Browsing Tag

baby

Vi tester: SOLCREME ☼

 photo solcreme_zpsuabu8m6h.jpgspons2Sommer betyder for mit vedkommende spandevis af is, årlig ben barbering (bye bye Chewbacca!) og mange timer med at stå og glo ind i klædeskabet og erkende at jeg igen i år ikke har nogen sommergarderobe. Eller er “bikini-klar” for den sags skyld!

– Men hul i det, snart er det varmere, aftenerne er længere og der skal grilles mere, end nogensinde før!
Jeg g l æ d e r mig 🙂

Nå, men hvorom alting er handler dette indlæg om solcreme, og test af denne!
Jeg har sgu fået lov at teste La Roche-Posay produkter, så i den forbindelse har de sendt mig en røvfuld creme (som var en ret så tung fornøjelse at bære hjem fra posthuset).
Jeg tænker blot det kunne være relevant for jer, mine medmødre, der også snart skal ud og se på solcreme jer, og jeres poder – og der er jo en jungle af valgmuligheder, så måske mine ord kan få dig til at vælge til eller fra 🙂

En af grundene, til at jeg sagde ja tak til at lege testkanin på mig, og på Augusta, er fordi jeg i min søgen efter en bedre solcreme, end vi havde sidste år, ville finde den bedste creme til vores sarte hud, uden unødvendige tilsætningsstoffer i – det sidste går vi vel alle mere eller mindre op i.
Det skal for en god ordens skyld siges, at jeg ikke har økonomisk interesse i dette indlæg, men produkterne til denne test er gaver. Jeg ikke er blevet betalt, og hele indlægget afspejler min holdning, som resultat af mine egne “hjemmeafprøvninger”, så hvis du vil læse lidt om solcreme, min ærlige mening, vores sarte dansker-blege-hud og hvordan vi beskytter denne, så læs videre her:

VORES HUD
Augusta har, som jeg, arvet min børneeksem, atoptisk hud, og er som alle unger meget lys i huden. Hun er blond og blåøjet, så hun er ekstra følsom for de dersens stråler.
Jeg selv er en blegfis og det har jeg alle dage været. Det er altså ikke noget et par sommermåneder i Danmark kan ændre på – og faktisk ikke engang en uge i sydens sol. Det er en erkendelse jeg har nået, efter at have været solskoldet mange gange.
Indrømmet, jeg har også haft mine dyre minutter i solarie, men med den viden vi har om den slags nu, så bør ethvert menneske holde sig langt væk fra den form for cancer-grill.

For mig betyder denne altså sommer SOL! Sidste år var jeg lænket til skyggen, da Augusta var et bette pjok, hvis hud ikke måtte få noget som helst af de farlige stråler.
I år er jeg en heldig kartoffel, for jeg skal i praktik i en børnehave i 1/2 år, hen over sommerferien, så jeg kommer til at tilbringe mange timer på en kæmpestor og sej legeplads, hvor vi uden tvivl skal svinge nogle sand-is over legehus-disken, sparke nogle fodbolde ind i målet og køre noget go-cart-ræs!
– Derfor er det særligt vigtigt med en god solcreme! – også for at være et godt eksempel overfor børnene, samt Augusta.

TESTERI
Min test er desværre foregået lidt i skyggen 🙂 Hvor fa’en bliver sommervejret af?
Ja, jeg ved det ikke.
Så vores testssss har kort og godt ikke været særlig meget i solen, men jeg vil meget gerne henvise til min fantastiske team af medmødre, der på Instagram skrev MANGE kommentarer, med jeres erfaringer og historier.
Skærmbillede 2015-05-26 kl. 14.00.06
Det kan du læse her, hvis du ikke allerede har set det

Sidste år brugte vi Matas’ KIDS solcreme. Vi var sådan set ret tilfredse på alle områder, end ét. Den smitter af med en gul affarvning, som er meget meget svær at få af, selv med den bedste Vanish-behandling – men det synes jeg heldigvis ikke er et problem her. Og vi har testet med hvidt tøj på 🙂 Det er bare vigtigt at lade cremen trænge godt ind, inden man beklæder sig med smart stof.

