Browsing Tag

mor

PARIS (del 1) skæv start på en fantastisk rejse

 photo DSC_1639_zpsfzrss0xi.jpg

spons2”JEG KAN IKKE FINDE MIT PAS”

…pis mig i øret, det sagde han bare ikke!
Det sker bare IKKE det her!

Klokken er 22, aftenen før vi skal afsted til Paris. Og måske ”aftenen før” lyder som om vi alligevel har lidt tid, men næh nej, vi skal altså afsted fra matriklen klokken 05.00-SHARP, fordi turen går til Billund, og flyet letter klokken 07.25.
Jeg ved ikke hvad den rette reaktion er for en, når det er kæresten der ytrer den, måske det burde være ren og skær støtte og sympati, men for mit vedkommende var det bare (ret) kontrolleret raseri, der først blev sluppet lidt løs, som et lille pift fra en ballon, som man slipper taget på et lille sekund. ”HVORFOR F**DEN HAR DU IKKE HAFT TJEK PÅ DET NOGET FØR?, og så derfra var det kold luft… jeg forsøgte at hjælpe med at lede – en smule, men jeg ved jo ikke hvor det pas er, og så gik der ren og skær bitterfissen i den, for så måtte han sgu sejle i sin egen, uorganiserede sø, og så var Augusta og jeg jo nødt til at tage af sted alene…Da jeg gik i seng kl. 23 (med lidt dårlig samvittighed), puslede han stadig, men jeg var da heldigvis vågen nok til at høre at han fandt det satans pas (efter at have løbet i pendulfart fra ny bil, til kælderrum, til lejlighed og igen og igen).
Heldigvis !

 photo image125_zpsqmsuzvr9.jpg
Småtræt lille myr, der lige skal vågne. Klokken er kun 6, men selvom hun ser betuttet ud, så øvede hun sig allerede i sit “BONJOUR”, da vi slap hende fri fra bagagevognen.

 TIDLIGT OPPE
Bekymringer havde jeg jo nok af, for jeg er typen der tænker meget, og jeg var faktisk lidt betænkelig ved ligningen: Augusta+fly, da hun ikke har fløjet før, og normalt ikke er synderligt begejstret for hjulet-transport
(klapvogn, bil, tog, bus)
men er du vimmersvej det gik fint!
Selvom vi måtte ruske lidt i hende der lidt i 5 om morgenen, da det var bældragende mørkt udenfor, og det blæste en halv pelikan, så var hendes humør bare fra start brand godt. Med en kiks i hver hånd, og en juice under armen, sad hun i autostolen på vej til Billund, og da vi ankom fik hun lov til at trykke på alle de knapper der kan trykkes på – f eks da bagagen skulle afleveres, og der skulle vinkes farvel til klapvogn. Serviceminded personale FTW. Alle lige fra bagagehåndteringsdamen, til kvinden i kiosken og pigen ved gaten: alle tog sig tid til lige at tage en lille snak med Augusta.

Tænker I ikke at det er super vigtigt, for børnene, at der er voksne der lægger mærke til dem, og lige gør dét ekstra?

 photo DSC_1608_zps5syui9ym.jpg

 photo fly_zps9ksjipkx.jpg

COME FLY WITH ME…
“IGEN IGEN IGEN MOAR!”
…Jeg har jo skrevet om denne tur et stykke tid, eller i hvert fald om det, at vi skulle ud at flyve, og det eneste jeg kan tænke på, nu da jeg sidder her på hotellet, i min lænestol, i et værelse, som jeg simpelthen ikke hverken kan betegne, eller beskrive lige nu (men det kommer senere), er at I havde ret!

Det gik jo fint med det flyveri. Turen tog 2 timer, og det var overstået hurtigt. Der var panne au chocolate og kaffe på flyet, og Augusta fortærrede sgu en halv fly-chips, hvorefter hun så troede hun ville sove, men aldrig blev til noget.. Så i næsten to timer lavede hun ikke andet end at sidde med sin sut og Bullere, læne sig op af puderne, som den søde franske stewardesse havde leveret, og flytte lidt rundt på klistermærker, i hendes lille fly-gave (fra mor og far).
Vi proppede hende med rosiner og sugerørsdrik, og sutten havde hun meget af tiden, så jeg tror ikke hun fik de store propper i ørerne.
…inden vi når til toget, som fik retning mod vores hotel, falder hun i søvn, og heldigvis bobler hun i over 1 time, mens mor og far her finder shufflebus og metroer.

MONTMATRE og ‘DET SÆRLIGE’ HOTEL
Okay, særligt heromkring sætter jeg pris på at den anden halvdel af forældreduoen fandt sit pas, for jeg er decideret sted-dum, men så er det da heldigt at man er landet hos Hr. Stifinder, der med oldschool kort kunne finde en nål i en høstak.
Eller: et lille skjult hotel, i Paris.

 photo DSC_1706_zps19odepku.jpg

 photo DSC_1652_zpsjey3gcap.jpg

Og hotellet er… unik. Men helt perfekt, det er altså ikke negativt, men overraskende er det 🙂 Ejeren virkelig venlig, veltalende (altså i forhold til det  engelske) og super serviceminded, mens elevatoren er, efter mit bud, fra 1800-tallet, hvilket giver sin charme til hotellet.. Og småangst til mig, da den er mikroskopisk, men stor nok til at vi lige kan klemme os ind, men resten er ret nyt, det er lækkert og renoveret, men vi kører et tema, og selvom det er sobert, så er der ingen tvivl om at det er sådan … Moulin Rouge.. Burlesque? Jeg kan ikke kalde det én ting, men der er da smukke damer på billederne, dæmpet lys og noget rødt få steder, og mørk maling på væggene. Ikke fordi det ikke er hyggeligt, og det er bestemt ikke et ‘red-light kvarter’ eller -hotel, men der er et gennemgående klassisk persianer tema, som faktisk er meget fint og eksklusivt.

