv dengang havde jeg en følelse af at det ikke ville vare ved.. at vi ikke ville være hinadens match til vi blev 90 år gamle og skulle tørre røv på hinanden… eller bare have børn sammen, faktisk.
Jeg har altså ikke før været kærester med nogen, som jeg kunne se mig selv blive gravid med og selvom det ikke nødvendigvis er en overvejelse man SKAL gøre sig, når man krydser ja i boksen på sedlen med ‘skal vi komme kærester?’, så indgår man vel i et forhold, fordi man tænker det varer for evigt? (Med det i mente at jeg sgu godt er klar over det ikke er os allesammen, der vil poppe unger og være forældre).

Går det så ikke lidt stærkt? er ligesom det nysgerrige spørger ind til. Og jo. Jeg har næsten lyst til at skrive at jeg godt kan forstå at I, der ikke bor hjemme hos mig, synes det går stærkt, men jeg vil give jer ret. Det går stærkt. For alle.
..jeg synes blot det går stærkt på en god måde.
Men nogle af kommentarerne har også indeholdt et ‘for‘, altså for stærkt til hvad godt er.

Mascha skrev et indlæg den anden dag, om at have travlt med livet, der også handler om at rykke lidt hurtigt, hvilket jeg labbede i mig, mens jeg nikkede med mit hoved. Det hedder så også Flyttetanker, kærlighed og Kolding, hvilket så også er tre så aktuelle ord i min verden. Mascha satte bare så fint ord på at beslutninger og tanker ikke nødvendigvis kommer for stærkt, for when you know it, you know it. Hun har fundet den mand hun vil – og jeg har fundet den mand jeg vil. Vi står så begge i den situtation, at det er lidt rodet med hvordan og hvor, men jeg forsøger ligesom at skubbe andres tanker om hvad ‘for hurtigt’ er og bare være to i forholdet. Med al hensyn til at jeg har Augusta og at Augusta har en far.

Jesper og jeg har været kærester i tre måneder. Forholdet må hedde 12+4, hvis vi skulle tale graviditetslingo, da vi havde tre måneders dag i søndags. Den slags fejrer vi ikke, har vi fundet ud af, efter at have misset de første to muligheder for fejringer, men vi var da i biografen og Jesper slog et lidt flødeopslag op på Insta (med det herresøde billede, hvis jeg selv må sige det, som jeg også har brugt), så sammenlagt med at jeg nævner det hér tæller vi jo nok alligevel.

På de mindre end tre måneder ved vi at vi skal have et barn – en dag. Vi skal flytte sammen og det må egentlig gerne ske i den nærmeste fremtid. Vi skal bare have fundet det rette, så både økonomien og geografien passer. Jeg har mødt de fleste af hans mange venner, han har mødt de fleste af mine. Jeg har slået en kæmpeprut foran hans forældre i Vestjylland, midt under en middag. Så introduktion og den første pinlige (eller bare menneskelige?) oplevelse har vi haft sammen allerede. Og min mor har serveret kaffe i koloen for ham.

Og så har Jesper mødt Augusta, som I ved.
Det er ‘allerede’ sket fordi jeg er sikker, selvom jeg, inden kæreste, troede sådan noget skulle ske efter år 😀
Jeg føler mig bare sikker på at det er dejligt de også får opbygget en relation nu og sikker på det var en fin idé at gøre det i sommerferien, på camping, selvom det måske var lidt stærkt, hvor vi kunne slappe af og nyde. Dét at de har mødt hinanden og at Jesper og jeg er så meget sammen, har været katalysatoren for de kommentarer om at det er gået stærkt tænker jeg…

..men hvad kan jeg sige? Ja, det er gået stærkt og det er helt fantastisk, når man også er sikker og glad.
Er det gået FOR stærkt? Nej. Det vil jeg slet ikke mene det kan, hvis man selv kan mærke man har hovedet med. Det er okay at nogle tænker det, at de mener det, ud fra deres virkelighed og forståelse af hvad det er normalt, men jeg tror måske man skal være i mine sko, for at kunne se hvad der er det rigtige, tror du ikke?