Grunden til vi har valgt at takke ja til at teste La Roche-Porsay er også fordi den er særligt egnet til børn med atopisk og lysfølsom hud, og så kan jeg jeg læse mig frem til at den heldigvis er uden parabener, octocrylene og parfume (hurra!)
Da Augustas børneeksem er dukket op, og når jeg er særligt disponibel til soleksem, så har vi valgt at tage solcremen en tak op i faktor i år, og kører med SPF 50, i middagsstunden, og når hun skal i vuggestue, da de jo ikke kan holde hende i skyggen, når solen er skarp.
Det skal lige, for en god ordens skyld, siges at jeg ikke er kemiker, eller har en anden fin uddannelse, der har dybdegående forståelse af varedeklaration, jeg har blot sagt ja til at teste nogle lækre cremer, for at mærke og prøve dem in action.

Gennemgående for alle cremerne vil jeg efter grundige tests sige at jeg er tilfreds! Alle har en fin duft (selvom de er parfumefri), de har en udmærket konsistens, og vigtigt: hverken Augusta eller jeg har haft en negativ reaktion på dem.

BØRNESOLCREME
Anthelios dermo-pediatric (SPF +50)
Er den sollotion jeg først har prøvet på Augusta. Den har en rigtig god konsistens, den er let at dosere af – og så er den ret så drøj.
Modsat en pumpeflaske kan man tage den her med på tur.
Og mega vigtigt: man får ikke et barn, der ligner en flormelis-dyppet æbleskive. Den er altså let at smøre ud, uden man skal tvære det rundt 20 gange 🙂 Det er sgu vigtigt for os 🙂
SOLSPAYEN er også smart og fiks – den er lidt mere handy, når det kommer til at skulle smøre store områder ind (f. eks. en hel ryg), og jeg kunne forestille mig den er ekstra smart, hvis man er på ferie!
Jeg vil dog sige at solsprayen er en smule mere fedtet – men det er kun ift. lotionen, som langt fra kan betegnes som at være fedtet.
 photo solcreme2_zpseyxrya4m.jpg
– Solcremerne står prismæssigt i de ca. 200 kr., og selvom vi kun lige er begyndt med at bruge cremerne, vil jeg bestemt mene vi fortsætter succesen igen næste år.

VOKSENCREME
Da vi jo som bekendt ikke har haft særlig meget stærk solskin udenfor har jeg altså testet solcremen af flere omgange derhjemme, så de har ikke som sådan været in action i vind og sommervejr, men jeg har mærket, følt, duftet og indsmurt mit korpus adskillelige gange ifb. med denne tests.
Til mig selv har jeg prøvet:
Anthelios SPF 30 – sollotion
Anthelios SPF 30 – solgelé
Okay – først og fremmest vil jeg lige sige, at hvis du lige nu sidder og tænker: “hvad fa’en er forskellen på de to?”, så tænkte jeg altså også det samme.

⓵ Er en sollotion. Som den til børn er den let i konsistens, har en lækker duft, og er let at smøre ud!
Jeg har valgt faktor 30, fordi jeg skal være en del ude, og fordi jeg gerne vil have en smule farve, på en sund måde. Jeg skal ikke være rød, og jeg vil for alt i verdenen undgå for mange rynker, i en for tidlig alder!
(Jeg er jo kun 26, men der er jo ingen grund til at fremprovokere noget)
⓶ Denne er beskrevet som en “gel”, og tankerne leder mig hen mod en gennemsigtig og meget vandet creme, men denne er let og lækker, som den førstnævnte sollotion. Jeg kan faktisk hverken se eller mærke den helt store forskel, men den er god og måske en smule mere drøj.