Hotellet ligger for sig selv, der hedder “Alba Opera Hotel” er trukket tilbage fra vejen, og fra vores værelse er der den fineste udsigt til smukke altaner på de fine gamle nabobygninger, her på 4. sal.
Vi har dog et ekstraværelse, som jeg ikke helt kan gennemskue hvilken funktion har 🙂 begge aftener, når Augusta er lagt til ro, bruger vi det godt nok som rødvins-/baguette-/kage-rummet, spist fra det ‘kroko-beklædte-lak-skrivebord… selvom der er silhuetter af nøgne damer på tapetet 🙂 Jeg ville virkelig gerne vise et billede, men kombinationen af sorte vægge, bordeaux rødt tæppe og mørklagte vinduer betyder at det nok ikke ville blive et godt et af slagsen (..der er heldigvis ingen pole)

 photo DSC_1661_zpsgglqctcf.jpgVi “kom til” at gå ind i en af de mange konditorer i området, fordi Augusta stod og savlede på deres rude. Det er ET MUST at spise dessert, når man er på rejse, og kagerne i Paris er FANASTISKE!

 photo DSC_1623_zpsfctlbdwi.jpg

 photo DSC_1625_zpscaeawxfd.jpg

VORES FØRSTE STOP
Vi myldrer ned i byen, for nu skal vores tid jo udnyttes, og heldigvis, da vi bor i en hyggelig bydel, så ligger der et væld af små cafeer/bistroer, så vi får tanket godt op! Herefter smuttede vi til kirken Sacre Coeur, der er virkelig smuk, men vi var plaget af en hel del regn, så vi kom hurtigt videre, og det blev kun til et lille kig.

 photo image210_zpskcgyxxqq.jpgTil de ‘happy lights’-glade 🙂

 photo johanne_zpso95t8baj.jpgEn lille post-frokost, i ly for regnen: kaffe og crepes

Vi havde valgt at tage et smut forbi Montmatre kirkegården, og som jeg skrev på Instagram, til et billede af Augusta, var vi nødt til at tage dertil, da vi havde fået for øre, at det var et flot sted – selvom det sgu da er lidt mærkeligt, kirkegård and all..
Da jeg tog billedet af Augusta, havde hun faktisk lige lavet lort i bleen , hvilket voldte nogle praktiske besvær (ift. at moren her havde glemt at pakke vådservietter), og vi ikke kunne finde udgangen på det ENORME areal af gravsteder. Der går lidt panik i os, da vi nærmede os stedets lukketid, men vi finder da ud, og farer afsted mod det nærmeste “apotek”, efter servietter til ‘enfant popo’.

 photo image52_zpsb0bflrsh.jpg
Augusta ELSKER trapper. Rulletrapper, almindelige trapper.. Det er lige meget. Bare der er et gelænder. Det er meget godt, når man er i storbyen (og bor på 3. derhjemme).

 photo DSC_1687_zpsyqhk12os.jpg

 photo DSC_1692_zpsjurowdb7.jpg

Planen er så at vi skal finde en hyggelig lille restaurant, eller fransk bistro, på den helt autentiske-nede-med-de-lokale-måde, i nærheden, men inden vi når at få skiftet ble, eller fundet et dugbeklædt aftensmads bord, med romantiske lys på, hvor jeg har planlagt at indtage nogle moules frites, når Augusta at dratte om i klapvognen, af ren og skær udmattelse…
Vi kører derfor tilbage til hotellet, gemmer bistrooplevelsen til i morgen, og går tilbage til hotellet, putter den lille i sengen, og sætter os i det særlige ekstraværelse med en flaske lækker rødvin og 2xbaguette (som den anden halvdel henter, mens jeg tager et smut i badekaret og får mormorfingre 😉 …. oooog ser efter barnet, naturligvis).

DAG 2 byder på nogle af de vigtigste seværdigheder i Paris (bl.a. verdens smukkeste park!), og vi når simpelthen så meget, på trods af metro-kaos!
Jeg gemmer det lige til et andet indlæg, som jeg smider op i denne uge – også spækket med billeder 🙂

….og så har også lavet så mange småklip, at jeg tiltænker det skal klippes sammen som en sjov lille film – det må være mit projekt denne uge 🙂
Og særligt dét glæder jeg mig til at vise jer 🙂

Indlæggene er sponsoreret af Spies Rejser, og som den kloge nok har spottet, så har jeg hashtagget alle mine billeder med #SpiesCityHack på Instagram..
Jeg vil råde dig til lige at klikke på dét tag, og se det væld af billeder og oplevelser, der ligger derunder, for det giver måske noget inspiration til storbyrejsen: hvor der er gode steder at spise, smukke steder at se, og (for eksempel i forhold til mig) hvordan man kommer rundt med et lille barn, når man rejser afsted til større byer 🙂
Jeg laver også en lille overskuelig guide her på bloggen, for jeg hører at flere har tiltænkt at tage til Paris, og så er det godt med et par fif til små fine steder, som også er gode, når man har barn/børn med 🙂

