AT HÅBE PÅ EN PIGE ..OG FÅ EN DRENG

    Jeg kan sgu lige så godt være helt ærlig med den her, selvom måske det kan medføre at der er folk der går til tasterne i vrede eller rynker bryn. Men altså.. det håber jeg sgu ikke, for selvom det ikke er alle, der har det som jeg, så kan vi vel allesammen sætte pris på ærlighed?
    Jeg tænker sgu næsten også der må være andre, der har haft det som jeg – og hvorfor ikke dele min følelse med jer, når det nu var sådan jeg havde det?

    Helt ærligt:
    Jeg havde håbet, at vi skulle have en pige.


    En venindes reaktion var: “Det må du aldrig skrive på nettet, hvis han en dag skal læse det”. But here we go.
    Jeg mener jeg har tænkt det igennem.

    Det handler om at jeg helt enkelt om at jeg altid har haft en forestilling om at mit liv blev med pigebørn. Og at jeg virkelig, uden nogle hokus pokus evner om at forudse ting, troede at det var det var i min mave. Jeg havde ganske enkelt ikke kunne forestille mig at der var en dreng, et barn af et andet køn, end mit eget. Al menneskeproduktion er syret, men det er, når man tænker over det, vildt at en kvindekrop kan lave en dreng, for så er det ikke bare en kopimaskine – det er en biologisk proces der er endnu vildere, end hvad min lille hjerne kan begribe.

    Men: i uge 14 var vi til en kønsscanning, hos en privat jordemoder, som viste “en fin penis”.
    Der fik jeg ytret, uden omsvøb, uden tanke:
    “Kan det nå at ændre sig?”

    Augusta troede det var en pige, men håbede på en lillebror, mens Jesper, søde Jesper, ville være lige dele begejstret pige eller dreng. Den rette tankegang, vil mange måske mene. Jeg derimod gik hjem, lidt slukøret alen (i overført betydning) med følelsen af at den pige jeg troede jeg havde i maven var pludseligt forsvundet og pludselig byttet ud med et hankønsvæsen. Han har været en dreng fra start, det ved jeg godt, men indtil uge 14 troede jeg det var en pige.. og så var jordemoderen budbringer på en forbytter ala Forældrefælden.
    Filmen med Lindsay Lohan, du ved.

    “EN DRENG? I MIG? TIL OS?”
    Jeg var – ærlig talt – skuffet og meget overrasket.

    Jeg troede – og håbede – det var en pige.

    Ja, det lyder måske dumt her, men jeg havde længe, lige fra de vi startede med at prøve at blive gravide, luret på det fineste Kongens Sløjd pigetøj på min telefon derhjemme, klar til at trykke: køb, når scanningsjordemoderen havde fortalt os at det (naturligvis) var en pige vi skal have. Jeg havde også ligget og funderet over hvor meget af Augustas tøj den lille ny kunne få og om hun mon kom til at ligne Augusta lidt.
    Og så var der selvfølgelig navnetanker, med ét særligt navn, der havde sat sig fast, så det var ikke bare ‘hende’ der ‘forsvandt’ – det var også en navngiven en, i mit hoved.
    Jeg har faktisk aldrig engageret mig det store i venstre side af det fællesark vi sammen havde lavet med navneideer, fordi jeg ikke har mange forslag til drengenavne. Fordi jeg ikke tænkte vi skulle have en.

    Og så kommer den lille fortælling om noget jeg så på Instagram. Det er lidt en halv fortælling, fordi jeg ikke kan huske hvem der delte, men her kommer den alligevel.
    Jeg lå i min seng, Jesper var ikke hjemme og Augusta var hos sin far, og så en story. En eller anden dame jeg følger er også gravid og hun skulle til kønsscanning alene og vi, følgerne, kunne kigge helt tæt med, da hun fik den lille seddel jordemoderen havde skrevet kønnet på, med hjem.
    Hun var SÅ glad, SÅ spændt – det gik lige gennem skærmen til mig og alle der kiggede med.
    Her åbnede de, parret, den lille seddel sammen, da han kom hjem, og læste højt at de skulle have en lille pige.
    Og de blev LYKKELIGE.
    Ikke fordi det var en pige!, det var der ikke noget om, men fordi det jo er stort at få kønnet at vide og jer der har været til kønsscanninger ved nok hvor virkeligt det hele pludselig bliver.
    Ja, de var bare ellevilde over den her baby i maven.