– Du kan købe produkterne på apoteket, og online.

Man skal lige huske, og det vil jeg meget gerne nævne i flæng med solcremssnakken, at når poderne er så små, så skal man selvfølgelig forsøge at holde dem ude af solen, når strålerne er skarpest, men når man er mor til en 2 årig ved man at den står på scooterræs på vuggestuens legeplads, og ingen, selv med den bedste vilje, kan få dem til at sidde stille i skyggen 🙂
– Køb en god solhat, men en stor skygge, og giv de små en langærmet på, sålænge det er (temperatur-mæssigt) muligt!

DENNE side har en masse grej, også til strand og solbeskyttelse. Det er også en super webshop med alt til bilturen, ferien, sikkerhedsudstyr m.m. – og så er der -20% på Småfolk lige nu.

Jeg håber snart vi får en masse sol, sommer og varme, og så håber jeg I beskytter jeres hud, og finder den helt rigtige solcreme for jer 🙂

 

En bette lortesang

DSC_1719Melodi: Jeg Ved En Lærkerede

Jeg har en bette pige, herhjem ved mig i dag
Ska’ skynde mig at sige, det er jo ingen sag

I maven er der rumlen, og bleen den er tynd
I vuggestuen det ramld’, det er jo rigtig synd

Vi fik en lille pose med hjem til os i går
En lille dejlig gave, os’ på sokker der var lort

Stemningen er dog dejligt, og humøret er det høj
På trods af kaput vaskemaskine og bunkevis af tøj

Lige nu barnet sover og får sig en lille lur
Nu vil jeg desinficere huset og gi’ bruseren en tur

For hvem kom til at skide i badet her i dag?
Jeg nævner ingen navne, men jeg må lorten ta’!

[ve æ fywer]

 photo PicMonkey Collage_zpsrnwcqxqp.jpgSom det har kunnet ses på Instagram har vi fem dage været i Wæstjyllan’.

Selvom jeg til mine dages ende vil holde fast i, at jeg taler nogenlunde rigsdansk, så kan jeg nok ikke løbe fra, at mit aarhusianske skinner pænt igennem min tale. Den er nu krydret med lidt påtaget vestjysk, som det altid sker, når jeg er her, ved æ wæsterhau’, og det er sgu da også et hyggeligt og særligt unik sprog I har herude, hvor vinden blæser lidt ekstra. I bytter f. eks. om på en og et, siger en hel del “møj” og så har I jo ord som [svaleskau] og hæn, som vi i den østlige del af landet altså ikke gør så meget i.

Jeg har sgu sovet til kl. 10 hver dag, takket være farmor og farfar, der sammen med datterbarnet altså er a-mennesker, spist mere skinkesalat fra Slagter Mortensen, end jeg egentlig vil indrømme det og generelt indtaget så mange hjemmelavede lækkerier, at jeg vil mene jeg kunne gå for en, der er i 4. graviditetsmåned.

Nu vil vi drage østover, med en ny kørselstaktik: køre lige inden hun burde sove, i forhåbning om at hun bobler i alle to timer, så jeg ikke skal agere bilklovn, der jonglerer med frugt, iPad og fællessang. Hun hader at køre bil og vi har aldrig løst den kode.

I morgen er det tilbage til virkeligheden, og det er ikke noget jeg glæder mig til. Bestemt ikke.
Gid det var weekend hver dag…
Så: lad mandagshadet begynde!