Kh! Johanne

Kreativitet i børnehøjde

 photo karlo_zps2a25q09k.jpgspons2
Dette indlæg er i samarbejde med Havrefras, der har sat mig på den opgave, at inspirere jer til en nye måde at være kreativ på 🙂
..Hvilket jeg så håber på jeg kan, med dette søde sokkedyr :-)Hvad tænker I, er han ikke sej?

 photo billede 1_zps5pffl50m.jpg
 photo DSC_2176_zpspcswhgtf.jpg
 photo DSC_2187_zpsyxevtsjw.jpgHavrefras’ hjemmeside kan du se hvordan man laver det hele, i detaljer, og du kan du læse om Hobbytimen, der i alt sin enkelthed går ud på at opfordre det danske ganske land (det er jer) til at komme i gang med kreative, men enkle projekter med jeres børn 🙂
På siden er der altså fif til hvordan man laver papmache (det er sgu oldschool – og sejt), tryllenumre, scrapbøger, mine sokkedyr, med meget mere.
Rigtig inspirerende, og også let at gå til, med små DIY-film..

Hjemme hos os kan vi indimellem have en tendens til at være lidt ukreative, desværre. Det ender ofte med at være det samme: maling, tegning eller modellervoks, og selvom jeg er en kreativ sjæl, som selv elsker at tegne mv., så har jeg ikke været helt på i den udvikling Augusta er i – hvor nu hvor hun er så stor, så kan hun jo godt koncentrere sig (mere end 2 min. af gangen), og det er også derfor vi har sparket os selv i gang til at lave nogle små hyggelige weekendprojekter, som giver nogle dejlige øjeblikke.
Det er jo eventuelt noget man kan gøre om morgenen, hvis man, som vi, står op før fanden får sko på, og alligevel først kan putte ungen ved 11-tiden. Så er det altså fedt man kan foretage sig noget, der er hyggeligt, sundt og sjovt.
Augusta deltog med det hun kunne med sokkedyrene, men i forhold til at håndtere limpistol var det altså mig, der tog fat, men hun var en god medhjælper, der kunne række mig alt, og sætte det på, som hun nu har evner til . Alt i alt lavede en del forskellige, og jeg tænker det næste er at lave et lille teaterstykke for far – det skal jeg nok lige få ham til at tage et par billeder af 🙂

Kittet til at lave sokkedyrene er noget jeg har fået af Havrefras, som jeg kan se har handlet hos Panduro. Mange af de ting i kittet er jo sikkert noget I også har derhjemme, eller noget som kan erstattes af hvad I har I rodeskufferne.
Det er jo kun kreativiteten, der kan sætte grænser! Men du kan også springe over at rode i skufferne, og vinde alt grejet her hos mig, så I kan komme i gang med det helt store sokkedyrsprojekt, hvor selv den sureste (sok) kan være med 😉

KONKURRENCEN
Alt du skal gøre er bare at kommentere herunder med dit barns alder, eller hvem du ønsker skal vinde, og måske skrive lidt om hvorfor du tænker en familie hobby eller aktivitet er vigtigt – er der noget du synes det kan erstatte (iPad/tv f. eks.)?

Jeg udlodder to store sokkedyrs DIY-sæt, og jeg finder vinderne den 28.06., som vil modtage en mail – og en kæmpe kasse hver, der kan kickstarte jeres sokkerteater 🙂

5 grunde til at ‘Feng-Kids’ er det fedeste

Du træder ind i et rum. Forestil dig du ikke ved hvem der bor der. I bedste ‘Kender du typen’-stil skal du gætte dig frem til husets beboer.
Én ting er sikkert: det vil fra hoveddørens åbning være helt tydeligt, om de har barn.

Måske, og kun måske, findes der typer, hvor det ikke er særlig fremtrædende at der er beboerne under 18 år tilstede i residensen, men jeg vil vove min morgenkaffe og påstå, at det er de færreste, der i fællesarealerne kan skjule, at der er yngel indenfor radaren.

Sådan er det i hvert fald hjemme hos os, i Casa de Nutidensmor (eller Stærekassen, som jeg har omdøbt det). Placeret på tredje sal skal du bakse dig op af trapperne, for overhovedet at få lov til at komme ind. Når du så træder indendører kan du muligvis have problemer med at åbne døren helt. Men bare rolig, det er ikke en børnefod der er i vejen – eller noget andet vigtigt. Næh, skub du bare til. Det er sikkert en jakke, eller ti, som har opgivet at kæmpe om pladsen på knagen. Måske det er en kondisko ala. str. 22, eller gummistøvlerne, der er blevet for små.
Allerede fra første øjekast udstråler vores hjem: vi har børn, og vi vil ikke. Vent.
Vi KAN ikke skjule det.
Dét kan vi se på, på en pessimistisk måde, hvor vi kan skule tilbage i tiden og savne tanken om LEGO-fri zoner (overalt) og en betydelig mindre mængde indtørrede sæbeboblesprængningspunkter (på vores ellers så flotte trægulv), men vi kunne også se på det på en mega optimistisk måde, så lad os da lige gøre det!

5 grunde til at ‘Feng-Kids’ er det fedeste!

