Browsing Tag

Putning

Augusta læser | video

PUTTEPC201090


Augusta er et værre snakkehoved, og nogle gange går det meget stærkt 🙂 ♥
Disse bøger, med tekst, kombineret med billeder, er geniale!

Jeg lavede denne lille film i går, da Augusta skulle sove middagslur, fordi hun så ofte bare kører den bog igennem, og det lyder sgu sødt (i moderens ører), og så tænkte jeg: nu skal det sgu dokumenteres (og gemmes).

Hun er faktisk rigtig let at putte til middag, og sådan har det været længe. Vi droppede tidligt at putte i barnevognen (hun var lidt over et år), da hun græd og græd og græd, og jeg syntes det var en dum kamp. Når vi (og hun) havde fået nok, så “smed” vi hende ind i dobbeltsengen, og det var efter et par gode gange, hvor hun jo så bare faldt glad og tryg i søvn dér, at vi besluttede at afskaffe barnevogn.
Vi var skam tydelige I hvad vi gerne ville af hende, og jeg tror ikke hun var forvirret, for vi var over en lang periode konsekvente, men den barnevogn var åbenbart ikke for os, og når der fandtes et alternativ, som var bedre for alle parter, så var det jo ligesom til højrebenet!
Det har kun været et godt valg, for der gik ikke længe inden vi så bare lagde hende i egen tremmeseng, og kunne forlade rummet efter godnatbøger var læst.
…men man må jo gøre som det passer bedst ind i sin familie.

Er der også bøger I læser, som er læst så mange gange at både voksne og børn kan memorere det?

[youtube 54DSfW9QnwQ 680 450]

Tak til jer for at I ville stemme på hvor vi skal rejse hen til foråret –  hele 66% har jo stemt på én destination, og det var måske også mit førstevalg, men nu må vi se..  Jeg vil overveje alle muligheder, inden jeg beslutter mig (i samråd med den anden voksne i huset, selvfølgelig 😉 )

I dag skal vi købe nogle små restgaver, og hygge med min mor, der gør klar til i morgen, hvor vi holder jul hos hende, med min storebror og hans kæreste også. Jeg tænker bl. a. vi liiiige skal købe et par sager, som Augusta kan tegne på, så alle kan få sådan en lille ekstra hjemmelavet gave. I eftermiddag, når kæresten har fået fri, kører vi alle gaverne fra Ønsketræet ud til institutionerne. Jeg regner med at alle gaver er afleveret i Informationen, og det er indtil videre gået godt – men det lover jeg at opdatere om i morgen 🙂
God nu-det-fandeme-jul-lige-om-lidt-dag.
Har I styr på det?

Jeg tager sgu chancen!

 photo DSC_0084_zps0wihltz6.jpg
7.9.13 for det ikke bider mig i røven!
Som jeg skrev i indlægget om “jinx”, så BURDE jeg være bevidst om at det er farligt at komme med vovede udtalelser. …men jeg tager chancen, for efter mange indlæg og megen frustration over svære putninger og usammenhængende søvn, så har jeg nu brug for at RÅBE op, med min ja-hat på:

NU KØRER DET SGU!

I forhold til den gode putning kommer det sig rent faktisk af hjælp fra jer!
Jeg skrev et opslag på Instagram, i frustrationens tårer og sved, om hvor svært hele soveseancen var, fordi Augusta kørte sig selv helt op, og blev helt bimmelim. Der gik over 1 time, før hun sov. Hun blev vred og frustreret og kunne stå og råbe alt fra:
“AUGUSTA LAVE PERLER” til “MERE MESTER JAKOB”, og kunne generelt ikke finde hoved og hale i hvornår showet var slut.
Vores taktik var, og har hele tiden været, at være i rummet med hende, til hun sov.

Med jeres respons og råd, med jeres erfaringer, kom jeg frem til at hun jo altså også var pissesur over at jeg var i rummet, så jeg kunne lige så godt bare gå ud jo.

7.9.13 – i OTTE dage i streg har jeg ikke været inde ved hende, for at lægge hende ned igen, mere end een gang pr. putning. Det er helt vanvittigt.

Vi læser bog, vi får en slurk vand, vi synger Mester Jakob og den der fra Kasper og Sofie i alt for højt toneleje een gang, og så går jeg ud. Hun bliver sur kort, og så falder hun sgu i søvn!
Hun vågner normalt så en enkelt gang eller to, mellem 19/19.30-6/7, der får hun en slurk vand, og indimellem kommer op til os.. Og det fungerer faktisk fint nu (og kører ikke helt på samme måde, som jeg skrev om hér)

Jeg tillader mig lige at spise en bolle med Nutella – og smør under – for det er sgu skønt! TAK!

Putning i børneperspektiv

skaermbillede-2017-09-12-kl-12-03-10

LÆSE! LÆSE! LÆSE! MOR!
Jeg vil have DEN DER!
Ja, den tykke sagde jeg!
Læs mor, læs!
Hvad fanden er det du laver?
Lav de sjove stemmer!! Jeg kan jo ikke vide hvem, der siger hvad!
He he he he, du er stadig elendig til at snakke, som Bamse!
Nu vil jeg læse den der!
Og den!
Og…
Hva’?
Vi skal da læse mindst tolv bøger!
TO?! Hvad snakker du om?
S O V E ?? Mig?
Okay, så siger vi det… Jeg er faktisk ret så træt. Det har også været en lang dag i vuggestuen, du ved. Klodser, kiwi-episoden til formiddag og så havde jeg den der konflikt med….
VAR DET MADRASSEN???
NEEEEEEEEEEEEEEEJ!
HAAAAAAADEEEEEER DIIIIIIIIIG!
Godnatsang?
Okay… Du synger godt nok halvfalsk, men giv den gas med Jumbo Sangen der!
Zzzzzzzz
Zzzzzzzz
M O R ? Hvorfor går du?!
Nå, skal vi lege den leg, med når du vender dig om og går væk, så rejser jeg mig og griner af dig?
Okay! Ready, set, OP!
Ha’! Nu kom du ind igen!
Og igen!
Så ligger vi…
“”””Uh hvor er jeg dog træt””””
HAHA! Fik dig igen! Kuk kuk kuk mor!
“Åh boggie boggie boogie boogie
HEY!
Ååååh boggie boogie boggie
– Og så kommer du her-ind!
HEY!”
Er du sur nu mor?
Er du?
ER DU?
Jeg gir’ aldrig op!
Hej Hej Hej Hej Hej!
(1 time senere)
Hej Hej Hej Hej Hej!
HOV! Åååååhhhhh nej! Min suuuuut! Den faldt på mystisk vis uden af sengen! Iiiiiiiigen.
Ha! Snydt. Smed den selv.
Snydt igen!
APPORT!
Og igen!
Haha! Selvhenter mor!
Mor – du ser da træt ud?
Vent..
JEG ER LIGEGLAD
Se jeg kan hoppe!
Hop hop hop!
Jeg er halv kænguru! Er jeg ikke dygtig?
Jeg er tørstig!
Jeg vil se Thomas Tog!
Jeg er sulten!
Jeg er frisk som en havørn!
TAG MIG OP, gider ikke dit show mere!
Jeg er ikk…
Hvad siger du? Er kl. 21?!
Jeg er faktisk lige nødt til at stoppe vores ellers så hyggelige leg her, jeg skal op kl. 05, for af se Ramasjang sove, så jeg må hellere gå til køjs nu!
Vi ses bare om et par timer, ikke?
Zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz

Putning er ikke altid let!

> “Ulvetimen i børneperspektiv”