Tøjet, som der tit bliver spurgt til kan du finde her:
(Aff. links) De bedste og lækreste gummistøvler fra Aigle // Smørbløde regnbukser fra Wheat // Jakke fra Wheat, der også er vandtæt // Hue fra Huttelihut

Og pst! Se hvad jeg fik på vej hjem.
McNamenameNAM med LAKRIDS!
 photo image14_zpss5nrsnfh.jpg

Et åbent brev til dig, der kigger i min barnevogn

 photo image14.png_zpsojarietj.jpeg

Kære du, der kigger ned i min barnevogn og gætter.
Jeg ved ikke hvem der har puttet en mønt i dig, eller bildt dig ind, at du er i et game show på Tv3, der kunne hedde noget i retning af:

“GÆT ET KØN”

Men jeg har ikke lyst til at deltage. Og jeg har slet ikke lyst til at involvere min lille baby. Jeg er hormonel, nybagt mor og jeg er stadig ved at vænne mig til at fremmede taler til mig. Eller gennem mig. Til mit barn, men hvor det er mig der på bedste bugtaler-vis skal svare.

Jeg ved du mener det venligt. Jeg ved du ikke ønsker at støde mig, men jeg er bare lidt i vildrede over hvad det er du vil, når du nu engang står her, foran mig i Føtex, og dikke-dikker mit afkom, der ligger indsvøbt i lækkerhed.

Kære du.
Jeg kan ikke se hvorfor du ikke bare spiller med sikre kort.
Jeg kan ikke forstå hvorfor du vil tage den chance?
Nu er jeg ikke matematiker, men jeg vil mene det er en såkaldt 50/50 og det er altså ikke særligt gode odds. For dig.

Måske.
Men kun måske kan jeg godt reflektere over, om det er min fejl. Om jeg skulle have påklædt hende i den My Little Pony heldragt jeg fik af Moster Susanne i barselsgave (den, der ikke kunne byttes, selvom jeg prøvede, og som jeg ikke har samvittighed til at spørge om kvittering efter, da der jo var dengang jeg kom til at kalde hende tyk, efter en snaps for meget til påskefrokosten i sommerhuset. Men nu er jeg jo voksen, og mor, og jeg tænker det er derfor jeg straffes med baby, fabrikeret af samme stof, som det billigste strippertøj), men dumme dumme mig. Jeg iklædte hende noget kønsneutralt.

Nu ligger mit barn der og kigger på dig. Med sine store blå øjne. Og hvad det der er på hovedet?
En grå hjelm.
Med antydningen af blonder i kanten, jovist, men den er da grå.
Sørens! Den dækker jo hendes ellers så nydelige hårpragt og endda den bette sløjfe jeg fandt i sidste uge.

Men jeg kan godt se det er til at gå galt her. Grå er der vidst ikke noget køn, der har patent på, er der?

Og den lækre sweater (upraktisk godt nok, men aldeles yndig. Jeg troede egentlig at den tangerede til en knækket rosa, men jeg kan da godt se, at den her i halogen-belyste indkøbscenter, kunne synes som off-white. Og hvis man er lidt farveblind altså.) er deltvist dækket til af den hvide dyne.

“HVIDE DYNE!”
Hvor er jeg dum! En eller anden! Ræk mig det pinke kantbånd, og sæt mig ved en symaskine! Projekt tøse-farvemekka coming up!

Kære du.
Det er ikke fordi jeg er vred. Slet ikke. Ikke engang irriteret. Jeg støder nemlig på folk som dig hver eneste dag, når jeg går mit daglige SOV-NU-marathon gennem indre by, men jeg har alligevel lidt svært ved at forstå hvorfor du gætter.
Hvorfor du tør.
Jeg kan give dig en hel liste med mere passende ting du kan sige, hvor du træder et kæmpestort skridt udenom potentielle farezoner.

Jeg lover at skrive et skilt.
Måske: “BABY GIRL ON BOARD”, skrevet i pink similisten, omringet af lysrøde hjerter, på et sommerfugleformet stykke karton?

Kære du. Kunne du ikke bare dikkedikke og så sige: “sikke et sødt barn?”

Jeg kan se du synes mit barn er kær. Du smiler. Kigger op, og åbner så din mund, og spørger:

“Hvad hedder han?”