1. Ikke to dage er ens
 photo image31_zpswj8s7pdm.jpg
Du kan simpelthen blive overrasket over hvordan dit hjem kan transformere sig.
Lige fra ‘okay, her er da sådan nogenlunde ryddeligt vi-kan-da-leve-med-det-og-næsten-invitere-gæster-sådan-som-her-ser-ud?’ til ‘okay, skal vi bare kapitulere og omdøbe lejligheden til >Hiroshima vol. 2, nu med Fisher Price<?’
Tag f. eks. i går.
Vi kom hjem fra Fårup Sommerland, en dejlig weekend i Nordjylland.
Med os hjem fik vi brunere hud, lidt mere sul på maven af alle de is – og vi fik en Dora the Explorer ballon. Augustas yndlings (der var ramaskrig, da hun fandt ud af at mor og far ikke syntes den skulle med i seng. Eller i vuggestue i morges).
Umiddelbart var købet da en god idé, men altså ikke særlig fedt, når det er det første du møder, lige i øjenhøjde, når du skal ud og tisse om natten!
#TissedeNæstenIUnderhøvlerneAfSkræk.

2. Rum får nye funktioner photo image18_zpsuw4dddaf.jpg
FB* var badeværelset måske sådan et sted, som kun blev brugt til tre ting: toiletbesøg, bad og makeup.
Nu, EB** er der jo knap tid til nogle af de tre nævnte ting, men derimod har badeværelset fået helt nye funktioner! Det er her du får small talket lidt med poden om dagens begivenheder, mens du tisser – og bliver nedstirret af yngel, der sidder placeret klods op af kummen, med toiletpapir i hånden og helt parat til at skylle ud.
Badeværelset er også stedet, som bliver sat på en prøve ift. oversvømmelser. Så ved du da hvordan du skal håndtere det.. Hvis der en dag skulle være alvorligt meget skybrud, og tredje sal kom til at stå under vand (tip: mange håndklæder).
For Augusta hedder dén seance jo bare ‘bad’, og det er jo så også her at dette rum transformeres til et legerum.
Lille badekar + stort barn + RØV MEGET legetøj = hyggestund og gode påfund.
Se her på billedet. Augusta har jo tydeligvis været ude og sidde på en pony i weekenden.
(*Før Barn, **Efter Barn)

3. More is more
 photo image41_zpssfzhkadb.jpg

Jeg kan huske at der engang var en dille indenfor hele denne interiør-verden (jeg har læst mange boligblade hjemme hos min mor, et eller andet skal man jo lave, mens hun kokkererer aftensmad), at ‘less is more’, og på et eller andet tidspunkt peakede minimalismen, og vi skulle alle bo utrolig hvidt. Hvidt med hvidt på.

Bare rolig – den tid er forbi. Det er total hipt at bo i et visuelt kaos, med farver OVERALT!
Hvis gulvplads er en mangelvarer hjemme hos jer også, så er tippet: stabl op af!

4. Du får nye møbler, som du ikke vidste du manglede
 photo image21_zpspiajg8pa.jpg

Okay, kan du huske dengang du tænkte:
“I stuen skal vi altså bare have en sofa, vi skal have et lille coffeetable bord, vores fjernsyn og måske en Montana-agtig reol til vores bøger (ikke nødvendigvis nogen man har læst, men bare de pæne, gerne farvekoordinerede)”
Tsk. Hvor var vi da fjollede.
Selvfølgelig skal vi da have en babylillafarvet dukkeklapvogn, med kemifyldte eBay dukker. Vi skal da have en vognpark herinde! Firehjulet løbecykel og Brio gåvogn også! Intet mindre kan gøre det!
For da slet ikke at tænke på de to kasser med hjul under, med legetøj, som hun faktisk ikke åbner så ofte, men hvis-nu, så er det godt de er her, midt i stuen.
Det er da skønherligt med lidt liv i stuen, familiens rum, så vi kan da slet ikke forestille os hvordan det ville være ikke at have den kæmpe dukkeseng, dukkelift OG to tilhørende poser med dukketøj, dukkeudstyr, dukkesut, dukkesutteflaske og dukkeble (de skider meget de dukker).
FB var stuen da simpelthen så bar – nu er den heldigvis fyldt til randen, så det kunne være en god reklame for både Lamaze og BabyBorn.
Fætter BR – I ringer bare!

5. Du kan lige så godt lade være med at rydde op
 photo image5_zpsw5jdltnr.jpg

Hvis der er noget der er good news, så er det da det!
Her kan man da tale om tid, der kan bruges bedre, end at samle op efter barnet. Det er skruen uden ende, som at skovle sne, mens det stadig sner, som man siger.
For hvis du nu er optimistisk og tænker:
“Ej, jeg skal sgu til bunds i det her. Jeg må sortere og gå det hele igennem” – hvad sker der så?
Jo, det kan jeg fortælle dig!
Hvis du vil sortere, for at gemme af vejen, og smide ting til genbrug, eller ned i kælderen, så skal du ALDRIG gøre det, mens barnet er til stede. Deres reaktion på at se ting man pakker væk, som de ellers ikke har ænset i fire uger, selvom det har ligget lige for snotten af dem, er “HVOR HAR DET LEGETØJ VÆRET HELE MIT LIV? DET ER MIN YNDLINGSTING OG DU MÅ ALDRIG SMIDE DEN UD MOR!!!”
(For så at glemme den 1/2 time senere).
Hvis du er alene, og går i gang med det helt store projekt, så bliver du enten melankolsk over at en babyæra er forbi, og så ender du bare med at fjerne ting fra A-B (stuen>børneværelset), eller du står med et farvesorteret kaos – og hvem sætter overhovedet pris på det?
(Ingen).

