(ikke) ÅRETS BLOG (igen)

    Jeg er ikke klar over om det bare er sådan jeg hænger sammen eller om det faktisk er småmærkeligt for alle? Jeg håber sgu ikke det her lyder utaknemmeligt, men jeg er sgu nødt til at sætte nogle ord på at være nomineret til en ret så fin pris, igen.
    Det er ikke fordi jeg vil spille underdog, men jeg føler alligevel at jeg kender mine odds – omend bakker statistikken mig op 😉

    Det her med konkurrencer har ikke været min ting og nu, for.. hvad? Femte år (som jeg kan tælle det sammen, min hjerne virker ikke så godt disse dage, men det er hvad jeg kan regne ud), er jeg nomineret til ”Årets Blog” af det der hedder Børn i Byen.

    Så ja, jeg har kun tabt, sådan kan jeg også sige det. HAHA!

    Det er sgu vildt, for der har siddet nogen derude og tænkt: Hey, Nutidensmor – hende nominerer jeg, for det er således indrettet, at det er læserbestemt, det vil sige der ikke har været nogen jury i spil.
    Dérfor er det fandeme da en ære, at der er et par (eller ja, måske bare én, men stadig) der har tænkt på mig, som en der gør det udmærket.

    Jeg kan huske første år jeg var nomineret, som så var i 2015. Jeg tog selvfølgelig afsted, sammen med mine to dejlige veninder, Lærke og Lisa. Ja, helt til København, for at opleve molevitten.
    Jeg havde startet bloggen et år før, så det var ret så crazy pludselig at stå i den situation, hvor min blog og jeg blev fremhævet på den måde, for også dengang var der jo andre bloggere, der var langt større, end mig (sådan læsertalsmæssigt f.eks.) og som havde været i gang længere tid, end jeg havde hamret på taster.
    Dét år vandt Trine, aka. Lortemor, som jeg selv elskede at læse med hos. Hun blogger desværre ikke mere. Om hun kommer tilbage ved jeg ikke, men den pris landede enormt velfortjent hos hende, fordi da hun startede var der altså ikke et overtal af de her ærlige-no-bullshit-hverdags-mommybloggere.

    Jeg fik forresten også mødt Cecilie (Sneglcille) og Mette Marie. Vi tog et fanbillede sammen (godt gættet: jeg var fanen). Ja, østjyden her var sgu helt befippet, kan jeg fortælle jer.
    Det var også inde på Glyptoteket at festlighederne foregik, hvilket er en fornem setting – og der er altså ikke nær så mange events og arrangementer i den del af landet jeg bor i, så det var noget virkelig specielt at være med.

    ..også selvom jeg ikke vandt, hvilket jeg på ingen tænkelig måde heller ikke forventede.

    Det gjorde jeg slet heller ikke, altså jeg forventede ikke ”en sejr”, i 2016, da Alexandra (MigogMinTinderbaby) vandt. Og heller ikke i 2017, da Alexandra vandt igen! Endda også ”Årets Ildsjæl”, så vidt jeg husker.

    I 2018 var det seje Sneglcille der fik prisen som ”Årets Blog”, hvilket da er på sin plads, for hun har været i gang i mange flere år, end de fleste! Og så er hun fuldtidsblogger, hvilket jeg tænker kræver sit!

    Jeg har ikke helt styr på matematikken, hvis du kan huske hvem, hvad og hvornår, så hjælp, for kan det passe det her er femte omgang?? Det må være fjerde, ikke? Jeg har googlet mig til vinderne, for at være sikker, men nu bliver jeg usikker på om det ER alle jeg var nomineret i, eller om der var et år jeg ikke var der.

    Nå, men hvad er det jeg vil sige med det her indlæg?

    Én ting jeg må komme af med først er et tak for nomineringen!
    Det er fandeme sødt af jer der har været inde og skrive mit navn.
    En anden ting er, at jeg må sige at det ikke er fordi jeg er utaknemlig at jeg ikke kommer til at tale meget om den her pris. Det er ikke fordi jeg ikke vil nomineres at jeg ikke laver massevis af swipe up links eller påmindelser om at afstemningen slutter snart, men fordi jeg bare er et akavet menneske, der ikke er god til konkurrencer.

    ..og det her er vel en slags popularitetskonkurrence, er det ikke?

    Jeg italesætter det nu, som jeg vidst slet ikke gjorde sidste år, men jeg kommer ikke til at bede om stemmer. Det betyder ikke jeg ikke sætter pris på stemmer eller ikke satte pris på at blive nomineret af jer, jeg tænker bare ikke jeg.. hvad fanden skal jeg sige.. fortjener det?