(Et åbent brev, bygget på en sandfærdig episode, eller fem. Selv når der har været en sut med skriften: “MORS PIGE” involveret)

 

Om stoffer i bleen og at blive væk i kemi junglen

pa011523

Er jeg den eneste, der som menneske, kvinde og i særdeleshed mor, føler at vi forsøger at navigere rundt i en by, i et fremmedland, hvor der er fareskilte overalt, men som vi ikke kan læse, eller forstå?

For mig er det næsten fordummende, at vi som forældre forsøger at kigge på bagsiden af det vi køber, men at det nærmest er grov gætteleg, som man kun kan vinde, hvis man er kemiker.

Og når jeg så i dag læser en artikel fra Politiken, hvor Miljømærkning Danmark, og en undersøgelse af TÆNK, udtaler sig om der er fundet BLEER indholdene spor af kemiske stoffer, der kan være kræftfremkaldende, bliver jeg sgu næsten bange. Det er ikke noget, der er tilsat bleerne, men det stof der er fundet i bleerne kan komme fra forurening fra noget som trafikos og olie…
Ad for silvan da også!

Som helt almindelig forbruger forstår jeg altså ikke den lingvistik varedeklarationen benytter sig af. Jeg læner mig meget blindt op af de tillidsvækkende mærker, som svanen (miljømærket) eller den blå krans (fra Astma og Allergi Danmark), fordi så føler jeg at der i det mindste er andre, der holder et vågent øje, på det, som jeg putter på/i mit lille barn.
Jeg kan nogle gange bare tænke.. Okay, hvis der ikke med fede bogstaver står: “Fri for PVC” …. Er der så PVC i lortet?
Så ja, måske der er lidt paranoi i den på nogle områder…

Men jeg mener alligevel ikke jeg er hys. Jeg synes min optik er præget af sund fornuft!
Jeg kan godt tænke det, som en sød følger på Instagram på et tidspunkt skrev: “hellere hul i hovedet, end hul i udviklingen”.
Ingen pakken i vat her, der skal skrammes, springes i vandpytter og jeg tager hende sgu ikke til lægen, for at tage en bid af en regnorm –
MEN! Vil jeg gøre mit, for at undgå de værste kræft-, allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, når der nu findes alternativer, som indtil nu viser sig at være renere?
JA!

Den mest gængse udtalelse jeg bliver mødt af, når jeg lufter min holdning til at man bør skimte til disse sikkerhedsmærkninger, når man køber til poderne, er:
“Jamen da jeg var barn gik mine forældre da ikke op i sådan noget – jeg har fået masser af —– og jeg lever da i dag

Sidder næsten og tripper, når jeg skriver dette, for, NO OFFENCE… Ej, det mener jeg ikke. MEGA MEGET OFFENCE: det er det ladeste af det ladeste argument!

Kan vi ikke skabe en kultur om at vi tillader samfundet de kloge forskere, med deres ih-så-lange-uddannelser, at rådgive og oplyse os, og skabe nogle retningslinjer og råd, for at vi (selv) kan beslutte hvad vi vil gøre med vores børn  – men med resultater af kvalitativ forskning i baghovedet?

Om du så vælger at give Smilla-Karoline på 3 måneder komælk, selvom man nu har fundet ud af at det ikke er en så god idé, så er det da dit valg. Så må du sgu i min optik gerne brokke dig lidt over at det er skide surt (eller træls, som aarhusianeren vil sige), at de ofte laver deres retningslinjer til de små om, men kan man så ikke bare tage det med, og tænke “Hey, fedt de da forsker, og bliver klogere på hvordan vi gør vores børn sunde – og holder dem lige sådan”. Det er jo altså ikke for at drille dig, og gøre dig forvirret, at de ændrer på deres råd. Det er fordi man bliver klogere.
(Og det bør vi, efter evne, også).