Easy peasy, tag en kop kaffe og smæk benene op. Ingen går op i Feng-Shui – det nye er Feng-Shit, bedre kendt som Feng-Kids.

Ny hverdag, ny gay-kop og ny opdagelse: grøn [tiskon]

skaermbillede-2017-11-20-kl-21-42-30Arbejdslivets realiteter har for alvor taget sit indtog i vores liv!
Jeg er nemlig startet i praktik (1. lønnede, på pædagogseminariet), og hverdagen med privilegerede studietider er forbi. I hvert fald for nu, for det næste halve år.
Det skal nok blive helt godt det her, dét kan jeg mærke! Det bliver selvfølgelig dejligt at få en nogenlunde fast rutine, en masse søde kollegaer, og en fed børnegruppe, som man kan lave pisse mange sjove aktiviteter med, men for nu: hold op jeg er træt!
Når man går fra flere ugentlige ‘studiedage’ (dvs. man er hjemme, og læser) og undervisning, som oftest er fra 9-12-ish, så er omvæltningen til en helt almindelig arbejdsdag, i en børnehave med fuld fart på, altså lige noget helt andet.
Turen til praktikstedet er 30 min. lang, med skæppeskjøn offentlig transport, så vi skal op en hel del tidligere, end normalt. Augusta er aldrig afleveret før kl. 08, og oftest hentet før 15 eller 15.30, så det vil være nye tider for os alle, når mor her faktisk skal med bussen kl. 07.05 de fleste morgener.
Vi tager det i stiv arm. Det er jo sådan gamet er for den moderne familie (hvis der overhovedet er noget, der hedder det. Hvad laver de umoderne mon egentlig?)

Men i dag var det så min tidlige dag, dvs. jeg havde fri kl. 12, og tiden derefter havde jeg afsat til at tjekke endnu en børnehave ud (jeg har tidligere skrevet om mine tanker og besøg i Steiner børnehave).
Men pis også, det har jo fosset ned fra skyerne, næsten non stop i to dage nu, så jeg har boet i min regnjakke og mine gummistøvler. Det har sgu kunnet betale sig at at skeje ud økonomisk på den slags kvalitets udetøj – særligt når man er i institution!
Jeg havde egentlig lovet mig selv, at jeg aldrig ville være typen, der klædte mig praktisk på – men heldigvis bliver man da klogere, og man kan da ovenikøbet slå to fluer med ét smæk OG knastør, selv efter en lang gåtur hjem fra vuggestue, med klapvogn, under et skybrud. Min jakke er fra Aigle, og den er knap så regnjakkeagtig, fordi den er lavet i noget lidt andet stof, der minder mere om en windbreaker, end en tyk og voksdug-agtig regnjakke!

Inden jeg tog den (alt for lange) gåtur til Augustas vuggestue, så var jeg også et smut forbi min elskede GLS-pusher.
Min pakke fra BR var nemlig kommet!
Hallo, KÆMPE, luksuspakke med den meget lyserøde og lettere kiksede-klædte Baby Born, nedsat til 149 kr.! Det var jo et kup!
– Og så købte jeg også en dukkeklapvogn! Det har jeg simpelthen luret så længe på, at mine fingre ikke kunne stoppes, så den blev altså også klikket hjem!
Mens jeg hang over disken i syv-elleve og den søde gut var ude bagved, for at finde mit online kup, så fik jeg øje på deres nye kaffekopper.
Normalt køber jeg ikke kaffe i syv-elleve mere – det ville være dumt, når vi nu har spenderet i en lækker Nespressomaskine derhjemme, men i dette tilfælde kunne jeg ikke lade være.
I plaskregnvejr, med to KÆMPE KASSER (…under armen) gik jeg nemlig hjem med et statussymbol:
Et: se mig! Jeg støtter Pride og er nede med homoseksuelle.
If you’re gay, that’s OK!
Fedt initiativ, 7/11!

En lang gåtur senere, stadig i øsregnvejr, en bæren-barn-ud-af-vuggestuen-og-lokke-med-figenstang-sceance senere står vi på vores vante hjemtursrute.
Augusta har helt faste ting, som hun SKAL se. F. eks. vinduet hos en hundefrisør, en blå port, svømmehallen, hvor vi står som to creeps, der lurer ind af vinduet, og “damen”, der ifølge Augusta altid fryser.
I dag bemærker hun så noget, hvilket jeg synes er ret skarpt observeret:

“Dame. Tissekone!”
Mig: ja, damen har en tissekone
Dame GRØN tissekone!
Dame græs tissekone

… og ja, det kan man da kun give hende ret i 🙂
Er der ikke nogen, der kommer og sommerluger hendes skræv? Måske lidt Roundup?

God tirsdag, derude i stuerne 🙂

KH! Johanne

● Jeg har forresten tilføjet et par gode tip til udsalg, og rabatkoder. Nu med tilbud på bl. a. Daniel Wellington urer, Angulus, Molo med meget mere. Se her

Mor-ting jeg siger lidt for ofte – 2

Som efterfølger på Mor-ting jeg siger lidt for ofte, har I her numero dos, af samme titel, bare med et 2-tal til sidst og nye hverdagsbegivenheder

“Auuuuuguuuuustaaaa?
Vil du ikke lige komme tilbage med toiletpapiret?
….tak?”