    Jeg ved at når det er muligt at nominere, så er der flere der beder deres følgere og læsere om at stemme på dem, men det er bare ikke mig, ligesom det heller ikke er mig at bede jer om at stemme på mig nu.

    I bestemmer sgu selv hvem I stemmer på og man kan sige min blog har også været ret stille det sidste knap halve års tid, så det handler nok også om at jeg ikke så meget mener jeg er nogen som helst ”årets blog”, for mit bidrag er ikke det største. I hvert fald ikke på blog.
    Jeg har brugt krudt på at lave podcast, hvor jeg også taler om morlivet, på at lave hus og vise det og så bare på at finde min plads i et forhold, med en sammenbragt familie, som måske indimellem fylder på en måde som jeg ikke kan dele med jer.

    Jeg dukkede ikke op til showet de andre år, fordi jeg ikke havde tid, men jeg kunne jo godt være taget med, for at fejre vinderne og alle de mennesker der kommer, for at se selve showet der hører med, men i år tror altså jeg tager.. hapser Jesper, måske også Augusta, under armen og laver en tur ud af det!

    Og nu vil jeg sige: det her er ikke noget underdog trick, at sige jeg ikke vinder i år.
    Jeg har sagt det før, venner: jeg er en realist. Tenderende skeptiker, men primært realist. Jeg kan godt se det stærke hold af damer der er nomineret er noget mere aktive, end jeg, så det lille ekstra krydderi på min personlighed: mindreværdskomplekser, gør at jeg har dømt mig selv ude på forhånd 😉

    Sofie (HelloSofie) er for mig at se, hvis jeg må være så fræk, den oplagte til at stå på podiet (skråstreg scenen eller hvordan det nu ser ud) og hvis det er sagen er det velfortjent. Jeg følger selv glædeligt med i hendes daglige stories og kig til barsel og familieliv. Det er ikke anstrengt eller opstillet, men ret ærligt og kærligt. Hvilket jeg kan lide.
    Jeg ved ikke om det er unfair at jeg udpeger hende, men på den anden side: hvorfor ikke? Jeg må jo også stemme!

    Jeg sætter pris på jer!
    I er søde og dejlige og selvom jeg er akavet omkring konkurrencer og nomineringer, så betyder det, som jeg vidst får skrevet en gang eller to, at jeg ikke er glad for at I har tænkt på mig! Det er jeg!

    Tak for den nominering og tak for I læser med – også selvom det for tiden ikke er så hyppigt at der er noget at læse herinde!

    KH! Johanne

    Ps. Det er hér det sker, hvis du fristes til at kigge. Det er jo også en pris, som handler om byens bedste: butik, tøjmærke, bæredygtige initiativ og lignende.

    KH! Johanne

  • GRÆNSEN FOR HVAD JEG DELER.

    Jeg har sgu blogget i fem år. Det er vildt at tænke på! Og med dén milepæl har jeg lidt at sige. Også om hvad jeg ikke har noget at sige…

  • DET NYE LIV

    Der ER sket virkelig meget og selvom overskriften måske er at strække den, så er min tilværelse da virkelig vendt på hovedet. På den gode måde altså! Hvis jeg skulle være…

  • JULI! SPÆNDENDE JULI

    (Nej, billedet er ikke pænt, men det var et foto af dét eller en iskaffe og så blev det alligevel et klædeskab, der er ved at kaste op) Der er sgu…

  • FLYTNING OG KLAR-PARAT-HJEM

    Jeg ville egentlig have startet det her indlæg med at skrive, at jeg vil forsøge at markere disse hus-indlæg meget tydeligt, med at det er hus-relateret, fordi jeg ikke tænker det…

  • image134.jpg

    (NO) BABY..

    Vi kommer til at have fem soveværelser i det nye hus. Et hvor min og Jespers seng skal stå. Vi SKAL forresten have en ny, selvom min er 160 bred, så…

  • UNDSKYLD?

    Reklame for Snickers (Yes, for verdensklasse chokoladebarer – blogger-goal samarbejde!) Det tager i alt sin enkelthed udgangspunkt i deres hunger apologies, som de kalder det. En bar man ska’ gi’ til…

  • PODCAST: MODTAGELSE OG TOPLISTE

    Hvis jeg skal være sådan helt helt helt helt HELT ærlig, så anede jeg ikke hvordan I ville tage imod podcasten. Altså, jeg havde håbet på at der var mere, end…

  • SKOLESTART (OH SHIT)

    Jesus Kristus.. så er det ved at være tid! Augusta er fyldt 6 år og august måned nærmer sig. Det er ikke fordi det har været sikkert, med statsgaranti, at hun…