Jeg vil forsøge at skule til retningslinjerne – også når de ændrer dem. Kigge på mærkninger, når jeg køber ind, og følge med i artikler og tests, for at se om der er slinger i valsen, som f. eks. hos den øko-ble, der ikke klarede det til UG i testen, men det er da samtidig også en forvirrende jungle.
Men! Jeg synes det er forvirrende… Skal vi ikke bare forsøge at finde vej sammen?

Hvad tænker du?
Er tilsætningsstoffer og nye retningslinjer noget du går op i at holde øje med?
Kigger du på mærker, når der købes ind, som f. eks. Svanen – og er der nogle, der er vigtigere at kigge efter, end andre?

Artiklen fra Politiken kan læses  HER.

Jeg tager sgu chancen!

 photo DSC_0084_zps0wihltz6.jpg
7.9.13 for det ikke bider mig i røven!
Som jeg skrev i indlægget om “jinx”, så BURDE jeg være bevidst om at det er farligt at komme med vovede udtalelser. …men jeg tager chancen, for efter mange indlæg og megen frustration over svære putninger og usammenhængende søvn, så har jeg nu brug for at RÅBE op, med min ja-hat på:

NU KØRER DET SGU!

I forhold til den gode putning kommer det sig rent faktisk af hjælp fra jer!
Jeg skrev et opslag på Instagram, i frustrationens tårer og sved, om hvor svært hele soveseancen var, fordi Augusta kørte sig selv helt op, og blev helt bimmelim. Der gik over 1 time, før hun sov. Hun blev vred og frustreret og kunne stå og råbe alt fra:
“AUGUSTA LAVE PERLER” til “MERE MESTER JAKOB”, og kunne generelt ikke finde hoved og hale i hvornår showet var slut.
Vores taktik var, og har hele tiden været, at være i rummet med hende, til hun sov.

Med jeres respons og råd, med jeres erfaringer, kom jeg frem til at hun jo altså også var pissesur over at jeg var i rummet, så jeg kunne lige så godt bare gå ud jo.

7.9.13 – i OTTE dage i streg har jeg ikke været inde ved hende, for at lægge hende ned igen, mere end een gang pr. putning. Det er helt vanvittigt.

Vi læser bog, vi får en slurk vand, vi synger Mester Jakob og den der fra Kasper og Sofie i alt for højt toneleje een gang, og så går jeg ud. Hun bliver sur kort, og så falder hun sgu i søvn!
Hun vågner normalt så en enkelt gang eller to, mellem 19/19.30-6/7, der får hun en slurk vand, og indimellem kommer op til os.. Og det fungerer faktisk fint nu (og kører ikke helt på samme måde, som jeg skrev om hér)

Jeg tillader mig lige at spise en bolle med Nutella – og smør under – for det er sgu skønt! TAK!

Jeres hemmeligheder er i avisen!

skaermbillede-2017-11-20-kl-21-42-30

Altså I, der havde indsendt en “bekendelse”, som blev lagt på bloggen i dette indlæg:
“En mors bekendelser”.
Jeg kan den dag i dag stadig scrolle tilbage, for at læse dem igen og igen, for jeg synes virkelig de rammer plet på hver deres måde, og samme tanke har Søndagsavisen også haft, eftersom at de i dag har lagt dem på deres hjemmeside (med forlov naturligvis).

De skriver på Søndagsavisen, at jeg er en af de første, der har delt disse mommy-bekendelser, hvilket jeg synes er skarpt set. Flere er åbenbart hoppet med på denne vogn, men ift. regulære “hemmeligheder” (som dog ikke er helt regulære alligevel), så er det jo bl. a. MiriamsBlok, der er forgangs”mand”, med sine “Shhh-indlæg”.