“Jamen det kan jeg ikke, skat!
Prøv at hør, mor står her, sammen med dig, og vi er alene hjemme.
Jamen jeg kan godt høre du er sur, men jeg kan ikke gå ned på gaden og vinke til dig.
Hvorfor?
ven, vi bor på tredje sal, jeg kan ikke gå ned på den anden side af vejen og vinke!
Ja. Så vinker vi.
Hej hej cykler. Hej biler. HEJ lygtepæle.
Vinke vinke stillads
Nej, stilladset vinker ikke tilbage.
Ja, øv. Dumme stillads
Se, nu går mor ud i køkkenet og vinker til dig!
Vinke vinke stue og Augusta!”

“Sidste gang!”

“ALLER sidste gang. Jeg mener det”

“Så. Aller aller aller aller aller aller sidste gang nu”

” ‘amen skat, det går ikke! Læg dig til at sove.
Augusta. Klokken er 05 om morgenen.
Jeg kan godt høre du gerne vil se Gæt med Emil, men det er altså for tidligt det her!
Rooooolig nu.
Rolig rolig rolig rolig.
Tag sutten.
Du skal ikke se Gæt med Emil nu, Augusta, og du behøver slet ikke at slå!
Okay. Okay okay okay okay.
SH!
….Gæt gæt gæt… Gæt med Emil, så prøv at gæt gæt gæt… Gæt med Emil.. Øst og vest.. Gæt med Emil iiiiigeeeen”

“Okay. Jeg tæller. Så gem dig.
1, 2….
Augusta… Du skal gemme dig så.
3, 4, 5
Søde, du står stadig lige foran mig.
6, 7, 8
Det er ikke fordi jeg kigger, men jeg kan høre du ikke rør dig.
9, 10- nuuuu koooommeeer jeeeeg!
Hvooooor mon Augusta gemmer sig?
KAN det være hende, der er det lille barnemenneske foran mig, men med hænderne over øjnene?
Jeg er HELT forvirret!
UHA dog hvor blev jeg overrasket!
…………………..
Igen? Jo. Hvorfor ikke?”

“Paaaaaas nu på, ven!!!
…………………..
Øv, ja. Øvøvøvøv, det kan jeg godt se, det var træls for dig!”
….Og HVAD sagde jeg?

“Jeg vil gerne have du rejser dig op selv!
Du – stå på dine ben!
Jeg vil gerne have du går selv
Nej, jeg vil ikke bære dig
Hey, du skal lige sidde stille, når jeg bærer dig”

 photo billede_zpspw8ixb2k.jpg

En mors bekendelser #4

skaermbillede-2017-11-20-kl-21-42-30

Tena-baby
Jeg forstår ikke hvordan man kan komme gennem så mange bleer på en måned. Det overrasker mig virkelig HVER GANG posen er tom.
Det er sådan lidt min undskyldning for at jeg en morgen er stået op til den erkendelse, at vi kun havde een ble tilbage, og med satsning på at min søn ikke ville lave lort den morgen, gav jeg ham den på, fordi natbleen var virkelig tung (I ved, en af dem, som ville glide af, når han stod op).
Jeg lyver ikke. Mens vi stod og tog overtøj på, så begyndte han at blive rød i hovedet. Han sked. Og sked. Og sked. Og sked.
Vuggestuen ligger 10 min. cykle tur, ind til byen, og det er altså ikke muligt at have en lorteble på til den tur!
Løsning: Tenabind, som jeg havde gemt siden fra efter fødslen + stofble.
Vi kørte hen i Fakta, der heldigvis lige var åbnet, og da de ikke har kundetoilet fik jeg sneget en ble på ham, henne bag hylderne med hårfarve og shampoo.
Ingen opdagede
noget.

Disney-pat
Jeg ammer stadig min datter, og hun er lidt over 5 år. Egentlig synes jeg ikke der er noget vildt i det, jeg ved bare at mange synes hun er for gammel.
Vi kalder det “fredagshygge”, så pædagogerne i børnehaven og mine veninder ikke kan regne ud hvad det er, og jeg tror heller ikke min datter taler om det.
De tænker sikkert det er Disney Sjov og snolder.

Come on baby!
Jeg har kun sex med min kæreste for at lave barn nr. 3.

SIG UNDSKYLD!
Jeg var en morgen kommet for sent op og måtte stresse ud af døren med er barn der kun lige havde fået synket sin morgenmad.
Jeg halvtudede på vej til institutionen med mit 4-årige barn i klapvognen og trådte ovenpå en ildelugtende død fugleunge. I frustration over det hele smed jeg min datters vandflaske i jorden så den gik i stykker.
Hun stortudede og løb hjem til far, der kørte os, og lovede hende at købe en ny.
Jeg kiggede på hende og gav hende et kys, hvorefter hun sagde med tårer i øjnene “Du skal sige undskyld til mig mor”..
Følte mig virkelig som en dårlig mor!

Hvad laver I???
 Vi bor rigtig småt hjemme ved os – fire personer i en 2-værelses lejlighed, og det betyder jo altså at børnene sover inde ved os.
Vores yngste, på to måneder sover i en bedsidecrib, altså en åben tremmeseng, til vores, mens den ældste på tre, sover i sin egen seng, i soveværelset.
Af en eller anden grund kommer samsovning ofte op i vores vennegruppe, og vi bliver tit spurgt hvordan man så knalder, når man har to børn, der sover i samme rum som en.
Mit svar er altid: “sex behøver jo ikke kun foregå i sengen”
Men vi har altid sex i sengen. Ved siden af begge vores børn.
I nogenlunde stilhed.
Jeg  ved ikke om det er underligt. Om ikke andet holder jeg mig til løgnen.