    Jeg STORtudede!
    Den besked ville jeg også have haft – den besked TROEDE jeg at jeg ville få.
    Min første indskydelse, som tilskuer til deres store lykke, var at det var uretfærdigt af helvedes til.
    Jeg var jo klar til at hun sagde: “Ja, og det er så endnu en lille pige”, hvor jeg så ville kigge over på Jesper med et smil og et lille blik, der ville sige ‘det vidste jeg jo godt, det er sådan noget jeg bare ved’. But no.

    Ja, det var her det hele toppede – og stoppede.
    Følelsen omkring at jeg troede jeg havde en pige i maven, som så viste sig at være en dreng, til min overraskelse, dukkede op igen. Og jeg gav mig sgu lov til at føle det..
    ..men så tog jeg mig også fucking sammen.

    Jeg vil gerne fastholde at jeg mener at man ikke kan gøre noget ved sine følelser og reaktion. Og reaktion – det er jo det var. Det er ikke holdning jeg har: ‘piger er bedre end drenge’ eller ‘drenge passer ikke ind i vores familie’ eller noget andet.
    Det var en reaktion jeg havde, hvilket er en betydelig forskel.

    Jeg blev ærgerlig, jeg blev skuffet og jeg havde håbet på en pige. Men derfra var det også at hanke op i mig selv og huske på mit held.
    Det er ikke bare at ‘tage mig fucking sammen’, men jeg valgte at lade den ligge dér og lade være med at svøbe rundt i det – omvendt fokusere på hvad jeg havde – og se ud af min lille privilegiebobbel.

    Den her ‘snydt’ eller uretfærdighedsfølelse er det jeg skammer mig liiiidt over, nu jeg skriver det her indlæg, for vi kan for helvede få børn, modsat S Å mange andre.

    Jeg tænkte også, da jeg gjorde klar til det her indlæg og vurderede om jeg skulle tage historien om parret, der blev så glade for at åbne den lille seddel sammen, at der hver dag er kvinder og mænd der ser stories på Instagram, der gør ondt. Ikke fordi jeg, med min graviditet tager et barn ud af en stor babypulje og gør andres chancer mindre, men jeg ved det kan gøre ondt at blive mindet om sine egne drømme.
    ..og det må være svært at læse at andre kan gå op i noget som køn, når alt man ønsker sig er et barn.
    Jeg skriver også det her, velvidende om hvor plat det et eller andet sted er og hvor mange der blot ønsker sig en vellykket graviditet, men det var min følelse og den kan jeg stikke af fra.

    Men jo, det er faktisk okay at håbe på et køn, det synes jeg virkelig, men fra dét og så til at dvæle og ikke sætte pris på at det er et sundt og raskt barn er nok noget af den mest utaknemmelige følelse jeg har haft i min krop.
    Det var noget jeg lige fik revet mig selv i nakkeskindet med, selvom jeg som sagt ikke synes det er en forbudt tanke at have – eller følelse at gå med- så er det også noget jeg lige skulle vænne mig til. Og det gjorde jeg (jo) (selvfølgelig)!