Der følger sandsynligvis et indlæg eller to mere med her på min blog, snart, og jeg håber det kan underholde læserne der 🙂

Jeg har stadig godter i min indboks, fra søde læsere, og jeg tiltænker at lave et indlæg mere. I er mere, end velkomne til at tilføje en kort anekdote. Jeg lover fuld anonymitet!

nutidensmor@gmail.com

Du kan læse indlægget “En mors bekendelser”, Søndagsavisen.dkHÉR

“En mors bekendelser 2: fødslen” – HÉR

En mors bekendelser 3: det ville jeg sgu gerne have vidst” – HÈR

Du jinxede den, mor!

Kan vi ikke alle nikke genkendende til det? Følelsen af at bestemte ting sker efter en optimistisk ytring, nærmest som en konsekvens af overmod, eller måske endda hovmod?
 photo mg2_zps8pp8tdea.jpg
Jeg kender det desværre alt for godt. Jeg er hverken religiøs, har en tro på skæbne eller at karma kan bide mig i mit numseflæsk, men jeg har en alligevel en idé, eller en fornemmelse af at der kan være noget sammenhæng, når man på bedste mor-vis er lidt for modig, at den når man kommer med en udtalelse, så vender det nogle gange, 180 grader.  photo kjole_zpsztjrfggl.jpg

Jeg pakker næsten altid bleer, når vi skal på tur. Selv de små svipturer ned i den lokale Føtex. Ud fra flere udflugter, ud fra mit kendskab til eget barns tarmsystem har jeg nogle gange forsøgt at skønne, at det da ikke er indenfor den næste time, at der er gevinst i bleen.
Fejlagtigt.
Formlen kostindtag+aktivitet-sidste lorteble = estimeret antal timer til lort, har jeg haft god erfaring med at bruge.
Det vil aldrig være helt præcist, da man ikke kan lave et velkalkuleret skøn, nu da det er (mini)mennesker der er tale om, men den har da vist sig at være virke. Oftest.
Når man så har stået derhjemme, med bleen i hånden og pusletasken i den anden, for at evaluere risikoen for gevinst-ble under indkøbsturen, og har vurderet at det ikke er nødvendigt, så er det skisme altid der, at nemisis træder til, og giver en en smølfespark på næsen, som straf for overmod, i form af en kæmpe-lort-helt-ud-i-bodyen! Altid!

 photo emmerys_zpsh235yz2n.jpgOm Augusta kan læse tanker, eller om børn generelt har en indbygget og medfødt censor ved jeg ikke, men jeg tænker det ikke bare kan være tilfældigheder, der er på spil. Alligevel.
Når jeg f. eks. engang imellem tænker: “ej, I DAG tager vi altså kaffen, inde på cafeen. Hun er i godt humør, solen skinner og bleen er ren – vi kan godt tøsehygge i de 10 min. det tager at indtage en lille latte. Jeg behøver ikke sikre mig ved at få min overpriced-økokaffe i et papkrus”… Men på det er på de dage at barnet altid kommer på andre tanker.

Er det noget I kan nikke genkendende til? Har jeres børn det på samme måde, med en sjette sans?

Se gerne med tirsdag, hvor listen af flere farlige jinx-sætninger bliver forlænget 😉

 

 

Luk røven! Jeg har ret til mit kejsersnit!

 photo image12_zpsoskgy8we.jpgSom jeg har skrevet om i indlægget “Om at være über-egoist og vælge kejsersnit”, har jeg været en del igennem i processen som det er fra at blive gravid, til at Augusta kom til verdenen.
Mine tanker, min frygt og mine medmenneskers reaktioner.
Mit valg var at Augustas ankomst til denne verden var det skulle foregå ved kejsersnit, og at jeg bevidst fravalgte (vaginal) fødsel.
Jeg falder hertil aften så over en udgivelse af Jyllands-Posten, som på baggrund af nye udtalelser fra WHO, kaster overskriften: “WHO: Kejsersnit bør kun foretages, når det er medicinsk nødvendigt” ud på min facebookvæg.