………

Tak for flere skønne bekendelser!

Hvis du har noget du bare MÅ dele, så skriv en mail til nutidensmor@gmail.com (og du forbliver helt anonym!)

Mere?
Læs
En mors bekendelser #1 HER
En mors bekendelser #2 – Fødslen HER
En mors bekendelser #3 – Det ville jeg gerne have vidst! HER

 

Panik! Tandlæge med tumlingen

Kære alle I, der læser med.
Som overskriften indikerer, så har vi snart noget lidt angstprovokerende i vente!
Ikke som i: mit barn skal i narkose, eller have en eller anden voldsom operation. Næh nej, hun skal faktisk bare til tandlæge – eller tandplejer, som det da vidst hedder, når de er så små?
Panikken er nok hos mig, men det er fordi jeg er ret forudindtaget om Augustas reaktion.

Lægebesøg er nemlig ikke hendes kop the. Faktisk det, at træde ind i lokaler, hvor hun ikke lige kan regne ud hvad der skal foregå, og hvad der forventes af hende, er ikke et hit pt.
Det har dog hjulpet gevaldigt med et doktorsæt derhjemme – så er lægens stetoskop knap så skræmmende mere.

Grunden til at vi lige skal have tjekket bisserne er fordi den streng, der går mellem fortænderne og op til overlæben faktisk er rigtig stram. Det er den nu faktisk oftest ved små børn, men jeg synes den er så stram, at jeg har problemer med at børste hendes fortænder, og det generer hende også, når tandbørsten rammer blidt der.

Hvad dommen bliver, når vi har været til tandlæge i næste uge (der er 2-års check et par dage efter forresten – hep hay!), er jo ikke til at vide nu. Tandplejeren jeg talte med i telefonen nævnte ordet “klippe”… Det glemmer vi lige for en stund!
Det er heller ikke til at forudse hendes reaktion, men (!) jeg tænker at jeg kan forberede hende. På bedste pædagogisk vis!

Derfor har jeg tænkt at lave en kuffert med tandlæge-associationer!
Deri har jeg tænkt at lægge:

– En særlig tandbørste
– En lille tandpasta (normal, rejsetandpasta, ikke børne, men måske med et klistermærke på)
– En lille bamse, som man kan børste “tænder” på
– En ispind, for at øve at man “kigger” i munden
– Og: en bog!

Jeg ved den kære Gunilla Wolde har lavet en Totte-til-tandlægen-bog, men jeg tænkte at lave et helt særligt lille hæfte til Augusta med tegninger af hende, så det er hendes helt særlige bog, der beskriver hvad vi skal og hvad der skal ske.
 photo tandlaeligge_zpszrpotflv.jpgSkitse

Når hun så har været til tandlæge, hvor jeg antager man får en lille ting med hjem for tapperhed (ellers køber jeg en!), så får hun den ting i kufferten, til næste gang.

Hvad tænker I om den idé?
– Og, har I gode råd til næste uge, eller fif til indholdet i kufferten?

Tænk før du taler!

 photo PicMonkey Collage_zpsnnihk4ck.jpg
En ting, som jeg forsøger at holde fokus på når Augusta er i nærheden, er mit sprog. Det er simpelthen blevet tydeligt, at hun er en lille menneskelig svamp, når det kommer til sprog og hun opsuger og opfanger hurtigt stemninger og samtaler, uden jeg lægger mærke til at hun lytter.
– Og det er dét det her handler om: De voksnes sprog og deres påvirkning af børnenes. På godt og ondt.
Indlægget er lavet i samarbejde med Call Me, som kører den der Tal pænt, det koster ikke noget-kampagne, som de fleste sikkert har set på TV, og som nu også drejer fokus over på hvilken stemme man giver videre. Det er jo sådan set mig der skriver det hele, men Call Me har givet mig den opgave at reflektere lidt over vores sprog – også når det ikke kører så godt.
Jeg synes det er super aktuelt, særligt som forældre, lige at minde sig selv om at ens egen adfærd bliver kopieret. Også den dårlige.

I min dagligdag tænker jeg meget over at lære Augusta ting. Det gør vi alle. Børn vil have svar på alt og er jo noget af det mest videns begærlige der findes. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange om dagen jeg svarer på spørgsmålet ”hvad er det?”, og da hun var mindre: ”deeeeeet?”.
”Det er en kran. Den er gul og høj”, ”Det er jo farfar, han elsker dig så meget!”, ”Det er en græsslåmaskine – den laaarmer, brrrruuuummmm”.
Vi svarer jo gerne. Vi peger, vi fortæller, sætter ord på verdenen omkring dem, og forsøger at udvide denne.
Vi er så nået dertil hvor Augusta faktisk er så stor, hun er jo knap 2 år, at hun egentlig godt kan svare på sine egne spørgsmål, så man kan sende den retur til hende prompte, fordi hun kender de fleste hverdagsord.

Midt i vores (måske ubevidste) fokus på al den læring, at få et stort ordforråd, forklaringer og videregivelse gode vaner, som at vaske hænder, at man ikke slår på andre og at det er grimt at spytte sin mad ud, så kan vi måske også ubevidst liiiige glemme at man kan komme til at videregive nogle dårlige vaner.