    Og hvad så egentlig med ham, og det med at han måske en dag læser dette?
    (LOL, som om internettet er det samme, til den tid)
    Det er okay. Det bestemmer jeg. Ingen skal blive ærgerlig over noget på mit barns vegne eller tillægge ham fremtidig undren – der ER alligevel også en grænse dér 🙂 Det handler egentlig ikke om ham, skulle jeg næsten til at skrive, for som søn af mig og Jesper skal han sgu nok kunne klare at høre en dag, at jeg troede det var en pige og godt nok lige skulle vænne mig til nyheden, men om at jeg alligevel mener det er en god historie at få “derud”, at det ikke er mærkeligt at håbe på noget og få noget andet. Så længe det ikke varer ved, det her navlepilleri og ærgrelse over det man ikke har kontrol over, så ved jeg min unge nok skal være cool med det hele.
    Det kan da også være han gerne selv vil være en pige, hvad ved jeg. Det er op til ham.

    Det at få børn og det at kunne få børn er en gave, som virker til at være tildelt ved held, og det at skulle kæmpe er naturligvis en sorg. En kamp, en sorg og følelser jeg ikke kan sætte mig ind i hvordan må være. Så det at fortsætte med at svøbe rundt i noget som at blive overrasket over kønnet, er måske nærmest arrogant. Og derfor gjorde jeg det kun for en stund og den tager jeg gerne på mig; det var da dumt.

    Jer der har set mine stories med nuttet babytøj kan se at vi kører lidt 50 shades of brown som farvetema. Alt godt fra mudderhullet, kan man sige.
    Det er moden nu, det ved jeg, men det er ikke fordi jeg en dag håber på en pige, det er fordi jeg tænker det kan gå begge veje en dag, hvis vi en dag vil have flere – og kan få flere.
    Nu er det en dreng vi skal have (jeg passer ægte på at lade være med at skrive navnet, for det er det vi bruger hele tiden foran venner og familie, så det er nemt at komme til at henkastet taste ind her) og nu da min lidt barnagtige idé om at det jeg forestiller mig bliver til virkelighed lidt er brudt, så har jeg tænkt at barn nr 3 ..skulle det en dag ske.. godt kunne være en dreng igen.
    Og gerne “må”.
    -I forstår hvad jeg mener.
    ..så det er faktisk en bevist unisex vej vi kører, hvis jeg må tillade mig at være så gammeldags i min tanke om farver og køn.

    Men lad mig spørge dig:
    Håbede du på et bestemt køn?
    Hvis du gjorde og det ikke blev som du troede: hvordan reagerede du?
    Del endelig dine ærlige tanker.


  • FRA SELVVALGT KEJSERSNIT TIL FØDSEL (..MÅSKE)

    Hurtigt skal jeg komme med en disclaimer, hvilket indimellem kan være nødvendigt – enten for at undgå løftede øjenbryn, undringer eller kommentarer, som jeg VED vil komme. Yes; et kejsersnit er…

  • En “halvvejs hilsen”: hmf..

    Halvvejes. Og lidt til endda. Shit. Det må jeg vel gerne skrive, ikke? Det er jo mit domæne, bogstavelig talt og i overført betydning og det her med at jeg (faktisk)…

  • SÅ’ VI HER (VOKSENREFLEKSIONER)

    REKLAME – JH Biler Det er ikke fordi jeg tænker der er nogen, der sådan med liv og sjæl går op i venskabsdage på Facebook, men det kan jeg forstå at…

  • DRENG ELLER PIGE

    Først og fremmest: jeg er altså ret vild med at der er ved at udvikle sig lidt et babytema her på bloggen! Ikke ‘kun’, men det kommer da nok til at…

  • GUF TIL DIN SKÆRM

    Jeg forestiller mig at dette er nemmere at lave i et blogindlæg, end i en story, et opslag på Insta eller lignende. Af den simple grund, at jeg har et hav…

  • SKIFERIE I SVERIGE

    Reklame  For to uger siden var vi, vores lille nystartede trekløver-familie, på tur til Sverige. Sendt afsted af Dansk Bilferie, som havde spurgt om vi ville afsted på ski – og så…

  • VORES SKOLEHUS: DET BEDSTE DER ER FLYTTET IND!

    Reklame: Ilva Ja, jeg er sgu altså typen med en boligprofil.Det havde jeg på ingen måde regnet med, da jeg startede på Instagram og faktisk brugte en hel del af min…