WHO og u-lande

Jeg er enig, på sin vis, i meget af det, der er artikelens og WHOs budskab: at man ikke bare skal have kejsersnit uden et “fordi”.
Fordiet skal naturligvis ikke være: fordi man bare ikke gider at presse en baby ud af fødekanalen.
Fordiet skal heller ikke være: fordi det er en samfundsmæssig udvikling, hvor det er kulturelt unormalt at føde “naturligt”, som man hører om at det eksempelvis er i Brasilien (se f. eks. hér).

Sådan jeg læser det, er artiklen og anbefalingerne rettet særligt mod u-landene, mod visse landes økonomisk sårbare sundhedssystem, og jeg tænker ikke det er en sag, som er særlig relevant for det danske sundhedssystem.

Nazionen

Jeg h-a-d-e-r kommentarfelter på online aviser, eller f. eks. på Facebook. Jeg kan ikke begribe hvad det er, der får folk til at gribe til tasterne og munddiarrée over tastaturerne i de danske hjem. Bare fordi man har en klar holdning til et eller andet emne , som man føler et gedint behov for at dele med verdenen, betyder det sgu ikke at andre gider at læse det. Jeg gider ikke.
Men jeg falder alligevel over det, og det gør mig vred og harm. Og måske lidt ked af det.

Måske DU har født fire børn og det bare er forløbet super fint, at DU har en klar holdning om at DU kunne klare det, at der ikke er andre måder at børn kan komme til verdenen på, betyder det fanderedme ikke at du skal gøre dig klog på hvad alle andre kan eller bør gøre.
Det er en privat sag, og selvom du kan rejse dig op af din stressless lænestol af vrede over at dine skattepenge går til mit kejsersnit, så synes jeg du skal sætte dig ned igen og udvide din snævert synede horisont en smule!

Hvis der rent faktisk er damer, der har en holdning om at det hele handler kort og kontant om kroner, ører og omkostninger, når det drejer sig om fødsler, og ikke kvinders ve, vel og vej til en god start som mor, så kan vi sgu da lige så godt eftersende vandregning, når mammi har plasket rundt i kar under Frodes fødsel, eller smide en Mobilepay anmodning, hvis Amanda har brækket sig i for mange bækkener.
Ærlig talt.
Tag fingeren ud af navlen, lav en kop kvædethe og bland dig så langt udenom mine, og andre kvinders (legale!) årsager til at fravælge vaginal fødsel.

Kejsersnit, hvornår?

Kejsersnit bør foretages når det er nødvendigt, når der er en hindring for naturlig fødsel.
Kejsersnit bør være tilgængeligt for kvinder når der er en medicinsk årsag, eller en psykisk hindring.
Dette er min klare holdning. Man kan uden tvivl have en psykisk blokade, som kan være en hindring for en god fødsel.
Fødsler er smertefulde, de kan være skræmmende, og det er vel de færreste kvinder, der tror på de kan, når de ligger der med veer for fuld skrabraller – men de fleste kan klare det.
De kommer godt igennem det, og de kommer godt ud på den anden side, med et barn i armen.

– Men fødsler kan sgu også give ar på sjælen.
Hvis jeg skulle have født Augusta naturligt ville jeg pga. min angst have følt et kropsligt overgreb, der måske skulle mange psykologtimer til at komme over.

Jeg må åbenbart bare acceptere at jeg må være evigt undrende over andres behov for at stikke næsen i andres gøren og laden, og jeg har en idé om at de, der har brug for at spytte anti-holdninger ud på nettet altså ikke selv har en forståelse af hvad det vil sige at stå i samme situation, som jeg.
Hvis man ikke selv står i de sko, eller kan sympatisere, eller sætte sig ind i sagerne, hvorfor tænker man så at der er behov for at have en mening, som hæmmer andre, og udelukker deres medkvinders muligheder?

Hvis du vil læse min “fødsels”beretning kan den ses hér.