Jeg gør det. Jeg er bestemt ikke perfekt, men det er sgu også en del af det med at blive mor: det er een stor læringsproces (fyldt med fejl).
Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, i et indlæg med spørgsmål fra jer, så har jeg skrevet lidt om min(e) svaghed(er). Det jeg skrev var at jeg bl. a. kunne få det utrolig svært og stramt over bilister, der ikke udviser tydelig og total respekt for fodgængere – særligt overfor de, der har barn med sig. At de triller lige så stille hen mod fodgængerfeltet – i stedet for at stoppe helt op, f. eks. ved den skole, som jeg bor lige ved siden af, hvor mange unge selv går, uden følgeskab af voksen.
Og indrømmet – jeg har aldrig været bleg for at sætte dem på plads. Hverken med gestikuleringer eller ord. Jeg bliver simpelthen harm over at andre har så travlt, at de skal gøre mig, og andre, usikre på, om de nu har set os.
Jeg er sikker på at vi allesammen har vores svagheder – det der er en af mine. Der er altid en fare på een på hovedet, når man brokker sig højlydt over andres (manglende) køreegenskaber, men det jeg først og fremmest tænker på (nu) er hvad Augusta hører og ser.
“Hvad F A N D E N laver du?!!” – kan jeg sagtens høre mig selv sige – men vil jeg simpelthen ikke have at hun lærer, eller gengiver!

Jeg er af den (måske kontroversielle) klare tro, at man børn lærer bandeord, og at det er okay. De skal nok udsættes for ”fuck” og de skal nok finde ud af at der findes et sjovere ord for bryster, som er ”patter” – hvis ikke fra voksne, så fra ældre børn. Eller Ramasjang. Det tror jeg er de færreste der kan skærme deres børn fra. Det der i min optik er opgaven er så at lære dem at bruge det korrekt.
Børn leger med sproget, de udfordrer sig selv – og deres forældres “line” af hvad der er okay.
At sige “AV MIN RØV” lyder selvfølgelig ikke pænt, men hvis det er for at understrege at Karsten lige faldt og slog halebenet ret hårdt, så kan man jo tale følelsen, og trøste, og håbe på at Karsten lige får lært lidt pænere gloser at udtrykke sig med i øjeblikket.
Hvad der ikke er uacceptabelt er at gå over til Ludvig og råbe “DU ER EN KÆMPE RØV” lige ind i hovedet på ham. Det er socialt uacceptabel adfærd, og er bestemt ikke sådan sprog skal bruges. Det er jo en reel følelse, at man synes Ludvig har været dum, men det kan kommunikeres ud på en anden måde. Det lærer man. Af de voksne.

Det handler selvfølgelig også om hvordan man taler til sit barn. Jeg kan da blive skide irriteret, når Augusta ser mig i øjnene og råber (!) “NAI MOOAR!”, slår mig og/eller kaster hele sin tallerken med mad på gulvet. Hvem ville kunne bevare den indre ro der? De færreste! Det er i hvert fald mit gæt.
Men man må da prøve at udstråle ro, og undertrykke behovet for at sige (med rynket pande og løftet pegefinger):
“NEJ! Ved du hvad? Dét vil jeg SIMPELTHEN ikke have!!!!!”
– Man skal naturligvis sætte klare grænser. Men det er sgu også vigtigt at bevare den gode tone.
For de grimme, vrede ord smitter lige så meget, hvis ikke mere, som de søde og pæne.

Jeg synes reklamen illustrer meget godt hvordan det kan gå galt – og hvad jeg er overbevidst om at mange børn er tilskuer til hver dag.
denne side giver Rikke Winckler (der kan skrive pædagog, coach, psykoterapeut – og mor! på CVet) nogle enkle tips til hvordan du takler kommunikation med børn, og redskaber til hvordan du tænker før du taler.

Hvordan tænker du over dit ordbrug? Behersker du dig, når børn er i nærheden?

Har du svagheder: råber af billister / brokker dig til veninden, over hende den nederen kollega, der altid piber over at være halvsløj / langer verbale lussinger ud over telefonen, når den tredje telefonsælger den dag ringer?

Del gerne dine tanker med os!

Jeres hemmeligheder er i avisen!

skaermbillede-2017-11-20-kl-21-42-30

Altså I, der havde indsendt en “bekendelse”, som blev lagt på bloggen i dette indlæg:
“En mors bekendelser”.
Jeg kan den dag i dag stadig scrolle tilbage, for at læse dem igen og igen, for jeg synes virkelig de rammer plet på hver deres måde, og samme tanke har Søndagsavisen også haft, eftersom at de i dag har lagt dem på deres hjemmeside (med forlov naturligvis).

De skriver på Søndagsavisen, at jeg er en af de første, der har delt disse mommy-bekendelser, hvilket jeg synes er skarpt set. Flere er åbenbart hoppet med på denne vogn, men ift. regulære “hemmeligheder” (som dog ikke er helt regulære alligevel), så er det jo bl. a. MiriamsBlok, der er forgangs”mand”, med sine “Shhh-indlæg”.

Der følger sandsynligvis et indlæg eller to mere med her på min blog, snart, og jeg håber det kan underholde læserne der 🙂

Jeg har stadig godter i min indboks, fra søde læsere, og jeg tiltænker at lave et indlæg mere. I er mere, end velkomne til at tilføje en kort anekdote. Jeg lover fuld anonymitet!

nutidensmor@gmail.com

Du kan læse indlægget “En mors bekendelser”, Søndagsavisen.dkHÉR

“En mors bekendelser 2: fødslen” – HÉR

En mors bekendelser 3: det ville jeg sgu gerne have vidst” – HÈR