<3

Og PS. ja, det er en baby i bæresele, men altså klart nok ikke vores 😉

 

DATE I MARRAKECH

img_7957

Mig: “Vi kunne da prøve at tage på date i den der trampolinpark i Kolding – kunne det ikke være skægt?”
Ham: “Eller! Vi kunne også tage til Hamborg?”
Mig: “…ELLER MARRAKECH!!??”

Nej, normalt er jeg ikke den vilde, impulsive type – i hvertfald ikke så meget mere, efter jeg blev mor, men fanden tog fat – på den gode måde -, en strøtanke blev til en idé, en idé blev til en plan og planen blev sgu udført; vi tog på forlænget date i Marrakech.

I har jo lugtet lunten, jer der følger med på Instagram og selvom jeg faktisk ikke vil bruge dette indlæg på at offentliggøre noget eller nogen, så har mange af jer snuset jer frem det meste, mens jeg befandt mig i Nordafrika. Story og Instagram tog jeg med mig, men I så jo, at kameraet var vendt mod min snude og ikke mod min medrejsende og det er med en vis ambivalens, for I er jo altid med i mit liv, gøren og laden!

Jeg havde faktisk udtænkt, at jeg ville skride og ikke annoncere, at jeg var afsted. Blot gå under jorden i fem dage og returnere lidt mere farvet (farven er rød, btw) og med et større smil, end normalt, som om intet var hændt, men jeg er jo for søren en deler og jeg vil have jer med i mit liv. Denne gang var det dog ikke det hele, der kom med.

Jeg havde det egentlig bare lidt sådan, at jeg gerne ville lade jer vide hvad jeg lavede og en snert af hvorfor jeg befandt mig under varmere himmelstrøg, men jeg ville samtidig også gerne lige vente lidt med at dele ALT, fordi jeg ikke tænkte det var tid.
Dette er, sammen med mit og Augustas fars brud, nok det eneste jeg har været lidt hemmelighedsfuld eller tilbageholdende om.

Nogle af jer valgte så at skrive det ret direkte i kommentarfeltet på mine billeder hvem min date var. De første to valgte jeg faktisk at slette, det var en lille panikreaktion, og jeg skrev meget hurtigt og meget sødt til personerne, at jeg ikke lige var klar på at det var andre, end mig selv, der skulle dele detaljer. Jeg sletter jo aldrig kommentarer, så det var virkelig underligt at sådan censurere og jeg fortrød derfor ret hurtigt. Jeg blev dog mødt af fuld forståelse, men da tredje og fjerde kommentar kom i kommentarfelterne, så var jeg også bare sådan lidt; nå, men fuck da også det. Jeg gider ikke holde noget hemmeligt alligeveller.
Det handler jo også om, at det er meget få af mine venner og familie jeg har fortalt det til, fordi det er nyt. Ja, I ved det endda før min far. Egentlig har jeg mest valgt at dele det med min familie og Augustas far, til hvis jeg nu skulle sidde fast i Marrakech med madforgiftning, eller værre.
Men velkommen til flere detaljer om hvem jeg trak med i Kastrup lufthavn en meget meget tidlig morgentime, på Insta! I er jo med i tykt og tyndt og det her kommer I også til at være en del af, men fra egen hånd bliver det i mit eget tempo 🙂

Dateriet fortsætter, kan jeg fortælle og jeg har et stort smil på læben disse dage. Alt er nyt, alt er spændende og jeg har lidt ondt i maven fordi jeg aldrig har grint så meget, som jeg har de sidste dage… og nok også pga. sommerfuglene.

Nu har jeg Augusta igen og vi skal have koldskål nu. Jeg vil lukke den her computer ned og glæde mig over, at jeg nu har fået delt det, som jeg så gerne har villet fortælle.

KH! Johanne